Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 3. 19 januar 1893 - Nogle meddelelser om gasindustriens historie, af A. Kent - Den bedste uddannelse for unge mænd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TEKNISK UGEBLAD.
10 januar 1898
der gjorde udslaget. , Den 1ste juli 1816 fik
selskabet af parlamentet privilegium på
fabrikation af gas i hele Storbritanien.
Dette privilegium existerer vistnok ikke mere
nu, men det var vel i hin tid en mægtig hjælp
i retning af, at publikum turde sætte sine penge
i gasforetagender, og dette er jo en nødvendig
betingelse for at få hvilketsomhelst foretagende
igang. Udviklingen af gasindustrien i England
har derfor været storartet, hvilket følgende tal?
om dens nuværende stilling vil oplyse os om:
Kul forbrugt: 10240000 ton
Gas produceret: 2918000000 m8
Kapital: 1104200000 kr/
I Europas øvrige lande indførtes gasindustrien
ved et i London dannet selskab «The Imperial
Continental Gas-Association.» Dette selskab
opererede med alle de erfaringer, som forhen var
gjort, og behøvede kun byens tilladelse for at
opføre gasværkerne. Den første by i Tyskland,
der indførte gaslysningen, var Hannover (1825),
og herefter indførtes den efterhånden i den ene
by efter den anden. I Christiania indførtes den
således i 1848 af engelskmanden James Mallam,
hvis navn jeg oftere har seet i bøger om
gasindustrien.
Således berettes der, at en I Malam allerede
omkring 1825 udtog et patent på fabrikation af
retorter af ildfast materiale. Forhen brugte man
nemlig retorter af jern, men disse brugtes dog i
lang tid, og det var først i midten af 50 årene,
at chamotteretorterne slog igjennem. Omtrent
samtidig hermed indførtes exhaustorerne i større
udstrækning. Exhaustorerne bruges til at suge
gasen ud af retorterne og til at presse den
gjennem alle gasværkets apparater ud i rørnettet
i byen. (Forts).
Den bedste uddannelse for unge mænd.
Vi Indsætter efter Se. American, hvad Irancis
A. W alker præses for Massachusetts Institide af
Technology udtaler om den unge mands uddannelse.
"Jeg antager, at den bedste uddannelse for
unge mænd i vore dage erholdes i skoler for
anvendt videnskab og teknik, således som de findes
i de Forenede Stater; disse skoler, hvor man
begynder med et grundigt studium af alle nyttige
videnskaber og afslutter uddannelsen i de høiere
klasser med selvstændige undersøgelser. Altfor
længe har vi fundet os i at høre, at disse mere
praktisk anlagte skoler vistnok kunde være mere
rent ud madnyttige men, at de dog var langt mindre
fine og mindre åndsudviklende end de gamle
klassiske skoler. Altfor længe er vore praktisk
videnskabelige skoler bleven betragtet som et ringere
surrogat for dem, der ikke kunde komme så høit
som til de klassiske universiteter, men nøiede sig
med at tage et kursus i medecin eller jus for derpå
at studere for den praktiske levevei. Altfor længe
har man talt om, at eleverne i vore skoler fik en
slags halvdannelse og fagkundskaber på bekostning
af den høiere åndelige og karakterens udvikling.
Hvad mig angår, så vilde jeg ikke bli i min stilling
en dag længer, hvis jeg ikke var overbevist om,
at vore elever var bedre opdragne unge mænd i
alt, hvad almindelig dannelse kræver ?end de
gjen-nemsnitsdygtige elever af de klassiske skoler. Det
er vistnok så, at den praktiske skoles elev kan
tabe noget af, hvad den klassiske dannelse giver
af form og stil, men jeg ter påstå, at ingen mand,
der kjender vore praktisk-videnskabelige skoler et
øieWIk kan Tro, ~^atw"dé^ vigtige åndens og
karakterens evner, hos os får en mindre hel eller mindre
heldig udvikling end i de klassiske kollegier!
"At mandens ånd og karakter udvikles i
høieste grad under studiet af kemi, fysik og
naturhistorie kan ikke længer benægtes. Selv
universiteterne erkjender i vore dage dette og kappes om
at indskrænke mangt et traditionelt studium til
fordel for vore forholdsvis nyere undervisningsfag,
idet disse, når de støttes af systematisk
laboratorie-arbeide, anerkj endes at være i høi grad
mtetyek-tuelt og moralsk dannende."
"Jeg har betegnet vore skolers karakteristiske
fag som de bedste midler, som findes for unge
mænds intellektuelle og moralske opdragelse. Jeg
tror, at denne påstand ikke er det ringeste
overdreven."
"Den alvorlige stræben mod det sande, den
intellektuelle ærlighed, som opøves i vore kemiske
og fysiske laboratorier, står i skarp modsætning til
de farlige tendenser i retning at skin, plausibilitet,
sofisteri og selvbidrag, som uimodsigelig hefter ved
meget af de gamle studier - metafysik, dialektik,
retorik etc. således som de traditionelt drives ved
de gamle skoler. Meget af undervisningen i min
barndomsskole var, tør jeg trygt sige, direkte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
