Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 6. 9 februar 1893 - Nogle meddelelser om gasindustriens historie, af A. T. (slutning)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TEKNISK UGEBLAD.
b) I de allersidste tider Lar man også
begyndt at anvende gas til opvarmning. Grunden
hertil er vidstnok væsentlig den, at prisen på
gas til opvarmning og drivkraft næsten overalt
.er nedsat. Hos os blev den for over 2 år siden
nedsat fra 15 til 10 øre pr. m8. Følgen heraf
var den, at forbruget steg meget betydelig, uden
at det dog på langt nær er så stort hos os som
på mangfoldige steder i udlandet. Til
opvarmning anvendes gas både til kogning, til teknisk
brug og til opvarmning af boliger.
Prisnedsættelsen har bevirket større gasforbrug til disse
formål, og deraf følger, at også opfindsomheden
har været ude, for at publikum kan få de mest
hensigtsmæssige apparater til disse mangfoldige
gjøremål i hjemmet og teknikken.
c) Tilbage står endelig at omtale gasens
anvendelse som drivkraft.
Allerede i 1838 tog en englænder William
Sarnett patent på en gasmaskine. Senere har
Lenoir, Hugon, Bishop og flere andre konstrueret
gasmaskiner, men det er dog først i de par sidste
årtier lykkedes at konstruere gasmaskiner, der har
fået større anvendelse. I året 1876 lykkedes det
nemlig de tyske ingeniører Otto & Langen (Deutzer
gasmotorenfabrik) at konstruere en maskine, der
var fuldt pålidelig. Den er bleveii yderligere
forbedret og leveres nu i størrelser ligefra l/2 til
200 h. k. Otto & Langens maskiner er
slidemaskiner, medens ventil maskiner er konstrueret
af den tyske ingeniør Kørting. Gasmaskinerrie
har fået en storartet udbredelse i småindustrien,
men man har også flere exempler på deres
anvendelse i den store industri. De anvendes meget
for fremstilling af eleksrisk tys både ved små
.anlæg og centralstationer. Forbruget af gas pr.
hestekraft pr. time er ca 0,75 m8., der bliver
mindre ved større maskiner. Med vor gaspris,
10 øre pr. m3., bliver altså prisen pr. h. k. pr.
time 7 å 8 øre. Gasmaskinerne behøver ikke
som dampmaskinerne kjedel og større skorsten,
og de er lette at opstille. Der behøves heller
ikke så stor arbeidsløn til driften. Man skruer
på gaskranen, sætter svinghjulet igang, og
dermed går gasmaskinen så at sigs af sig selv.
Ingen fyring under dampkjedelen forekommer,
og ingen fare for høit tryk eller explosion.
Gasmaskinen har derfor fået en storartet ubredelse
i andre lande. I Tyskland leveres der således
fra gas værkerne gas til maskiner med tilsammen
70000 h. k. Det er især småindustrien, der har
havt nytte af denne bekvemme drivkraft, men
der findss også mange exempler på, at den store
industri benytter sig af gasmaskinerne.
Mangesteds drives også ved store fabrikker
gasmaski-nerne ved gas der tilberedes på stedet. Hertil
anvendes dog ikke lysgas, men enten
generatorgas eller vandgas. Disse gasarter fremstilles
ved at lede luft eller vanddampe gjennem
glødende coke eller kul.
Der bruges fortiden store mængder gas i
udlandet til kogning, opvarmning og drivkraft,
og det er sørgeligt at se, hvor lidet man her i
byen benytter sig af den prisnedsættelse, som
kommunebestyrelsen foretog den 1ste juli 1889,
idet prisen da nedsattes til 10 øre pr. m3 for gas
til disse formål. Uagtet al anstrængelse fra
gasværkets side har forbruget af gas til opvarmning
og drivkraft ikke tiltaget synderlig. I året 1889
forbrugtes der hertil ikke mere end 139000 m3.
Efterat prisen i 1889 blev nedsat til 10 øre pr.
m3 steg forbruget i 1890 til 232000 m3 og i 1891
til 326000 m3. Der har altså været en betydelig
fremgang, men en sammenligning med
Kjøbenhavn for året 1891 vil føre til følgende tal, hvad
forbruget af gas til opvarmning og drivkraft
angår:
Gas m3.
Gas pr. individ m3.
Kristiania . . .
325 634
2,1
Kjøbenhavn . .
6 640 000
20,6
Heraf ser vi, at der i Kjøbenhavn forbruges
over 20 gange mere gas til kogning, opvarmning
og drivkraft end i Kristiania, medens forbruget
pr. individ af befolkningen er omtrent 10 gange
større der end her. Dette forhold er desto mere
mærkværdig, fordi prisen på gas til disse formål
i Kjøbenhavn er 10,6 øre pr. m3, medens den
her er 10 ørø, altså lidt mindre end i
Kjøbenhavn. Der forbruges i Kjøbenhavn over l*/2 gange
mere gas til opvarmning og drivkraft, end vi her
i Kristiania sælger til belysning, opvarmning og
drivkraft tilsammen. Dette er et exempel til
efterfølgelse, og Kristiania burde tage
Kjøbenhavn til mønster heri. Her er altfor megen seig
modstand, og når denne modstand bliver brudt,
så vil det have den følge, at vi på grund af
anvendelsen af de røgfrie brændmaterialier gas
og cokes vil få et bedre og rensligere stel i vore
boliger, samtidig som vi mere og mere vil blive
befriet for den røg og tåge, der stadig hviler
over byen.
Af alt det, som jeg nu har fremført, vil
formentlig fremgå, at gas værkerne er blevne virke-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
