Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 16. 20 april 1893 - Carpenter- eller Westinghouse-bremse, af Y.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 10
TEKNISK UGEBLAD.
110
Indhold: Carpenter- eller Westinghouse-bremse. - Om ventilation (slutning). - Foreningsefterretninger. - Tekniske
nyheder. - Bog- og bladnyt.
Carpenter- eller Westinghouse-bremse.
anledning af hr. X’s tilsvar i ugebladets
no. 13 bedes om plads for de følgende
bemærkninger.
Hr. X’s omkvæde er, at Carpenterbremsen
er prøvet og god nok for vore smalsporede baner
med forholdsvis langsomt gående tog. Som
bekjendt har bremsen været prøvet i langt større
udstrækning end hos os på de preusiske
statsbaner men med det resultat, at man der nu har
kasseret den på grund af usikker og for
langsom bremsevirkning. Nærværende indsender skal
ikke udtale sig mere bestemt om, hvorvidt det
har .været den større toghastighed, der i den
senere tid har været indført på enkelte af de
preusiske statsbaners hovedlinier, der har været
medvirkende til at man der har opgivet C-bremsen.
Han har ikke seet det fremholdt, og i de
sydtyske stater har man som bekjendt benyttet
Westinghouse-bremsen længe, førend man
begyndte med toghastigheder på 70 å 90 km. pr.
time, og været særdeles vel tilfreds med den.
Det er for resten meget vanskeligt at
besvare det spørgsmål, hvor stor hastighed man
fremtidig vil komme til at benytte på vore
smalsporede baner. Man har exempler på, at der i
udlandet benyttes langt større toghastigheder på
baner med sporvidde 1.076 m. end hos os og
end de af hr. X. nævnte grændser af 50 å 60 km.
pr. time. At man for tiden hos os i så
henseende må gå frem med varsomhed er rimeligt
nok på grund af, at der klæber"flere mangler
ved vore baners bygningsmåde og udstyr. Men
disse mangler kan fjernes, og de kan undgåes
ved nye anlæg, og det er derfor ikke
usandsynligt, at toghastigheden på vore smalsporbaner
vil blive betydelig forøget i fremtiden.
En sag, som der ikke kan lægges for stor
vægt på ved behandlingen af bremsespørgsmålet,
er den, at flere af vore baner fører gjennem et
for stenspreng og skred udsat terræn. Som
bekjendt har der i de sidste år været bevilget
kr. 160000 til fjeldrensninger på Grevskabsbanen
eg Vossebanen for at opnå større betryggelse for
jernbanetrafikken, og det er et spørgsmål, om
man kan blive stående derved. Det er
overflødigt at påvise, at det under sådanne forhold er
af den største betydning at have en så hurtigt
virkende bremse som muligt.
Med hensyn til toghastigheden, når man
kjører nedover fald af f. ex. på l : 100 til 1: 50,
så mener hr. X, at det er aldeles ligegyldigt
enten man benytter C- eller ’W-bremsen, fordi
bremseklodsene under sådanne omstændigheder
må ligge an den hele tid. At bremseklodsene må
ligge an den hele tid, når man kjører nedover
et stærkt fald, er noget som ikke behøver at
fortælles, men deraf at trække den slutning, at
fortsættelsen af den toghastighed, med hvilken der
forsvarligen kan kjøres nedover et fald, kan ske
uden hensyn til, om man har en mere eller mindre
sikker og hurtigvirkende bremse, er vel forkastet.
Der må ved fortsættelsen af den tilladelige
toghastighed på horizontalen og endnu mere, hvor
man kjører nedover et fald, tages i betragtning,
med hvilken sikkerhed og hurtighed toget i
tilfælde kan bringes til at standse. Betydningen
af denne omstændighed formindskes ikke derved,
at bremseklodsene må ligge an ved kjøringen
nedover.
Ved sammenligningen mellem de to bremser
har nærværende indsender i en tidligere artikel
nævnt, at C-bremsen har en kompliceret
regule-ringsindretning for bremseklodsene. Indsenderen
havde, da artikelen blev skrevet, ved hånden en
tegning af de i sin tid ved Vossebanen indførte
C-bremser og har derunder overseet, at denne
reguleringsindretning senere er sløifet ved de på
E/ørosbanen anvendte C-bremser. Denne
omsten-dighed, som er af underordnet betydning, synes
at have skaffet hr. X en tilfredsstillelse, som skal
være ham^ubeskåret.
Hr. X hævder fremdeles, at C-bremsen er
kr. 100 billigere pr. vogn end W-bremsen. Det
kan være overflødigt her nærmere at diskutere
dette spørgsmål, da man kan være forvisset om,
at der vil foreligge fuldstendige opgaver om de
to bremsesystemers kostende, når den
redegjø-relse, som jernbanestyrelsen, efter hvad der er
udtalt i driftsbudgettet for iår, vil fremkomme
med, foreligger.
Efter gjentagne opfordringer af hr. X skal
nærværende indsender dog meddele hvad han
har erfaret herom. Såvidt bekjendt har
omkostningerne ved udrustningen af vore smalsporede
jernbanetog været:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
