Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 26. 29 juni 1893 - Kart over skredet i Værdalen, af kanaldirektør Sætren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
204
TEKNISK UGEBLAD.
29 juni 189S
dyrkning. Den dyrkbare mark findes mest i
herredets vestre del og Værdalens brede dalføre,
på Leksdalsvandets østside og nederst i Insdalen.
Jordbunden består for de lavere egnes
vedkommende af mere og mindre muldblandet sand
eller sandblandet ler og giver i gode år rig
af-kastning. Klimaet er bekjendt for at være
koldere og mere blæsende end i fogderiets øvrige
herreder.
Agerbruget står forholdsvis høit, og
Værdalen hører til de mest produktive bygder i det
nordenfjeldske.»
Efter Helland udgjør arealet af ager og eng
i hele Værdalen 62,7 km2. Arealet af det
ud-gledne og oversvømmende land udgjør ialt ca.
13 km.2, og heraf var en større del opdyrket.
Således er antagelig indtil en tiendedel af al
ager og eng i Værdalen ødelagt ved dette skred.
Skredet og det med ler oversvømmede land
vil sikkerligen blive opdyrket igjen. Erfaring
viser, at de ældre skred, både i Værdalen og
andetsteds, efter nogen tids forløb atter giver
god jord, og denne tid vil selvfølgelig blive desto
kortere jo mere arbeide der lægges i dyrkningen.
Overfladen i skredet og den overfyldte
dalbund består dels af sand, dels af ler,
dels af ler med sandhauge og med
myrklumper. Den grund, som vil fremkomme ved
planeringen, synes at have de bedste
betingelser for at danne et frugtbart jordsmon,
hvilket en senere undersøgelse forhåbentlig vil
bekræfte. Når frosten yderligere får søndersprængt
den i skredet optrædende ler med lerklumperne,
så vil overfladen blive jevnere og lettere at
bearbeide. Når elven har fået et bestemt leie,
har dette landskab betingelser for at give ligeså
god jord, som der tidligere har været i dalen.
Store partier er oversvømmet af sand af 30 til
60 cm. tykkelse, og når denne blandes og pløies
sammen med den underliggende ler, vil der
dannes en god undergrund for agerland.
Under disse omstændigheder turde det bedste
og smukkeste middel til at ophjælpe den
forulykkede bygd måske være understøttelse eller
præmie for opdyrkning og bebyggelse af det
oversvømmede land, hvilken understøttelse
udbetaltes efterhånden som opdyrkningen skred
frem med en vis sum pr. mål og delvis også
forskudsvis. På denne måde vilde på den ene
side befolkningen fremdeles knyttes til bygden
og på den anden side opfordring til arbeide med
dyrkningen være kraftig.
Som berørt, pleier vegetationen mærkelig
hurtig at få fast fod igjen på bunden af skred,
selv om ingen foranstaltninger gjøres i denne
anledning.
Således er bunden af skredet i 1883
nedenfor Skien allerede tæt bevoxet med græs og
tildels små nåletræer. Derimod er brauterne
endnu kun sparsomt bevoxet.
Bunden af HolumsJcredet ved Lerelven,
hvilket også gik i 1883, er græsbevoxet i
forsænkningerne og benyttes nu som havnegang, men
der hvor hård ler forekommer, er endnu ingen
vegetation. Den udgledne masse, som gjorde
Lerelvens tidligere trange dal betydelig bredere
end før, er nu sunket adskillig sammen, skråner
jevnt nedover mod elven og er betydelig
græsbevoxet, ligesom løvskov har begyndt at skyde
op. Benyttes nu som havnegang.
Ihesenfaldet ved Vormen havde stor
udstrækning, nemlig ca. 0,25 km2 og gik den 21de
oktober 1795. Dets grændse kan endnu sees
tydelig. I bruddet, der er bevoxet med gran- og
løvskov, er hugget adskillig stort tømmer. Det
udgledne er opdyrket, og vegetationen frodig.
Bunden i de nærliggende ganske små
Hovindfald (udgået i juni 1795), Henugfald (febr. 1796)
og Eakkestadfald (6te juni 1810) er bevoxet
med skov.
Et af de ældste skred i Næs, hvis grændser
endnu med sikkerhed kan påvises, er det såkaldte
gamle Utterhaugfald* der ligger ved Grlommen og
gik ud den 20de sept. 1725, hvorved to gårde
ødelagdes. Dets bund er nu helt opdyrket,
delvis ager.
Lørenfaldet ved Eømua i Sørum udgik i 1794,
og skal ifølge Schives rapport af 1826 have været
det største dengang kjendte skred. Dets bund
er nu for en stor del opdyrket, og dets grændser
noget udviskede.
Et af Schive omtalt lerfald nordenfor Blakjer
skandse, der har været ca. 0,39 km.2 stort, er nu
fuldstændig opdyrket. På enkelte steder kan
bruddets grændser sees.
Rakkestad-. Ullerhaugs- og Blakjerfaldet
ligner skredet i Værdalen derved, at de er
tragt-formige og smalest nederst. Ullerhaugsfaldet
har således i den øverste del været indtil ca.
300 m. bredt, men ude ved elven kun ca. 80 m.
bredt. Blakjerfaldet har henholdsvis været
omtrent 600 og 100 m. bredt.
Som man ser af kartet, er bruddet i
Værdalen gode 2 km. langt; øverst har det indtil
2,5 km. bredde, men denne aftager nedover mod
elvekanten, hvor den kun udgjør 0,31 km.
I Værdalen kan den af ler overfyldte
dal-bund selvfølgelig ikke opdyrkes, før elveleiet og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
