Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 16. 20 april 1893 - Carpenter- eller Westinghouse-bremse, af Y. - Om ventilation, af Olaf G. Amundsen (slutning)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120
TEKNISK UGEBLAD.
20 april 1893
Udstyr med C-bremsen for et lokomotiv
kr. 1320 og for 4 hjulet vogn kr, 320, i hvilke
priser også rørledningen og monteringen er
indbefattede.
Efter nylig modtagne oplysninger koster i
Tyskland udstyr af bredsporet lokomotiv og
tænder med W-bremse samt med drivhjulbremse
1000 m, eller kr. 890 og uden drivhjulbremse
kr. 800.
En vogngarnitur indbefattende: Cylinder,
recervair, funktionsventil, udløsningsventil, to
rørkoblinger, to blundkoblinger, to
koblingskra-ner, en støvfanger, et krydshoved og en
udlos-ningsfjeder koster 300 m. eller kr. 267. Selve
rørledningen er altså ikke indbefattet heri, men
den kan| sansynligvis exclusiv koblinger ikke
komme jpå mere end 20 å 25 kr. pr. vogn.
Udlæg ijil montering er vel ikke medtagne i
de for Tyskland opgivne priser, men selv om
det medregnes, må man komme til det resultat,
at lokomotivudstyret bliver væsentlig billigere og
vognudstyret ikke dyrere ved anvendelse af
W-istedetfor G-bremsen. De angivne priser på
W-bremse gjælder for bredsporet tungt materiel,
men indsenderen kan ikke udtale nogen
formening om, hvorhvidt udrustningen af vore lettere
smalsporede tog vil falde billigere.
Hr. X fremholder at det fornemmelig er den
komplicerede luftpumpe, - denne er fælles for
C- og W-bremsen - som fremholdes som ulempe
ved lufttrykbremserne ved sammenligningen
mellem disse og vacumbremserne.
Nærværende indsender har intet villet udtale
om valg mellem lufttryk bremser og vacumbremser.
Skulde vacumbremserne være bedre end de nu
anvendte lufttrykbremser, så vilde der være grund
til at indføre dem også ved vore smalsporede
baner. Hvad han finder for tiden at være af
den største vigtighed er, at bremsespørgsmålet
bliver fuldt udredet, og at man vælger det
system, som må ansees mest tjenligt for vore
forhold, når der i tilbørlig grad tages hensyn til
udviklingen af vort jernbanenet og til de krav,
som sandsynligvis fremtidig vil blive stillet til
vore jernbaner, hvad toghastighed m. m, angår.
Det er endnu forholdsvis let at få gjennemføre
en systemforandring, medens det senere vil falde
meget vanskeligt og bekosteligt. Den
omstændighed at C-bremsen er bleven forladt i det
eneste land, hvor den, såvidt indsenderen bekjendt,
har været anvendt i større udstrækning foruden
hos os, nemlig i Preusen - det var C-bremsens
indførelse i Preusen, som nærmest foranledigede
at den blev indført hos os - har hos
nærværende indsender fremkaldt den opfatning, at det er
noget tvivlsomt, hvorvidt om C-bremsen er den
heldigste for vore baner. Det må i hvert fald
ansees påkrævet at få en indgående udredning
af sagen af mænd med speciel sagkundskab i
denne retning. Y.
Om ventilation*
(Foredrag af ingeniør Olaf G. Amundsen i Den polyteknisk forening.)
(Slutning).
Ingeniør A. W. Jenssen: Ved de fleste byggearbeider
skulde der jo spares, og arkitekterne kviede sig af den grund
for at indrette ventilation. Fælles ventilationspibe for
samtlige etager i flereetagers gårde var det almindelige. Enhver
etage måtte imidlertid bave sin særskilte ventilationspibe, da
det ellers blev så lydt i huset, at der blev et fuldstændigt
samliv mellem de forskjellige etagers beboere. Taleren havde
erfaring for, at tilfør s elskanaler for frisk luft i meget koldt
veir afkjølte gulvet stærkt, og at der endog afsattes rim.
Ingeniør F. Hiorth havde tænkt at udtale sin
tilslutning til hr. Bruuns bemærkninger angående arkitekterne;
men da formanden havde henstillet, at man vilde holde sig
til en objektiv behandling af det foreliggende spørgsmål,
skulde han ikke udtale sig videre om den sag. Idet taleren
erklærede sig enig i de her anførte princip er for ventilation,
vilde han oplyse, hvorledes han havde indrettet sig for at
skaffe nogen ventilation i et ældre hus på en billig måde.
Han havde boet i mange år i første etage i en leiegård; han
havde der tilbyttet sig kjelderrummet under sin bekvemme-
lighed og havde’ ad denne vei skaffet sig tilførsel af frisk
luft ved at lægge et rør fra vinduet gjennem kjelderen og
ved at tage hul på gulvet i det ene værelse. Da han ingen
ventilationsovn havde, så havde han ladet anbringe en mantel
om ovnen. På denne måde skaffede han sig tilførsel af frisk
opvarmet luft, og aftræk havde han tilveiebragt ved at lade
ovnsdørene i sideværelset stå åbne. På den måde holdt han
udmærket god luft i alle 3 værelser.
For at skaffe frisk luft til 2den etage anbragtes en
zinkplade i brandmurens hjørne bag ovnen hvorved en trekantet
kanal for frisk luft erholdtes til ovnen i 2den etage.
For hver, som på denne måde vilde skaffe sig billig
ventilation, anbefaledes systemet, da det var prøvet og fundet
godt gjennem mange år.
Ingeniør Amundsen: Det bedste var selvfølgelig at
have særskilte aftrækspiber for hver etage ikke alene af
hensyn til lydens overføring, men også på grund af at
aftrækkanalernes virksomhed svækkedes, ved at man slog hul på
den i flere høider. Det allerbedste var at have særskilt af-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
