Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 15. 13 april 1893 - Om ventilation, af Olaf G. Amundsen (forts.) - Billig svovlsyre, af Ch. Delgobe - Elektriske både, af Alfred J. Jackwitz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116
TEKNISK UGEBLAD.
13 april 1893
sagt en sådan. Taleren var forøvrigt enig i, at det var
allerbedst at sørge for, at der i priveterne ikke opstod nogen
lugt; men han var ikke enig i, at man var betrygget derimod
blot ved anvendelse af torvstrø; thi denne anvendelse kom
dog først bagefter, og en øieblikkelig udvikling af
ildelugtende gasarter vilde jo altid finde sted, så det var bedst at
anvende både aftræk og torvstrø. Hr. Bruun talte om, at
vinden vilde hvirvle op støvet i støvkammeret. Hertil skulde
taleren bemærke, at støvkammeret hyppig burde renses, og
ved centralventilationsanlæg, baseret på drift ved
temperaturdifferens, burde man også sørge såvidt muligt for afc få
lufttilførsel fra 2 sider af bygningen netop af hensyn til
vindtrykket. I forbindelse med vindens betydning, for aftrækket
nævnte taleren de Wolpert’ske deflektorer, som, anbragte på
pibernes top, i væsentlig grad formåede at udjævne vindens
virkning, særlig i tilfælder, hvor en lavereliggende pibe var
udsat for nedslagsvind fra en tilstødende høiere bygning.
(Forts.)
Billig svovlsyre.
Hr. redaktør Max de Nansouty meddeler i
Génie Civil følgende, der turde være af megen
interesse for den norske industri:
Beskrivelsen gjælder en af kr. E. J. Barbier
opfundet metode, hvorved svovlsyren, dette
industriens daglige brød», kan fabrikeres billigt og i
hvilketsomhelst kvantum, stort eller småt.
Barbiers system går ud fra en kisovn,
hvorfra forbrændigsprodukterne går over i en række
af miniatur=tårne, under hvilke der til modtagelse
af syren trappevis er anbragt pander, der
opvarmes ved en særskilt fyring. Det sidste og
høieste af tårnene er indrettet med kokssøile som
det i Svovlsyrefabrikerne sædvanlige Gray-Lussacs
tårn; det leverer sin svovlsyre blandet med nitrøse
bestanddele ned i den øverste af panderne og
går sukcessivt gjennem alle pander, hvorfra de
nitrøse dampe stiger op i de respektive tårne,
medens syren selv koncentreres.
Det eiendommelige ved systemet ligger deri,
at tårnene er inddelt i et stort antal særskilte
celler af eiendommelig form, der altså byder
udstrakte virkeflader, som bevirker en grundig
blanding af svovlsyrlingen, de salpetersure dampe,
vanddampen og luften - hver af cellerne bliver
da stedet for en for syrens dannelse høist gunstig
hvirvling af stofferne mellem hinanden, en
hvirv-ling, der gjentages i hvert af de følgende tårne,
ja nærsagt i hver enkelt celle. Så kommer den
urene syre i det sidste tårn, og flyder ned i
panderne, hvor den befries for de nitrøse
bestan-dele, og efterhvert koncenteres.
Systemet har nu af Barbier selv været
anvendt i en tre måneders tid i hans kemiske
fabrik ved Villafranca, hvor det beskrevne
apparat leverer 1650 kilos svovlsyre pr. dag, eller
50 kilos pr. m3 af tårnindhold, medens de
almindelige blykamre kun giver 3 Mlos.
Man er nu ifærd med at forberede apparater
til 5 tons pr. dag.
Det synes meddeleren heraf, at indførelsen
i Norge af de Barbier’ske dvergtårne vilde være
langs vigtig, idet man - såsandt de gjorte
meddelelser holder stik - vil sættes istand til, at
fabrikere svovlsyren på stedet i hvilkensomhelst
af landets egne, hvor der kun måtte vær 3 billig
adgang til kul (eller andet brændemateriale) og
svovlkis. Dette vilde blive et væsentligt moment
til fremme af den kemiske industri,
superfosfatfabrikation, sulfattilvirkning, klorkalktilberedelse,
samt alle dermed forbundne processer, der jo
herefter vilde komme til at trives i de små, ganske
økonomisk, og fast, not hast, med en efter norske
forholde afpasset .krav til anlægskapital.
Ch. Delgobe.
Elektriske både.
Hr. ing. Eeckenzaun har nylig i den
polytekniske klub i Graz holdt et foredrag om dette
emne, hvis væsentlige indhold efter Ei. Zeitschrift
var følgende:
Professor Jacobi i Petersburg var den første,
der bragte tanken om bevegelse af både ved
elektricitett til praktisk anvendelse. Men de ved
hans konstruktion heftende mangler, såsom den
store vægt af batteriet - han brugte nemlig 320
danielselementer - og den af ham opfundne
elektriske motors upålidelighed, gjorde, at det
hele foretagende snart gik i forglemmelse.
Først opfindelsen af de moderne
elektrody-namomaskiner i forbindelse med akkumulatorers
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
