Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 3. 19 januar 1893 - Nogle meddelelser om gasindustriens historie, af A. Kent
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 8
TEKNISK UGEBLÅE.
Herfra kan man med god grund datere
gasindustriens praktiske udøvelse, og derfor syntes
jeg, ikke dette år burde gå tilende, uden at jeg
kunde lægge min skjærv til at erindre
jubslæums-fæsten for den industri, som jeg anser for en af
eie vigtigste og mest velgjørende for
menneskeheden.
Vi vil da påbegynde den virkelige
gasindustris historie og må da fortsætte med Murdoch,
der fra sit første vellykkede forsøg i 1792
udvidede forsøgene i en større målestok. Disse
tænkte han burde udføres på James Watts
maskinfabrik i nærheden af Birmingham. James Watt
havde imidlertid også fået kundskab om Murdochs
dampvogn, og ved en underlig skjæbnens
tilskikkelse søgte disse store mænd hinanden
samtidig. De mødtes halvveis på det samme sted,
og det opklaredes da, at begge reisers mål var
nået. Efter mange forsøg og vanskeligheder
lykkedes det endelig Murdoch i 1803 at belyse
Watts maskinværksted fuldstændig med gas og
herefter skede det samme ved flere og flere
fabrikker. De apparater Murdock benyttede var: |
1) Retorter af jern
2) Beholdere for opsamling af gasen
3) Hoved- og biledninger og
4) Brændere med kraner.
Man forstod endnu ikke at skille ud af gasen
’de’"bestanddele, der virker skadelig. I
fabrikkerne tilsidesatte man dette hensyn, og i
beboelsesrum kunde gasen derfor ikke bruges uden
store ulemper.
Ligeledes forstod man endnu ikke at lede
gasen ud til større områder. Hver fabrik havde
sit eget gasværk.
Det var imidlertid gadebelysningen, der gav
stødet til at udbrede gasen over et større
område. Den første gadebelysning beordredes af
politiet, idet man i enkelte timer tvang
inbyg-gerne til at sætte lys i lygter udenfor vinduerne.
I Paris blev denne belysningsmåde fastslået ved
lov i 1524, men i begyndelsen af Ludvig den
14des regjering var belysningen dog så slet, at
der dannede sig selskaber, som gjorde det til en
spekulation at følge folk hjem om natten med
fakler eller lanterner.
En virkelig regelmæssig gadebelysning blev
først indført i Paris i 1667 og derefter i flere
andre europæiske byer. F. ex: Amsterdam 1669,
Haag 1678, Hamburg 1675, Berlin 1692, Wien
1687, London 1736-39 og senest Birmingham 1773.
Det var en tysk tryllekunstner, J. A. Winzler,
der først forsøgte at reise kapital for at anlægge
gasværker i større målestok. Denne mand gjorde
i Paris bekjendtskab med Philipp Le Son, der
som før omtalt, omtrent samtidig med Murdoch
fremstillede lysgas, dog ikke af stenkul men af
ved. Dette ubekvemme materiale hindrede
imidlertid meget hans opfindelses praktiske værd,
men hans ideer var rigtige, og han var en meget
forudseende mand. Han var ingénieur desponts et
chanssées, og jeg skal senere omtale hans
forudseenhed. Ovenomtalte tysker, Winzler, lærte
af Ph. Le Bon at fremstille gas, og udnyttede
dette ved at reise rundt og give forestillinger
mod entré, både i denne kunst og i mange andre
fysikalske experimenter. Denne tusindkunstner
opdukkede i London i 1803-4 urider det
engelske navn, "Windsor, samtidig som Murdoch endnu
i stilhed arbeidede i Birmingham på at
fuldstæn-diggjøre gasindustrien i teknisk henseende. I
London gav han forestillinger, men han fik tillige
i 1805 istand et aktieselskab med en kapital af
50000 £ for at belyse store bydele. Dette
foretagende mislykkedes imidlertid fuldstændig,
fordi ingen sagkyndig ingeniør havde med
foretagendet at gjøre. Gasfabrikationen var jo
forresten dengang også af temmelig ny datum,
Windsor gav sig imidlertid ikke. Han søgte
parlamentet om privilegium for London til at
producere gas. Efter mange viderværdigheder
lykkedes det ham virkelig efter flere års
agitation at få parlamentet til at meddele ham
privilegiet i året 1810. Et nyt selskab «The Chartered
Gras-Company (d. e. Det priviligerede
gaskom-pani) dannedes med en kapital af 5 millioner £.
Det gik også dårlig med dette selskab i
begyndelsen, men da man i 1813 fik ingeniør Samuel
Clegg, der var en elev af Murdoch, i selskabets
tjeneste, gik det bedre. Denne betydelige mand
opfandt i 1808 rensning af gasen ved hjælp af
kalkmelk og i 1815 gasmåleren Den 1ste April
1814 kontraherede en bydel i London om
udbytning af olielamper med gas, og denne datum
regnes derfor som den første, på hvilken
belysning af gaderne med gas kom istand. Der var
imidlertid sløset for meget i begyndelsen af
selskabets tid, for at Clegg kunde gjenoprette tabet
fuldstændig. Man fandt derfor på at søge
parlamentet om privilegium for hele Storbritanien.
Grasen havde dengang vistnok mange
modstandere, men den havde også vundet mange
tilhængere, f. ex.: kjøbmænd, for nyttens skyld
og politiet, der i gadebelysning med gas så en
forbedring af den offentlige sikkerhed. Det så
imidlertid mørkt ud med privilegiet for Storbri
tanien i parlamentet, men det er vistnok også
i dette tilfælde tyskeren Windsors pågåenhed,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
