Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 24. 15 juni 1893 - Om dampkjedeleksplosioner i Danmark, af N. F. Elgstrøm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184
TEKNISK UGEBLAD.
15 juni 189:)
Jeg skal derfor ikke opholde mig ved de
ældre anskuelser, som finde deres udtryk i
sætningen «kjedlen går i stykker, fordi den
eksploderer^ men derimod hævde rigtigheden af de
nyere anskuelser, som gå ud fra den omvendte
sætning: «Kjedlen eksploderer, fordi den går i
stykker.»
Allerede så snart man opstiller en definition
af begrebet «dampkjedeleksplosion», forekommer
det mig, at den første sætning er umulig. I alt
fald er det tilfældet med følgende definition:
«Når en dampkjedels vægge åbnes i så stort
omfang, at der sker en pludselig udtømning af
kjedelens indhold af vand og damp, således at
spændingen indenfor bliver lig spændingen
udenfor, da er denne katastrofe at betegne som en
kjedeleksplosion.»
Denne definition er formuleret af forbundet
af dampkjedelejerforeningerne i Tyskland, Sveits
og Belgien, og egner sig fortræffeligt som
udgangspunkt for de følgende betragtninger. Den
omfatter såvel de katastrofer, hvor kjedlens dele
slynges til alle sider, som dem, hvor nogle eller
alle kjedeldele blive på plads og mere eller mindre
lede retningen af den udstrømmende energi.
Erfaringen viser specielt også ved vore eksplosioner,
at ulykkerne ved de sidste kunne være
skjæbne-svangre nok. Hovedvægten lægges altså ikke
på, hvorvidt man i ordets bogstavelige betydning
kan sige, at selve kjedlen eksploderer, men på,
at kjedlens indhold, det ophedede vand og
dampen, eksploderer, det vil sige pludseligt udlader
sin ophobede energi. Det sees også, at jo større
denne energi er, og jo pludseligere den udlades,
desto voldsommere eller farligere er eksplosionen.
Faren ved eksplosioner afhænger altså af:
om kjedlens vægge briste,
om eventuelle åbninger blive små eller store,
og endelig af,
om den i kjedlens vand og damp ophobede
energi er liden eller stor.
Det er rigtigt først at betragte
eksplosions-energien. Inden jeg gjør opmærksom på den
måde, man sædvanligt anvender for at give sig
en forestilling om denne energis størrelse, kan
jeg ved en endnu simplere betragtning godtgjøre,
at eksplosionsenergiens størrelse ved en
almindelig mindre dampkjedel og ved det almindelige
arbeidstryk er langt større, end de fleste vist nok
tænke sig.
Som bekjendt begynder der under opfyring
af en dampkjedel at komme dampspænding, så
snart vandets temperatur er 100°, og når man
ønsker, at spændingen skal vokse ud over
atmosfærens tryk, lukker man for den hidtil åbnede
øverste prøvehane, når der strømmer damp ud af
denne. Antager man, at fyret i dette øieblik er
i fuldstændig jævn gang, netop svarende til
driften af maskinen, så vil varmemængden, der
afgives til kjedlens vand for at frembringe
spænding ud over atmosfærens tryk, i hvert øieblik
svare til maskinens hestekraft. Tiden, i hvilken
der skal fyres for at opnå normal spænding, er
for samme hestekraft desto større, jo høiere
spændingen skal være og jo mere vand, kjedlen
indeholder.
Sætte vi den tid, der medgår fra det
øieblik, vandet er 100°. til det øieblik, da normal
spænding opnåes, til så lavt et tal som 10
minutter, og maskinen til 10 indicerede hestes
kraft, så svarer den i kjedlen ophobede
eksplo-sionsenergi til 10 hestes kraft udviklet i 10
minutter. Det er denne energi - ud over
varmeindholdet ved 100° - der udlades mer eller
mindre pludseligt, når kjedlen får en større eller
mindre åbning, gjennem hvilken indholdet, på
grund af «overspændingen» over atmosfærens
tryk, strømmer ud. Antage vi, at åbningen
netop er så stor, at udladningen varer 5
sekunder eller YIO minut, hvad der sikkert vil blive
betragtet som en meget langsom udladning, en
mindre voldsom eksplosion, så vil allerede disse
tal give, at man til forklaring af
kjedeleksplo-sionens voldsomhed ikke har nødig at forestille sig
overmægtige spontane tilvækster i kjedlens
eks-plosionsenergi, thi en sådan udladning af den
naturlige og til sædvanlig dampspænding svarende
eksplosionsenergi svarer jo til 10 X 10: YIO = 1000
hesteskraft, som gjennemsnitlig i løbet af 6
sekunder anvendes til eventuel yderligere
sønderrivning af kjedlen og til ødelæggelse af dens
omgivelser samt fortrængning af atmosfærisk luft.
Det er ligeledes den i kjedlen ophobede
(potentielle) energi, som bevirker, at man i nogen
tid kan drive en dampmaskine fra en dampkjedel
uden fyr, men med et vist vandindhold, der
vedbliver at afgive damp af aftagende spænding i
kortere eller længere tid. Man kunde tænke sig,
at man ved en dampkjedel uden indmuring trak
fyret og lod maskinen «arbeide spændingen ned»
og kunde endog sukcesivt formindske dens
modstand vecl efterhånden at slå arbeidsmaskinerne
fra. Tog man i denne tid hyppige
indikatordiagrammer, og betragtede man den tid, i hvilken
den hele energi eller største parten heraf var
«arbeidet» af i stedet for eksploderet, vilde man
komme til lignende resultat som før.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
