Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 24. 15 juni 1893 - Om dampkjedeleksplosioner i Danmark, af N. F. Elgstrøm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 24
TEKNISK UGEBLAB.
Indhold: Om dampkj edeleksplosioner i Danmark. - Norges iabrikanlæg ved udgangen af året 1890.
Foreningsefterretninger.
Om dampkj edeleksplosioner i Danmark.
(Af maskiningeniør N. F. Elgs t r øm i Den tekniske forenings Tidsskrift.)
løbet af 1892 ere følgende
kjedeleksplo-sioner indtrufne:
7de jan. Middelfart, mølle, komisk kjedel,
tæring af ildkanal, l dræbt.
27de - Odense, elektr. station, kanal & røg-
rørskjedel, vandmangel.
8de febr. Nørre Broby, mejeri, kornisk kjedel,
vandmangel*
18de mai. Kjøbenhavn, sukkerfabrik, kornisk
kjedel, vandmangel, l dræbt.
31te aug. Guldbjærg, mejeri, kornisk kjedel,
vandmangel, l dræbt.
1ste sept. Kjærteminde, jernstøberi, kornisk
kjedel, tæring af yderkanal.
9de okt. Hinnerup, cellulosefabr., kornisk
kjedel, vandmangel.
Ovennævnte kjedler sorterede under
fabrikinspektoratets tilsyn.
Desuden er eksploderet i november,
Kjøbenhavn, sandpram, opretst. kjedel, årsagen var
formentlig for høit tryk; der dræbtes 2 mennesker.
Kjedlen sorterede under tilsynet med
Skibsdampkjedler. Endvidere i oktober, Skelskør, en
skibs-dampkjedel i en bugserbåd, årsagen var tæring
af ildkanal. Kjedlen tilhørte staten. Endelig er
en eksplosion i juni ved en vandrørskjedel i en
torpedobåd kommet til offentlighedens kundskab.
I alt er altså 10 kjedeleksplosioner blevne
bekjendte. De have forårsaget 8 menneskers
død, samt i mange tilfælde betydelig materiel
skade.
Beretninger om eksplosionerne i Middelfart,
Odense og Nørre Broby ere fremkomne i
fabriktilsynets årsberetning 1891-92, og de øvrige
eksplosioner, fabrikinspektoratet vedkommende,
ville altså blive omtalte i den følgende
årsberetning.
Uagtet jeg personlig ifølge velvillig tilladelse
har undersøgt nogle af de eksploderede kjedler og
ligeledes haft adgang til undersøgelsesmateriale
vedrørende nogle andre, må jeg dog her give
afkald på at give beretning om disse
eksplosioner, og overlade dette til de vedkommende
autoriteter, som råde over pengemidler dertil.
Men ved i anledning af disse eksplosioner at
samtale med forskjellige såvel teknikere som ikke-
teknikere, har jeg fundet, at man her til lands
endnu meget ofte holder sig til de ældre
anskuelser, der stamme fra visse videnskabelige
laboratorieforsøg, og som navnlig gå ud på, at der i
eksplosionsøjeblikket eller umiddelbart forinden
pludseligt danner sig et meget høit tryk, som
sprænger kjedlen.
Sådanne anskuelser, der ere i fuldstændig
strid med nutidens kjendskab til forholdene ved
dampkjedler, danne en væsentlig hindring for
fremskridt i kj edelrevisionssagen, idet man da
meget let kommer til det resultat, at kj
edeleksplosioner ere en slags «Acts of God», således,
at det ikke nytter at foretage noget for at
forhindre eksplosionen, og således, at der vises
ligegyldighed med hensyn til kontrol med materiale,
vedligeholdelse og pasning.
Spørgsmålet om sikkerhed ved dampkjedler
er imidlestid af stedse voksende betydning.
Hovedmassen af dampkjedler her i landet, nemlig
de, der sortere under det lovbefalede tilsyn med
landkjedler, er således vokset fra 2776 i 1883
til 4669 ved udgangen af 1891. Sandsynligheden
for eksplosioner er altså bleven i høi grad
for-Øge^ og da året 1892 i alt fald har vist, at vore
dampkjedler kunne eksplodere, hvilket man i de
foregående år var tilbøielig til at tvivle på, tør
det antages, at en fremstilling af de nyere
anskuelser, om hvis hovedpunkter et stort antal
teknikere i udlandet ere enige, vilde have nogen
interesse og bidrage til at fortrænge de forældede
anskuelser, som forøvrigt også skyldes mer eller
mindre instinktmæssige indtryk af rædslerne ved
kj edeleksplosioner, men derimod ikke faglige og
objektive undersøgelser vedrørende disse, så lidt
som teknisk kjendskab eller erfaring om de
praktiske forhold ved driften af dampkjedler.
Urimeligheden i de fleste hypoteser angående
pludselige, eksplosionbringende trykstigninger
fremgår tilstrækkeligt deraf, at man i praksis
ved dampkjedler overhovedet aldrig oplever
pludselige trykstigninger - forudsat, at trykmåleren
er i orden.
Unødvendigheden af disse hypoteser vil
fremgå af betragtninger i det følgende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
