Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 24. 15 juni 1893 - Om dampkjedeleksplosioner i Danmark, af N. F. Elgstrøm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
186
TEKNISK UGEBLAD.
15 juni 1893
høitryksmaskine for en i slet tilstand værende
lavtryksmaskine. Kurven angående
eksplosions-energien viser imidlertid, at man i alle tilfælde,
hvor det er muligt, bør gå med lavt damptryk.
At man f. eks. ved opvarmningsanlæg finder
anvendt damp af høi spænding, må betegnes som
unødvendig indførelse af eksplosionsfare, og det
burde efter min mening lovbefales, at alle sådanne
kjedler vare lavtrykskjedler. For øvrigt ville
sådanne høitrykskjedler i regelen kun findes.
hvor leverandøren har været enerådende, en
ting, der ikke altid fremmer brugerens eller
eierens interesse.
Man har ment, at vandrørskjedlerne vilde
være et tilstrækkeligt middel til at sikre mod
eksplosioner, og det ringe vandrum, som dog er
bleven større end oprindelig tænkt, taler derfor;
jeg skal imidlertid komme tilbage hertil, idet jeg
nu tillader mig at betragte spørgsmålet om
damp-kjedelvægges bristen og til dels også midlerne
derimod.
En dampkjedel vægge briste, når de
påvirkes ud over brudgrænseii. Påvirkningen skyldes
navnlig damptrykket og materialspændinger i
følge temperaturforskjelligheder. De øvrige
påvirkninger ere enten ubetydelige eller lette at
undgå; som eksempel på de sidste anføres slet
indmuring, navnlig når denne mures i forbindelse
med bygningsmure, eller slet understøtning; disse
påvirkninger kunne holdes ude af betragtning i
denne almindelige oversigt.
Hovedmaterialierne ere smedejern og «blødt
stål» (flusseisen, mild steel). Disse materialier
have som bekjendt meget varierende egenskaber,
der jo ofte for de to materialer grænse tæt op
til hinanden. For imidlertid at have nogle tal
for øie antager jeg, at man for rolig
belastning har.
Jern af brudgrænse 3 300 kg. pr. Q] em.
Stål - - 3600 - -
Men ved vekslende belastning synker
brudgrænsen betydeligt. Undersøgelserne af Wøhkr,
Bauschinger m, fl. have vist, at styrken af
materialier nedsættes urider visse omstændigheder,
stadig skiften af påvirkning fra maksimum til
nul, med en trediedel, og under skiften mellem
påvirkning til strækning og sammentrykning,
endog med to trediedele af den normale
brudpåvirkning for rolig belastning. Det er ligeledes
bekjendt, at jo pludseligere belastningen skifter,
desto større er faren for brud ved ringe
påvirkning.
Udvidelseskoefficienten for påvirkning til
elastisk udvidelse er
for jern 0.0000005 af længden for et træk
af l kg. pr. Q cm.,
for stål 0.00000047 af længden for et træk
af l kg. pr. Q cm.
Udvidelseskoefficienten for opvarmning
antages at være
for jern 0.0000122 af længden for opvarmning 1°.
- stål 0.0000107 - - - -
Heraf følger, at for hver grad en kjedel
opvarmes eller afkjøles, udvider eller
sammentrækker den sig lige så meget i henseende til
længder! som for et træk eller tryk af
f .
for Jern
f ,.,
for Stal
0.0000122
0.0000005
00000107
0.00000047
24.4 kg. pr. Q cm.
22.7 - -
For en temperaturforøgelse af 100°
tilveie-bringes altså - for så vidt
elasticitetskoeffici-enten kan benyttes så langt - samme
forlængelse som
for jern en påvirkning af 2440 kg. pr. Q cm.
- stål - - - 2270––––
Sådanne påvirkninger udgjøre for jern
omtrent to trediedele af brudbelastning for rolig
påvirkning, men må altså siges at være uheldig
for vekslende påvirkning. Det ses, at stålet, om
de benyttede koefficienter antages at gjælde,
erholder en mindre påvirkning, hvortil kommer, at
dets elasticitetsgrænse og «strækkegrænse» ligger
betydelig høiere. Alle disse tal gjælde
selvfølgeligt kun ved nogenlunde normale temperaturer.
At en ild kanals styrke synker ned til omtrent
en fjerdedel, når den på grund af vandmangel
bliver rødvarm, er en meget naturlig forklaring
af dens nedtrykning ved sædvanligt damptryk,
men synes at være overseet af de ældre
anskuelsers tilhængere. (Forts.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
