Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 24. 15 juni 1893 - Om dampkjedeleksplosioner i Danmark, af N. F. Elgstrøm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 24
TEKNISK UGEBLAD.
185
Sammenligner man kjedlens opfyring med
ophivningen af et vægtlod til et tårrmhr eller en
rambuk, svarer overvindelsen af tårnurets friktion
så nogenlunde til maskinens arbeide i den nævnte j
periode, rambukkens slag derimod til
kjedeleks-plosionen, den pludselige udladning af kjedlens
potentielle energi. Eamslagets stød svarer til
den frigjorte damp- og vandmasses stød mod
åbningens rande og mod kjedlens omgivelser.
Men dette stød fremkommer først, når
kjedelvæggen er bristet, når åbningen i kj edelvæggen
er dannet, når ramslagets vægtlod udløses.
Den sædvanlige måde at beregne
eksplosions-energien på skal nu angives med en bestemt
spænding som eksempel. Ved en dampspænding
af 5 kilogram atmosfærer s absolute tryk eller et
overtryk af c. 56 Ibs. pr. sq. in. angiver Fliegners
damptabel, at l kg. vand indeholder 152
varmeenheder mere end ved Oo. Et kg. damp
indeholder 653 ve. Vandets rumfang er omtrent en
liter eller 0.001 kbm. Dampens rumfang er
0.339 kbm. eller 339 gange så stort. Det
fremgår allerede heraf, at for lige rumfang er vandets
varmeindhold mange gange større end dampens,
hvorfor eksplosionsenergien aldeles overveiende
afhænger af kjedlens vandindhold.
Ved eksplosionen afgiver vandet al den
varme, som det indeholder ud over
maksimums-varmeindhold ved atmosfærens tryk, altså
afgiver l kg. 152 - 100 = 52 varmeenheder.
Disse 52 v. e. anvendes til udvikling af
damp af l atmosfære. Et kilogram damp,
udviklet fra vand af 100°, kræver 537 v. e., og
vandet udvikler altså 52 : 537 = 0;097 kg. eller
0,097 . 1.70 = 0.165 kbm. damp.
En kubikmeter eller rettere 1000 kilogram
vand udvikler altså 97 kg. damp med et
rumfang af 165 kbm., medens en kubikmeter damp
af 5 atm. kun udvikler ca. 5 kbm.
Et kilogram krudt udvikler f. eks. 2.5 kbm.
gas af atmosfærens spænding. En kubikmeter
vand skulde da - for en temperatur og et tryk
svarende til 5 abs. kg. atm - have en
eksplo-sionsenergi lig 165 : 2.5 eller 66 kg. krudt.
Ved den betragtede moderate dampspænding
svarer altså eksplosionsenergien af hver
kubikmeter vandrum rigeligt til én tønde krudt, og
nødvendigheden af at forestille sig høi
damp-spænding som forklaring af selv mindre kjedlers
eksplosionsenergi falder dermed ganske bort.
Netop idet ovenstående sammenligning
anføres, erindres man meget let om en medvirkende
årsag til forestillingen om høi spænding i
kjedel-eksplosionsøieblikket, Ved krudteksplosioner kan
man ved eksplosionens begyndelse have en meget
høi spænding af gasarterne, som udvikle sig ifølge
krudtets forbrænding, - det er netop derfor,
man benytter krudt som sprængmiddel. Fristelsen
til at antage pludselig dannelse af høi
dampspænding i eksplosionsøieblikket eller
umiddelbart før lå da meget nær. men beroede tillige,
set fra de nyere anskuelsers standpunkt, på
forveksling af sammenligning mellem årsagerne og
virkningerne. I overensstemmelse med disse
anskuelser svarer krudtets antændelse til kj
edelvæggens åbning, krudtets mer eller mindre
hastige gasudvikling til den mer eller mindre hastige
udstrømning af kjedlens indhold, de første
betragtes i lige grad som årsager til de sidste:
Krudt- og kj edeleksplosioner.
Et absolut mål for vandets eksplosionsenergi
fås ifølge Zeuner ved at multiplicere vandets
rum-fangsforøgelse til damp i kubikmeter med
atmosfærens modtryk pr. kvadratmeter under denne
udvidelse, altså for én kubikmeter vand (som
ovenfor omtalt ved 5 abs. kg. atm.) omtrent
(165-0) . 10333 = c. 1.7 million kilogrammeter.
Ved denne beregning er altså målt energien
til fortrængning af atmosfæren; så længe denne
energi ikke er opbrugt, er der mer eller mindre
fare for ødelæggelse af omgivelserne. I nogle
tilfælde har man dog tillige bemærket, at
vakum-dannelse ifølge fortætning af det store rumfang
damp har forårsaget ødelæggelse på mure eller
lignende, der styrtede sammen mod
eksplosions-centret.
Herved er da oplyst, hvorledes det forholder
sig med den så meget omtalte teoretiske fordel
ved at gå med høi dampspænding. Det ses, at
man skal forhøie dampspændingen meget
betydeligt for at opnå samme økonomi, som tilføres
ved hjælp af en kondensator.
Den ofte hidsige kamp for at forhøie
damptrykket, om det bare er nogle få pund, kan med
den alvorlige baggrund af den større
eksplosionsfare betegnes som en kamp for skillingen på
samme tid, som man lader daleren gå ved at
undlade anbringelse af kondensator. En let og
billig adgang til kondensationsvand vilde derfor
være et middel til at holde igjen på den stadig
stigende tendens til anvendelse af høit damptryk.
I mange tilfælde - navnlig sådanne, hvor man
har upartisk faglig assistance til rådighed -
vilde man da anskaffe kondensator i stedet for
ny maskine og kjedel til høiere damptryk.
Selvfølgelig gjælder regelen ikke i alle tilfælde, en
tilstrækkelig stærk høitrykskjedel må foretrækkes
for en svækket lavtrykskjedel, en godt konstrueret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
