Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 12. 23 marts 1893 - Sneforholdene på fjeldovergangen ved den projekterede Bergensbane, af Th. Lekve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 12
TEKNISK UGEBLAD.
89
sådan udstrækning eller dybde, at de vil berede
vanskeligheder af nogen videre betydning ved
anlæg af en jernbane.
På Rundal-Taugevandslinien er afstanden
mellem de høiest liggende fjeldgårde, Nygård i
Hallingdal og Kleivene i Rundalen, ca. 73 km.,
og man kan inddele denne strekning med hensyn
til limens beskyttelse mod sneen i de følgende
parceller.
Parcel
Længde km.
Høide over havet m.
Nygård-Finsevand..... 26 1000-1220
Finsevand-Taugevand . . 12 1220-1300
Taugevand-Grøndalsv. . . 11 1300-1100
Grøndalsv.-Gravehalsen. . 14 1100-860
Gravehalsen-Kleivene. . . 10 860-700
73
Birkeskoven går på vestsiden op til 800 å
900 m. men på østsiden til over 1000 m. over
havet.
Af de nævnte 73 km. ligger vel 10 km. i
tunnel, og den i dagen liggende strækning er
altså ikke fuldt 63 km.
På den 26 km. lange strækning fra Nygård
til Finsevand i Finsedalen har linien en
forholdsvis heldig beliggenhed, såvel hvad planeringen,
som hvad liniens beskyttelse mod sneen angår.
Linien ligger for den større del i eller nær
ved dalbunden, som er nogenlunde jevn, så man
vil have anledning til at hæven linie over terrænet.
Sneskred af betydning er ikke at befrygte og
dalen er ved høie fjeldkjeder beskyttet mod
sydlige og nordlige vinde. Vindretningen vil derfor
som regel falde i dalens og således også i
jernbaneliniens retning. Når linien lægges i en
passende høide over terrænet, vil man antagelig kun
undtagelsesvis behøve indbygninger, medens der
formentlig vil tiltrænges et større antal sneskjærme.
Fra Finsevand til Taugevand har man. et mere
snetungt og veirhårdt strøg end i den nedre del
af Finsedalen, ligesom man også i høiere grad vil
være udsat for varierede vindretninger.
Terrænformen er også på denne strækning for såvidt
heldig, som man vil have adgang til i
overveiende grad at lægge linien i fyldning. Linien må
forudsættes for det meste indbygget, hvor den
ligger i skjæringer eller på lave fyldninger,
medens den kan ligge i dagen på de høiere
fritliggende fyldninger. Man er på denne
strækning fuldstændig sikker mod sneskred.
Fra Taugevand sænkes linien raskt med et
fald af 1:50 gjennem Moldådalen, så den på en
strækning af 10 å 11 km. er kommet ned til
1100 m. o. h. Linien følger her uregelmessig
formede fjeldskråninger, hvor tunneler, sjæringer
og fyldninger afvexlende vil følge efter hinanden.
Man må gå ud fra, at de fleste skjæringer og
flere lavere fyldninger indbygges, medens linien
kan ligge frit på høiere fyldninger. På den
næste strækning fra Grøndalsvand til Gravehalsen
fører linien gjennem et vanskeligt
planerings-terræn, hvor der er projekteret mange tunneler.
Da snemassen her er mindre, og da vinden for
det meste vil være rettet langs efter linien, så
vil der antagelig kun på endel kortere stykker
tiltrænges indbygninger. Der kan på denne
optræde sneskred på enkelte steder, men man vil
kunne beskytte linien mod dem uden større
udlæg. Mellem Gravehalstunnelens sydende og
Kle-vene - ca. 6 km. - vil indbygninger antagelig
kun påkræves undtagelsesvis. Ved sydenden af
Gravehalstunnelen kan der falde temmelig meget
sne, men da man her vil få rigelig
fyldnings-materiel fra tunnelen, så kan linien lægges på
en høiere fyldning. På et par steder må linien
beskyttes mod sneskred.
Den veirhårdeste og snetungeste strækning
her ved dette alternativ har kun en længde af ca.
22 km. I banedirektørens fremstilling er
indbygningernes samlede længde anslået til 20 å
30 km., og dette er formentlig høit regnet, når
man sørger for at linien ligger i en passende
høide over terrænet i Finsedalen. Det er ikke
usandsynligt, at man vil kunne reducere
indbygningernes sammenlagte længde til omkring 20 km.
eller derunder, når der opstilles sneskjærme i
fornøden udstrækning.
Hvad Ulvikslinien angår, så er Austdalen,
som linien følger på en strækning af ca. 15 km.
mere veirhård og snetung end Moldådalen.
Linien måtte derfor indbygges på en forholdsvis
større længde, men indbygningen må også her
kunne afbrydes over de høiere fyldninger.
Kvanjollinien følger Austdalen på den samme
længde som Ulvikslinien, og den vil derhos
have et snetungt strøg fra Norddalen til
Rundalen.
Der er i det foreliggende overslag opført
sneindbygninger på en forholdsvis betydelig længde,
men såvel banedirektøren som
Bergensbanekomi-teen har gået ud fra, at den i overslaget
forudsatte længde kan reduceres, når man lægger
liniens formationsplan i en passende høide over
terrænet. Man tør gå ud fra, efter hvad der nu
foreligger oplyst om sneforholdene, at der som
foran påpeget kun vil tiltrænges kortere fra hin-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
