Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 6. 9 februar 1893 - Nogle meddelelser om gasindustriens historie, af A. T. (slutning) - Foreningsefterretninger - Ingeniør- og arkitekt-foreningen - Den polytekniske forening
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TEKNISK UGEBLAD.
9 februar 1893
lige centralstationer for lys, varme og drivkraft,
og at Ph. Le Bon’s profetiske syner således er
gåede i opfyldelse. Det faste brændmateriale
stenkul er som sådant uhensigtsmæssig til
forbrænding. Det er et råmateriale, som først ved j
behandling på gasværkerne kan gjøres frugtbrin- j
gende. Her fremstilles de røgfrie brændmaterialier
gas og cokes, der ingen røg frembringer. Af gasen
får man tillige lys, varme og drivkraft. Hertil
kommer, at gasværkerne producerer tjære, hvoraf
en mængde nyttige chemiske produkter
fremstilles, og svovlsur ammoniak, der anvendes i stor
skala som gjødningsstof. Uagtet tjæren og den
svovlsure ammoniak, som ovenfor nævnt, ikke
har nogen synderlig betydning for gasværkernes
økonomi, så spiller de en desto større rolle i det
praktiske liv, i den chemiske industri og
landbruget. Gasindustrien har således en stor mission j
at udføre, og den sysselsætter nu en uhyre j
mængde" mennesker, idet den er en af verdens
største industrigrene. Det vilde ikke være vel, om
gasens dage skulde være talte, som et af vore
største blade udtalte, dengang det elektriske lys
indførtes hersteds. Erfaringen fra udlandet peger
ikke i den retning, thi gasindustrien vokser trods
det elektriske lys, og trods den for gas værkerne
endnu farligere petroleum. Dersom gasens dage
skulde være talte, da måtte de, der styrer
gasværkerne, være komplette udueligheder, for ikke
at sige noget værre. Den eneste måde, hvorpå
gasindustrien kan ødelægges, er den, at man
holder urimelig høie priser på gasen eller
for-høier dens pris således, at ingen kan bruge den.
Sådant galmandsværk kan man ikke tiltænke
fornuftige mennesker.
Jeg kan dog ikke afslutte mit foredrag, uden
nærmere at omtale de to mænd, der grundlagde
gasindustrien.
Murdoch var et storartet geni, og til hans
forherligelse skal jeg tillade mig at anføre, hvad
James Nasmyth (damphammerens opfinder) udtalte,
efterat han havde besøgt det oprindelig af James
Watt anlagte fabrik i nærheden af Birmingham.
Han udtalte følgende:
«Ikke mindre interessant for mig var erind-
ringen om hin uforlignelige mekaniker, William
Murdoch, en mand med grænseløs energi, og
Watts høire hånd i ordets mest praktiske
betydning. Murdoch var opfinderen af det første
lokomotiv og opfinder af lysgasen. Murdochs
be-undrelsesværdige opfindsomhed og hans sunde
menneskeforstands geni lod mig føle, at jeg i
virkeligheden befandt mig på klassisk jordbund,
i det som hænger sammen med dampmaskinen.
Min interesse steg ikke i nogen ringere målestok,
ved at jeg altid stødte på en maskine, der i
historisk henseende kunde gjøre fordring på, at
være modellen for mange af vore
værktøimaski-ner. Alle disse maskiner bærer præget af
Murdoch’s genie og de beviser, at han var en af
disse banebrydende tænkere, som havde mod til
at bryde de overieverde metoders lænker og på
den korteste vei med enkle midler at nå sit mål.»
James Watt havde den fixe ide, at
stedforandring ved hjælp af damp var en hallucination,
og Watts utilbøielighed ligeoverfor
høitryksma-skinen umuliggjorde udviklingen af den
dampvogn, med hvilken Murdoch for fra det ene
bjergværk til det andet. Dersom ikke Watts
mod-villie havde existeret, så havde lokomotivet været
opfundet 50 år tidligere. Murdoch var ligeledes
opfinder af D-sliden og af de oscillerende cylindre.
Franskmanden Phillip Le Bon, der omtrent
samtidig med Murdoch ved den store franske
revolutions tid opfandt gasindustrien var den store
tænker og forudseende mand, som jeg i det
foregående har omtalt. Han behandlede et så
utaknemmeligt materiale at gjøre gas af, som ved,
men dog forstod han det princips storhed, nemlig
at overføre de faste bræiidmaterialer i gasformig
tilstand, inden de kunde bruges til Ivs, varme og
drivkraft. Han havde idéerne, men kunde ikke,
så klare de end stod for ham, få se nogen
synderlig praktisk anvendelse for dem. Det har først
skeet i de sidste årstier. Han løftede idéens fane
høit. Han fuldførte alt i tankerne, men da gik det
med ham, som med så mange store mænd, thi «
sandheds sag seirer kun ved nederlag.» Man fandt ham
en morgen i året 1802 skudt, enten ved egen
hånd eller morderhånd, på Champs Elysée i Paris.
Foreningsefterretninger.
Ingeniør- og arkitekt-foreningens månedsforsamling cl. 3
febr. blev dirigeret af formanden ingeniør Eoshauw. Der var
tilstede 32 medlemmer og som gjæst hr. akitekt Adl er. Følgende
herrer optoges som medlemmer af foreningen: Ingeniør F.
Bon-nevie, kontorchef ved Nylands værksted; ingeniør Olaf
Carlsen, jernbanernes brokontor; maskiningeniør K. Furuholmen,
lærer ved Kristiania maskinistskoler; ingeniør S. C.
Christoffersen, Kristiania havneingeniørvæsen; ingeniør W.
Seiersted, Akers mek. værksted; ingeniør K. Knudsen,
assistent i statens veivæsen og arkitekt H j. Welhaven.
I Den polytekniske forenings møde den 7de februar
var tilstede 39 medlemmer. Som nye medlemmer optoges
d’herer disponent Hermann Wang, Oplandske spritfabrik
Stenersgaden; løitnant H. T. Hansen, sekretær i fyrvæsenet;
cand. pharm. Fredrik Dessen, Rigshospitalets apothek;
ingeniør Bjarne Nicolaysen, hovedbanens
lokomotivværksted; bureauchef M. Bull, arbeidsdepartementet;
Stadsfysikus B er n er; ingeniør Sigurd Christoffersen,
Kristiania havneingeniørvæsen; ingeniør Harald Bo e, elektrisk
bureau; ingeniør Ole Mus ta d og ingeniør Hans C. H.
Mus t ad. Hr. ingeniør Axel Kr ef ting holdt derefter
foredrag om vor kemiske industri og dens fremtid.
Kristiania. Oscar Andersens bogtrykkeri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
