Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 13. 30 marts 1893 - Carpenter- eller Westinghouse-bremse, af —X— - Vandfaldselektricitet, af K. S. K.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 13
TEKNISK UGEBLAD.
99
Det spørgsmål hr. Y. opstiller, om man ikke,
istedetfor at give bevilgninger til fjeldrenskninger
etc., heller burde indføre bedre bremser, vil af
mig få samme svar; det vil være at sikkre dem,
der reiser med persontog, men ikke dem, der
reiser med blandet tog.
At vi i en nær fremtid på vore smalsporede
baner skal komme til at anvende toghastigheder
over 50 km. pr. time, eller lad mig som
ovenfor lægge, på til 60, tror jeg, vil være meget
tvivlsomt for enhver, der har lagt mærke til
hvordan forholdene har udviklet sig i de sidste år.
Istedetfor at øge hastigheden har den tvertom for
enkelte tog måttet mindskes af hensyn til limens
beskaffenhed; og man kan endog på de
smalsporede baner ikke nå anskaffe
persontogsloko-motiver af de t^per og størrelser, som allerede
haves. Af hensyn til den fremtidige udvikling,
tror jeg således, det ikke er nødvendigt at
indføre W-bremsen.
Videre siger hr. Y., at det vil afhænge af
bremsens sikkerhed og effektivitet, hvor hurtigt
man ka,n kjøre nedover fald af f. ex, 1:50. Det
røber atter hans Ubekjendtskab med forholdene;
thi i fald af l: 50, ja endog i lange do af l: 100,
må bremserne ligge an den hele tid, og er dette
først skeet, er det aldeles ligegyldigt, enten man
har C- eller W-bremsen; thi som jeg tidligere
har nævnt, er det den væsentligste fordel ved
"W-bremsen, at bremserne hurtigt lægges an på
det hele tog. Dette er altså et spørgsmål, der
intet har med sagen at gjøre.
Til slutning vil jeg bemærke, at C-bremsen
naturligvis kan udvikles til en mere effektiv
bremse, end den nu er, f. ex. ved tilføielse af
en udblæsningsventil for hver cylinder. En sådan
er konstrueret af O-kompagniet og flere andre.
Der har siden ifjor høst på vestbanerne været
prøvet en norsk konstruktion af en
udblæsnings-ventil; hvilket endeligt resultat, man er kommen
til, ved jeg ikke Skulde man altså senere ønske
at gjøre C-bremsen mere effektiv, tror jeg, man
kan være temmelig vis på, at gode konstruktioner
vil foreligge. Luftbremserne er desuden nu i så
rask udvikling, at jeg også tror, man står sig
pe at vente med at anlægge en ny konstruktion,
så man kan have friere hænder, når der
foreligger en, der tilfredsstiller alle fordringer.
Vandfaldselektrieitet,
Ph. Lenard har gjort en række iagttagelser
over elektricitetsfrembringelse ved vandfald -
naturlige og kunstige - der synes at give et
værdifuldt bidrag til forstaaelsen af den
atmosfæriske elektricitet.
Det har længe været bekjendt, siger han, at
vandfald lader luften i deres emgivelser med
negativ elektricitet. Elster og Geitel havde
således bemerket, at den negative luftelektricitet
kunde spores lige til 500 meters høide over et
vandfald, og de antog, at fænomenet skyldtes
influens, idet atmosfæren som bekjendt besidder
en med høiden voxennde positiv elektrisk
spænding; vandstøvet skulde under påvirkning heraf
få negativ elektricitet i det øieblik, da det skiller
sig fra de større vandmasser, og denne negative
elektricitet vilde med støvet føres op i luften.
På en reise i Alperne tog Lenard sig for at
undersøge dette forhold nærmere, og han
henvendte især sin opmærksomhed på vandfald i
dybe kløfter, da sådanne fald ved de omgivende
fjeld er beskyttede mod den nævnte
influens-virksomhed. Målingerne anstilledes med et Exner s
elektroskop, der ved en metaltråd forbandtes
med en lilden petroleumlampe af metal, som
forøvrigt var isoleret. Flammen antager den
elektriske spænding, som findes på det sted i luften,
hvor den er, og samme spænding får følgelig
både metaltråden og de dele af elektroskopet,
som den er i ledende forbindelse med.
Elektroskopet måler potentialforskjellen mellem flammens
sted og jorden; på det instrument, som Lenard
benyttede, svarede et udslag på 60° til en
poten-tialforskjel af 200 volt.
Hvis man hævede flammen iveiret på fri
mark i klart veir, gav elektroskopet udslag med
positiv elektricitet, men i nærheden af et
vandfald var elektriciteten negativ, og udslaget
sædvanligvis betydeligt stærkere. Ved vandrige,
brusende fald var udslaget så stærkt, at flammen
måtte udelades, og i dens sted sattes et kort
stykke metaltråd på elektroskopets knap; når man
da holdt elektroskopet i den udstrakte hånd, blev
udslaget gjerne så stort, som det overhovedet
kunde blive. Dette gjaldt, selv om faldene kun
var få meter høie; ved små styrte bække var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
