Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 3. 19 januar 1893 - Nedstyrtning af Niddabroen ved Frankfurt a. M., af G. S. - Om de temperaturer, som forekommer i forskjellige fabrikovne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20
TEKNISK UGEBLAD.
19 januar 189&
det sjette og nærmest den øvre hovedbærer. På
begge sider af broen var der anbragt plakater af
følgende indhold: "Befaring at broen med mere
end en vogn er forbudt under en mulkt af 10 mark.;<
Efter forlydende blev broen først for 2 år siden
åbnet for den almindelige færsel uden at være
prøvebelastet, ligesom plakaten blev udfærdiget af
hensyn til de sterke siderystninger, som broen lige
fra begyndelsen af viste. Besigtigelsen af den
nedstyrtede bro og en statisk kontrolberegning af
samme lader formode, at årsagen til broens
ødelæggelse ikke kan søges i den stedfundne
overtrædelse af bestemmelserne for broens trafikering;
thi broen vilde være styrtet sammen også uden
den til veivalsen fæstede arbeidsvogn, ligesom heller
ikke materialets beskaffenhed har spilt nogen rolle
ved det passerede. Den egentlige grund er anta-
gelig at søge i broens mangelfulde konstruktion,
hvoraf fremhæves:
1) Vertikalernes utilstrækkelige styrke for
liori-zontalkræfter.
2) utilstrækkeligt antal krydsede diagonaler i
hovedbærevæggene.
3) ved øvre gurts dimensionering var der ikke
taget tilstrækkeligt hensyn til knækning.
4) Anslutningen af tværbærerne til vertikalernes*
hjørneplader var utilfredsstillende.
Ved en her anstillet efterregning under
forudsætning af en jevnt fordelt belastning af 400 kg. pr. m2,
broflade har spændingen pr. kvadratenhed af den
midtre vertikal i det farligste tversnit ved
anslut-ningen til tverbærerpladen vist sig at andrage til
ca. 5000 kg. pr. cm2., således meget over
brudgrænse for jern. .* G. S.
Om de temperaturer, som forekommer i forskjellige fabrikovne.
(Efter tidsskr. f. Physik og Chemi.)
Målingen af høie varmegrader er særdeles
vigtig for et stort antal industrielle operationer,
når sådanne målinger hidtil kun sjældent er
ble ven foretagne, er grunden, at man. ikke har
nogen metode, som er både simpel og nøiagtig
nok. De isolerede forsøg på at bestemme
temperaturerne i metalindustriens ilsteder har ført til
resultater, som afviger flere hundrede grader
indbyrdes. Medens Gruner havde anslået
temperaturen i stålovnen til c. 1500 °, har Langley
fornyet tillagt dem en temperatur af 2000 °. I de
andre industrigrene er usikkerheden ligeså stor;
således anslåes temperaturen ved brænding af
porcellæn til c. 1800, medens H. Le Chatelier,
som nedenfor skal vises, har fundet, at den kun
er 1400 °. Temperaturen for destillation af
stenkul, der gjerne sættes til 1200 °, er i
virkeligheden afsluttet henved 900 °.
De termoelektriske og optiske pyrometre,
som Le Chatelier har studeret, tilsteder nu at
måle disse temperaturer på en simpel og
nøiagtig måde, hvorfor han har villet benytte dem til
at revidere de temperaturer,- hvorved de vigtigste
operationer i industrien foregår. Det første
apparat beror på målingen af den
termoelektriske kraft for et element platin-rhodiumplatin;
det andet benytter målingen af intensiteten af
udstråling af rødt lys fra de glødende legemer.
Ved inddelingen af disse instrumenter er han gået
ud fra et antal faste koge- og smeltepunkter,
for hvilke temperaturerne er bestemte af Ecgnault
eller af Violle, nemlig
vand naphtalin qviksølv svovl ^guld palladium platin
100° 209° 360° 448° 1045° 1500° 1775°.
Måske vil nøiagtigere målinger ændre
smeltepunkterne for guld, palladium, platin nogle få
grader, men målingerne, der er foretagne med
pyrometre, som er graderede ved den omtalte
temperaturskala, vil ikke derfor være spildte;
thi det vil altid være let at korrigere disse tal
på tilsvarende måde.
Smeltepunkter er bestemte for følgende stoffer:
Hvidt støbejern (meget rent; 4 proc. c.) 1135°
Støberijern (3,5 C., 1,75 Si., 0,5 P.) 1220
Blødt stål (0,1 C., 0.3 Mn.) 1475
Halvhårdt - (0,3 c., 0,2 mn.) 1455
Hårdt - (0,9 C., 0,1 Mn.) 1410
Ferro-nikkel (25 Ni) 1460
Manganstål (13 Mn.) 1430
Aluminiumbronce (10 Al) 980
Tinbronce (20 Sn.) 790.
Moleculære omdannelser. Jern og stål lider
molekulære omdannelser, virkelige
tilstandsforandringer, som er blevne opdagede og derefter
med stor omhu studerede af Osmund. Ved dennes
forsøg har det vist sig, at de temperaturer,
hvorved disse omdannelser foregår, har varieret inden,
vide grændser. Men denne variation synes kun
at skyldes forsinkelser, analoge med dem man.
iagttager ved overhedning af Vædsker. Disse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
