Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 6. 9 februar 1893 - Nogle meddelelser om gasindustriens historie, af A. T. (slutning)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TEKNISK UGEBLAD.
februar 189$
1) Gode par a finlamper*) ... 0,7 øre pr. time j
2) Gasbrændere:**)
Snitbrænder...... 2,7 " " "
Rundbrænder......2,1 """
Inverterede brændere, f. ex.:
Siemens, Wenhams ogSchulkes ca l,2 " " "
G asglødelampen: (Hættepris
= kr. 2,50 + omkostningen
for gasen)
Hætten varer i 100 timer . 2,9 7, " "
" "200 " . 1,6 " " "
11 n n 300 " . 1,2 " " "
400 1 1
n ?? r> ^^^ 11 . J-,J- ,7 " "
11 ,500 » . 1,0 " " "
3) Elektrisk’ lys:
Glødelamper fra mindre anlæg ca 2,0 " " "
" " centralstrationer3,6 " " "
Af tabellen fremgår det, at gaslyset med
hensyn til prisen indtager pladsen mellem
petroleum og elektricitet. Den mest anvendte
brænder, nemlig snitbrænderen, er den i økonomisk
henseende slettest stillede gasbrænder. Den er
imidlertid den billigste, enkleste og mindst
brydsomme, hvorfor den anvendes i stor udstrækning
på værksteder, fabrikker etc., og det er for disse
brænderes vedkommende af stor betydning, at
gasen ]everes for en så lav pris som mulig.
Snitbrænderen bliver dog med vor gaspris billigere
at bruge end elektrisk lys fra centralstationen,
men langt dyrere end petroleum. Da imidlertid
petroleum er meget omstændeligere at bruge og
mere ildsfarlig; og da der mangesteds tages en
høiere assurancepremie ved petroleumsbrug end
ved gas, så har man heri en forklaring på, at
man, uagtet den større kostbarhed, anvender l
snitbrændere fremfor Petroleumslamper. |
Rund brænder en viser sig noget mere
økonomisk i brugen af gas, og dette er i endnu høiere
grad tilfælde med de inverterede gasbrændere.
De sidstnævnte brændere angives i ovenstående
tabel at bruge for ca. 1,2 øre gas pr. 16 lys pr.
time; men dette beløb kan variere meget efter
brændernes størrelse, idet de større brændere
forbruger mindre gas pr. lysenhed end de mindre.
På grund af den særegne konstruktion kaster de
intet lys opad. Dette er dog i mere eller mindre
grad tilfælde med alle brændere, idet disse ikke
lyser eller lyser mindre i enkelte retninger.
Selv om prisen skulde blive neget større end
ovenfor angivet, så betegner dog de inverterede
brændere et stort fremskridt. Gaslyset bliver
nemlig ved disse mere end dobbelt så billig som
*) Prisen regnet til 15 øre pr. kilogram.
**) Gasprisen =15 øre pr. m3.
det elektriske lys fra centralstationerne. Det er
således kun en påstand, når det i den sidste tid
fremhæves fra flere steder, at det Auerske
gas-glødelys på grund af sin prisbillighed har
bevirket en stagnation af det elektriske lys. De
inverterede brændere og flere andre gasbrændere
har allerede for mange år siden været meget
billigere at bruge end elektrisk lys fra
centralstationerne. Det Auer’ske glødelys har derimodr
foruden den store prisbillighed, der kan opnåes,,
en anden egenskab, som gjør den fortrinlig
skikket til at optage konkurrancen med det elektriske
lys, og det er, at den udstråler lidet varme.
Herom har jeg udtalt mig ovenfor og skal
derfor ikke gjentage det her. Jeg skal kun
fremhæve, at gasglødelyset producerer ca. I/Q mindre
forbrændingsprodukter end f. ex. rundbrænderne.
Auerlampen forbruger altså ikke meget gas
pr. lysenhed, og derved forbruges i langt mindre
grad surstofgasen i luften til belysningsøiemed,
og den afleverer langt mindre
forbrændingsprodukter. I begge henseender virker lampen
udmærket i sanitær henseende, og den nærmer sig
i høi grad den elektriske glødelampe.
Ved sine udmærkede egenskaber i sanitær
henseende er det, at elektrisk lys står i en høiere
pris. Dog skal det elektriske lys fra mindre anlæg
kunne stille sig betydelig billigere end fra
centralstationerne, og det stikker vel for en del deri7.
at de mindre efter behovet afpassede anlæg ikke
belastes med nogen overflødig anlægskapital,
ligesom de vel heller ikke har så store omkostninger
ved kabelnettet, sorn centralstationerne. De mindre
elektriske anlæg kan derfor blive farlige
konkurrenter for gasværkerne, dersom ikke disse ved
nedslag af gasprisen holder sig elektriciteten fra
livet, og derved samtidig rykker petroleumen ind
på livet. Dette er jo forøvrigt en naturlig ting,
og i England står sagerne således, at man har
gasen så billig som mulig, og de, der vil have
elektrisk lys, må betale en høiere pris for den
større behagelighed, som brugeu af det medfører.
I det ovenstående håber jeg at have udkastet
et billede af, hvilken indflydelse opfindelsen af
nye gasbrændere har medført. De sidste årtiers
opfindelser har medført en langt mere økonomisk
brug af gasen, men en almindelig indførelse af
nye brændere tager naturligvis sin tid. Brænderne
er kostbare at anskaffe, de er noget
omstændeligere at bruge, derfor ser man endnu
mangesteds de almindelige, billige og letvindte
snitbrændere, der er ligeså gamle som gasindustrien
selv, lyse både ude og inde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
