Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 5. 2 februar 1893 - Tyske udtalelser om de tekniske høiskoler - Sellsmyrene - Westinghouse-bremsen, af —X—
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TEKNISK UGEBLAD.
2 februar 1898
produktionens videnskaber, er specielt opfordret
til at stå i rapport til praxis og tør således ikke
isolere sig fra det øvrige samfunds åndsliv.
Dr. Heinzerling, prfssor i brobygning m. v.
Aachen.
Det vilde være ensidigt at bedømme en
teknisk høiskole efter antallet af dens studenter.
Man vilde da kun benytte en kvantitativ
målestok. En høiskoles kvalitative betydning må
derimod søges i det procenttal af dens elever, som
den udexaminerer fuldstændig theoretisk
uddannet for deres fremtidige virksomhsd.
Efter min erfaring har et års arbeide i
studietiden som volontør, forudsat at der arbeides
på byggestederne og ikke på kontoret, ikke alene
betydning derved, at den vordende tekniker får
forståelse af hvad der i praktisk henseende kræves
af hans fag, men også deri, at han kommer i
berøring med arbeidsfolkene, ligesom det for
mange kan være en prøvetid, der viser, om de
idet hele taget er skikket til at virke som
ingeniør.
Som det sees, fremholdes her stærkt
berettigelsen af tekniske høiskoler og deres praktiske
betydning.
Det vilde være at håbe, at dette også vilde
gå ind i vort folks bevidsthed, således at
høi-skolesagen her kunde få en snarlig
tilfredsstillende løsning og det tekniske undervisningsvæsen
komme ud af det uføre, hvori det synes at være
bragt ved den i 1890 trufne foreløbige afgjørelse
med delvis udvidelse af de tekniske skoler i
Krisiania, Trondhjem og Bergen.
Sellsmyrene.
På reise ned Gudbrandsdalen ihøst faldt det
sig så, at jeg overnattet på Laurgård og tog
morgenen efter videre sydpver.
Veien her følger randen af de såkaldte
Sells-myrer, en stor aldeles flad strækning land i hele
dalbundens bredde, der når lige fra
Rommungård-og Laurgård grænd en ned til Moen ved Sell kirke.
Den er vastrukken helt igjennem, da Lågen ikke
har tilstrækkeligt uhindret afløb nedenfor og
vandet derfor stuves op. Lidt krat og spredt og
magert græs er det eneste, som gror her,
altsammen lidet tes.
Om der kunde blive plogland af dette, tænkte
jeg, det blev jo et helt lidet Præstegjæld,
velstand her oppe i armoden.
På Bredevangen talte jeg længe i anden
anledning med H. K. Breden, som er en
overmåde tænksom mand, og var nævnt for mig som
en særdeles duelig gårdbruger.
Er der ikke råd for Sellsmyrene, spurgte jeg
tilslut, der ser da elendigt ud deroppe.
Å jo, mente han, der er nok det. Det er
Ula som sætter tvers på Lågen nedenfor og ører
op. Der er gjort endel arbeider der - jeg
forstod som det var ved offentlig foranstaltning -
for at få udløbet af Ula i Lågen svunget mere
sydover, men det er ikke nok, og så er
Lågen-bunden her brolagt med stor sten, så Lågen ikke
kan få grave sig ned. Tog man sig fore at
kjøre bort denne bundstenen, lidt om sen og ved
lavvandstid og om vinteren lod nok det sig gjøre,
og stelte noget mere med Ula, så vilde nok Lågen
gjøre resten selv, mente han.
Der forestår i en nærmere fremtid stor virke
deroppe med jernbanebygning. Kunde man ikke
tænke lidt på Sellsmyrene med det samme? Det
kunde blive mad for mange, som nu lider ondt
af næringsnød og derfor stunder til Amerika.
Herm. M. Schirmer.
Westinghouse-bremsen.
Da der i den senere tid er fremkommet i
«Ugebladet* et par oversættelser fra
jernbanetekniske tidsskrifter angående
Westinghouse-bremsen, vil jeg, forat forhindre misforståelser, tillade
mig at oplyse følgende:
Ved vore smalsporede baner anvendes
lufttrykbremsesystemet. Dette er den såkaldte
Car-penter-bremse, en forenkling af Westinghouse-
bremsen, der lige til for vel et år siden
anvendtes på de preusiske stasbaners materiel. Ved
sammenligniiigsforsøg, der afholdtes for et par år
siden, viste det sig imidlertid, at ved lange tog
og store hastigheder tog det længere tid ved
Carpenter- end ved Westinghouse-bremsen, inden
den bagerste vogns bremseklodse lagde sig an
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
