Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 15. 13 april 1893 - Om ventilation, af Olaf G. Amundsen (forts.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 15
TEKNISK UGEBLAD.
113
I flg. 5 findes i gjennemsnit fremstillet et
skema for ventilation ved maskinkraft efter
principet trykventilation.
længelser ned til koldluftskanalen, for at
enkelte rum, om ønskes, særskilt kan tilføres mere
kold luft.
M M
Fig. 5.
Som før har man et luftindtag A,
hvorigjennem luften føres ind til støvkammeret B.
Hvor der ventileres med ventilator, behøver man
ikke at bringe luften til ro for at afsætte støv,
forudsat at luftfiltre anvendes; støvkammeret kan
derfor gjøres noget mindre; men det er dog
fordelagtigt at have det rummeligt, for at det
grovere støv kan slåes ned, forinden luften passerer
luftfiltrene G. Disse anordnes i regelen i
zigzag-form for at tilveiebringe en stor flade; har filtrene
liden flade, vil de nemlig meget hurtig tiistoppes
af støv, hvorved modstanden voxer enormt, og
ventilatoren snart sættes ud af stand til at
præstere den fornødne mængde luft tilført. Hvor
man råder over maskinkraft, vil man også gjerne
gjøre filtrene af så tæt stof som muligt, for at
de kan optage den sørst mulige mængde støv og
smuds. I Tyskland gjør man dem ofte af et så
tæt stof, at de udgjør den væsentligste del af de
modstande, som ventilatoren har at overvinde.
Fabrikanterne af luftfiltrene søger sågar at
fremstille dem således, at de skal befri luften også
for endel bakterier. Efterat luften har passeret
luftfiltret, kommer den til ventilatoren D, som
hidtil virker sugende og derefter pressende. Luften
presses fra ventilatoren ind i et mindre
varmekammer E, hvor luften forvarmes til en
temperatur af ca. + 8 ° C. Derefter føres den til et
andet rum F, hvor den ved gjennemrisling med
vand mættes med vanddamp. De forskjellige
anordninger for luftens befugtning er så mange
og forskjelligartede, at jeg her ikke skal gå
nærmere ind på den sag. Efter at være mættet med
vanddamp, føres luften gjennem kanalen Gr og
réguleringsspjeldene H, H ind i varmekammeret J,
hvor den opvarmes til en høi temperatur, og derfra
videre til Uanding skammer et K. Her opblandes den
varme luft i fornøden mængde med kold luft ved
hjelp af spjeldet L, så at den opnår en passende
temperatur for at tilføres værelserne. Også her
gives værelsernes tilførselskanaler M, M, for-
Jeg skal endnu omtale et punkt, hvorom der
har været ført adskillig strid mellem fagfolk,
nemlig med hvilken hastighed luften, hvor der
benyttes ventilation med ventilator, kan tilføres
værelserne, uden at der føies træk. Professor
Rietschel, hvis forelæsninger jeg hørte i Berlin,
har i modsætning til andre påvist, at man kan
gå til en betragtelig hastighed, når man gjennem
kanalanordningen hindrer, at de i værelserne
værende personer berøres direkte af den
indstrømmende luft. Ved en prøve, hvor jeg var
tilstede, benyttede han i et skole værelse en
tilførselshastighed af 2.5 m. i sekundet. Oppe i
værelsets ene hjørne udmundede en tilførselskanal
for ventilationsluft, i en vinkel opad af 30 å 45 °.
Under denne kanals åbning var værelsets
varmelegeme anbragt. Under eller bag dette var der
altså i dette tilfælde ingen tilløbskanal for frisk
luft. Den fra varmelegemet opstigende varme
luft blev nu, idet den nåede luftåbningen, med
stor hastighed revet med af ventilationsluftens
strøm, blandede sig med den og spredtes under
taget udover værelsets flade. Aftræksåbningen
var anbragt ved gulvet på samme væg som
til-løbsåbningen. Ved den stærke lufttilførsel måtte
den under tagfladen rask fordelte luft snart sænke
sig forat give plads for den ny påstrømmende,
og i den nedre del af værelset blev der altså
en langsom strøm hen mod aftræks åbningen, der
var af så stort tværsnit, at lufthastigheden
omkring den blev liden. For at vise, hvilken vei
luftstrømmen tog, blev der nede i tilførselskanalen
for ventilationsluften afbrændt en liden mængde
krudt, og den deraf opståede krudtsky blev ført
med af ventilationsluften. Denne krudtrøgsky
blæstes ud af tilførselskanalen med stor
hastighed, og i et øieblik var den fordelt over ved
den modsatte væg, vindusvæggen. Her havde
den allerede tabt sin hastighed, og begyndte
langsomt at sænke sig ned; der var herunder
ikke spor af træk at mærke. Det er ganske inte-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
