Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 15. 13 april 1893 - Om ventilation, af Olaf G. Amundsen (forts.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TEKNISK UGEBLAD.
13 april 1893
ressanfc at notere, at det ved hensigtsmæssig
anordning går an at give ventilationsluften så stor
hastighed, uden at der deraf opstår træk. Med
den her angivne hastighed blev der opnået en
luftvexel af 5 gange rummets kubikindhold pr.
time.
Endelig vil jeg sige nogle ord om ventilation
af priveter og aftrædelsesværelser, hvor der
udvikles ildelugtende gasarter. Der må
ventilationen altid i en eller anden form anordnes ved
hjælp af sugning, aspiration. Forsøger vi ^i presse
luft ind i sådanne rum for videre at føre den
gjennem aftrækskanaler ud over taget, så resikerer
vi at presse luften fra disse rum også ind i
tilstødende rum. Hvor man derimod anvender
aspiration, suger man i tilfælde luften ind i disse
rum fra tilstødende naborum; på den måde går
altså luftens bevægelse fra de rum, som vi vil
beskytte, til aftrædelsesrummet. I Polytechnicum
i Charlottenburg var man en tid meget generet
ved lugt fra priveterne, og man vidste ikke,
hvorledes man skulde blive denne ulempe kvit,
Professor Eietschel tog sig da af sagen og
arrangerede en kraitig aspiration. I forgangen til
priveterne anordnedes der ingen ventilation, da luften
fra forgangen skulde suges ind i priveterne; af
samme grand var det unødvendigt at have
tætsluttende døre mellem disse rum og forgangen.
Han anordnede det videre på den måde, at luften
sugedes ud af priveterne gjennem selve
klosetkassen; således at al den udsugede luft måtte
passere den vei, og derfra føres umiddelbart ud
i aftrækket; på denne måde lykkedes det at
fjerne al lugt fra de tilgrænsende korridorer. Det
siger sig selv, at et sådant aspirationssystem må
være arrangeret meget kraftigt, for at man kan
være sikker på, at det til enhver tid fyldestgjør
fordringen.
Dette samme system er også at anbefale f. ex.
for fabrikrum, hvori der udvikles ubehagelig
lugtende eller skadelige stoffe.
I Jcafévær eiser, hvor man generes meget af
tobaksrøg, er man begyndt at anvende den samme
fremgangsmåde.
Som før forklaret, får vi ved at opvarme
aftræksluften en kraftigere opdrift og
derigjennem en mere effektiv ventilation. En måde at
opnå dette på er, at man deler røgpiben ved en
støbejerns skillevæg, således at den ene del kan
benyttes som luftpibe. Røgpiben vil da afgive
endel af sin varme til luftstrømmen i
ventilations-piben, og den således fremkaldte opvarmning
befordre en kraftig sugning. Dette arrangement
er imidlertid nu forbudt af Kristiania bygnings-
kommission; da man havde fundet, at disse
skille-rumsvægge efterhånden fortæredes, sandsynligvis
væsentlig af gaser, som fandtes i
forbrændingsprodukterne. Når skillevæggene er ødelagte,
resikerer man at få røg ind i luftkanalerne, og
der kan komme fare på færde. I Tyskland
benyttes et sådant arrangement med
skillerums-vægge særlig til at skaffe aftræk i kjøkkener.
Der kunde endnu være meget, jeg kunde
have lyst til at fremføre; men tiden er så langt
fremskreden, at jeg ikke længer tør lægge beslag
på herrernes opmærksomhed. I et senere
foredrag skal jeg tale lidt om opvarmning. (Bifald).
Formanden, Overingeniør Lekve, takkede på
forsamlingens vegne foredragsholderen for det
interessante foredrag.
Overretssagfører Jo Iis. F. Bruun havde, da dette
foredrag var annonceret, tilladt sig at opfordre bestyrelsen til
at indbyde nogle læger og andre, som havde interesseret sig
for ventilation, for derigjennem at bidrage til, at diskussionen
kunde bringe et frugtbart resultat. Han bevidnede bestyrelsen
sin tak for, at opfordringen var efterkommet og takkede de af
de Indbudne gjæster, som velvillig havde fremmødt Desværre
så taleren, at arkitekterne også idag glimrede ved sin
fraværelse, skjønt der var tale om et spørgsmål, som greb så
væsentlig ind i deres fag. Det var et sørgeligt bevis på,
hvoriangt arkitekterne lå tilbage i den her omhandlede
retning, at de friskt væk leverede tegninger til bygninger uden
at antyde ventilation. Selv om bygherren ønskede ventilation,
hændte det, at arkitekten sagde: "befat dem ikke med det
kluds." Taleren var i alt væsentligt enig i, hvad
foredragsholderen havde udtalt angående principet for ventilation. Det
var de samme principer, som af den talentfulde ingeniør
Krarup med styrke var fremhævet allerede for over en
menneskealder siden. Dog kunde taleren ikke være enig i, hvad
foredragsholderen havde udtalt om, at ventilationsanlæg kun
ubetydelig fordyrer en bygning. Skulde man have nogen
nytte af ventilationen, måtte man gå til anvendelse af
dobbelte piber. Taleren havde nu til sin forbauselse hørt, at
bygningskommissionen i Kristiania forbød brug af støbejerns
skillevægge i piberne - et forbud, som forekom taleren ganske
ubeføiet efter erfaringer, han selv havde gjort. Forbudet skrev
sig formentlig fra, at bygningskommissionen tidligere havde
tilladt brug af plader af smed e jern istedetfor støbte
skille-rumsvægge, og sådanne plader rustede igjennem, medens
derimod støbte skillevægge kunde holde sig uforandret gode
ialfald mange menneskealdre. De eneste tilfælder, hvor der
kunde fremkomme brud på disse plader, var, når bygningen
synker ujævnt; men en sådan mangel vilde straks vise sig,
idet der under feiningen absolut vilde komme sod ind i
luft-kanalerne. Hvad nu angik aftrækket, da vilde en ventilation
baseret alene på vægtdiiferancen mellem den ydre luft og
luften i værelset bliver utilstrækkelig. Aftræksluften måtte
skaffes en forøget varme, og dette opnåede man sikrest ved
at dele røgpiberne således, at den ene del blev
ventilations-pibe. Ved skillevæggenes opvarmning opnåede man da en
kraftig sugning. Anvendte man derhos tilstrækkelig høie
Krarups-ovne, eller ovne af lignende konstruktion, opnåede
man en tilfredsstillende ventilation, hvilket taleren personlig
havde erfaring for. Under en ydre temperatur af -s- 10 å 12° C.
havde han således opnået at skifte luften i sine værelser 2*/2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
