Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- No. 15. 13 april 1893
- Elektriske både, af Alfred J. Jackwitz
- Foreningsefterretninger
- Ingeniør- og arkitekt-foreningens arkitektgruppe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118
TEKNISK UGEBLAD.
13 april 1893
de er i god tilstand, er de elektriske både
særdeles egnede for krigsmarinen, for søsprøiter og
lignende. Prisen på de elektriske både er dog
selv bortseet fra indretning af ladestation
betydelig høiere end prisen på damp- eller naftabåde,
Deres nuværende anvendelse indskrænker sig
derfor til ruter med en koncentreret persontrafik3
men her er de imidlertid med hensyn til
betje-ningsmandskab, den gode udnyttelse af enhver
plads i transportøiemed og ikke mindst ved
bortfalden af enhver fare andre fartøier overlegne.
Ved Chicagoudstillingen vi] vel anvendelse
af elektriske både ligesom andre industrielle og
kommercielle foretagender komme i et nyt
udviklingsstadium.
* #
*
Skulde det ikke ligge nær for Kristiania
elektricitetsværk at få noget nærmere undersøgt
i denne retning. Med leverance til lys er jo
værket væsentlig beskjæftiget kun om vinteren,
og om sommeren, da værket står der med sine
ledige maskiner, har man fra den meget
nærliggende Pipervigsbrygge en meget livlig
persontrafik* Alfred J. Jackwitz.
Foreningsefterretninger.
Den af ingeniør- og arkitekt-foreningens
arkitekt-gruppe afgivne indstilling angående tvist mellem hr. arkitekt
Faye, Bergen og hans bygherre angående et
honorarspørgsmål, hvilken indstilling blev behandlet og enstemmig vedtaget
i foreningens møde den 10de marts d. år er sålydende:
Fra ingeniør- og arkitekt-foreningens arkitektgruppe.
Indstilling i anledning af arkitekt Joh, Fayes skrivelse
af 24 f. m. til arkitekt H. M. Schizner, oversendt foreningen
med skrivelse af l d. m. angående en tvist mellem arkitekt
Faye og hans bygherre om honorarberegning.
Af hr. Fayes skrivelse vil sees, at tvisten dreier sig om,
hvorvidt han skal ansees berettiget til at beregne sig honorar
for bygningstilsyn, samt om byggesummen for et i huset
indlagt centralvarmeapparat, kan inddrages i den sum, hvoraf
honoraret procentvis skal beregnes.
Med hensyn til det første spørgsmål skal man henvise
til "Normens" § l c. hvor det heder:
"Omfanget af den arkitektoniske bistand. Honoraret
beregnes enten for arkitektens samlede arbeide, der i
tabellerne er inddelt i arter, eller for de forskjellige enkelte
arbeider."
samt til den i samme §s sidste afdeling givne nærmere
forklaring af "omfanget af den anvendte arkitektoniske bistand",
hvor det under litera e heder:
"Kontraktslutning og bygningstilsyn: specificeret
byg-ningsbeskivelse, bortakkordering af samtlige
bygningsar-beider under et eller delvis, samt ledelsen af arbeidets
udførelse uden specialtilsyn."
samt under litera f:
"Revision: Prøvelse og attestation af regninger."
Denne forklaring, seet i forbindelse med bestemmelsen i § 2
litera f, hvor der blandt andet siges:
"–––––Derimod har bygherren at bære omkostningerne
ved det specielle bygningstilsyn (konduktørholdet), ved
op-målingsarbeider etc., og de hermed forbundne kontorhold
og kontorudgifter."
denne forklaring fastsætter og begrændser arkitektens arbeide
i heromhandlede retning på sådan måde, at han kun behøver
at dokumentere, hvad han har præsteret, forat kunne bringe
på det rene, hvorvidt han er berettiget til helt, eller kun
delvis at beregne sig den for "kontraktslutning og
bygningstilsyn bestemte procent."
Hvad selve tilsynet angår, må det selvfølgelig overlades
arkitekten at bestemme, i hvilken grad dette må finde sted,
for at normens fordring i denne henseende skal ansees
fyl-destgjorte.
Det andet spørgsmål, hvorvidt omkostningerne ved anlæg
af et centralvarmeapparat kan inddrages i den sum, hvorefter
honoraret skal beregnes, må besvares bekræftende. I normens
§ 2, litera c siges nemlig blandt andet at "tabellernes
procentsatser gjælder altid for det samlede beløb af
overslags-summen", og herunder hører selvfølgelig også omkostningerne
ved anlæg for bygningens opvarmning, hvad enten dette sker
på den ene eller anden måde. I § l, 3 klasse, litera b siges
desuden: "Alle under 2 klasse, d, nævnte offentlige bygninger
når disse erholder et rigere arkitektonisk udstyr, eller
indretninger, der fordre specielle og tidskrævende studier, for
opvarmning, ventilation eller andet Øiemed." At sådanne
anlæg her kun nævnes i forbindelse med offentlige bygninger,
kan forsåvidt ingen betydning have. da udviklingen, siden den
tid normen blev vedtaget - nemlig i 1874 - er gået i den
retning, at man også i private huse gjør fordring på god
varme og luft.
Det sees altså heraf, at arkitekten har ret til at beregne
sig honorar i sådanne tilfælde, men da kræves også, at hans
arbeide for anledningen, har været helt fyldestgjørende.
Hvis man derimod til varmeapparatets planlæggelse og
udførelse har benyttet udenforstående, speciel sagkyndig,
bistand, så finder man det rimeligt og stemmende med de i
normens indledning fremsatte reservationer, at arkitekten kun
for sig lægger beslag på en del af honoraret for dette
specielle arbeide, en del som altså må stå i et rimeligt forhold til
det arbeide han for anledningen faktisk har havt.
Idet foranstående indstilling med 4 bilag oversendes den
ærede bestyrelse, skal man anmode om, at en bekræftet
afskrift af samme uopholdelig må blive afsendt til arkitekt
Joh. Faye i Bergen. Sagen skal nemlig frem i retten
allerede den 7 d. m.
Kristiania den 3die marts 1893.
B. Lange,
p. t. ordfører.
Til
Den norske ingeniør- og arkitekt forening.
Henning Astrup.
Kristiania. Oscar Andersens bogtrykkeri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 22:58:47 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1893/0118.html
