Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 26. 29 juni 1893 - Om Bergensbanen som forbindelseslinie mellem østlandet og vestkysten, af Endre O. Johannesen (forts.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
210
TEKNISK UGEBLAD.
29 juni 1893
østlandet ved salg dertil af heste, kvæg og får,
der dels som slagt har fundet afsætning bl. a.
til byerne omkring Kris tianiafj orden, dels har de
vestland ske heste som lettere brugsheste været
søgt over store dele af østlandet.
I Norges «Jordbrug og Fædrift» 1876 1885
angives prisen pr arbeidshest for vestkysten og
ostland gjennemsnitlig saaledes for 1885:
Vestkysten!
Nordre Bergenhus Amt Kr. 191.00 gjnsn. pr. stk.
Sondre - - > 181.00 » " - »
Stavanger - » 150.00 » - »
Østlandet:
Buskerud amt Kr. 292.00 gjnsn. pr. stk.
Kristians - » 249.00 » - »
Akershus - » 319.00 * - »
Jarlsberg ogLaurvik- » 310.00 » - »
Hedemarkens - ,> 292.00 » - »
Smaalenenes - » 278.00 » - »
Som man ser hersker dør en ganske
betydelig forskjel i prisen pr. hest, således at prisen
på østlandet er 50-100 pct. høiere end på
vestkysten. Dette forhold står selvfølgelig i
forbindelse med at de østlandske heste er større og
gjennemsnitlig værdifuldere; men fordelene ved
lettere og billigere heste vil for et stort antal
mindre brug være tilstede i mange retninger, og
en forbindelseslinie som den her omhandlede
hvor befordringen kan foregå i løbet af l dags
tid, og således at man altid kan rette sig efter
markedets tilstand, vil byde ganske anderledes
gunstige betingelser for fremme af denne gren
af samfærdselen.
Og det samme gjælder udviklingen af
handelen med slagtekvæg og får og ungfæ til
opdræt. I nær forbindelse hermed står udnytningen
af beitesmarkerne på Hardangervidderne og på
begge sider af fjeldet. De strækninger, som en
bane over fjeldet skulde gjennemskjære, er ikke
så uproduktive som man i almindelighed
forestiller sig. Finsedalen, f. ex., - der fra
Tauge-vandsliniens høieste punkt, 1300 m, over havet
strækker sig østover i jevn skraanmg i en længde
af over 30 km. indtil ca. 1000 m. o. h. henimod
Ustavand, - er en beitestrækning, der benyttes
dels til storfæ, dels til får; folk nytter did i
begyndelsen af juli og hjem igjen i midten af
september, og den er anseet for at have meget
gode græsgange.*)
*) Storthingets forhandlinger 1887.
Men når dette gjælder en Bergensbanes
høiest liggende strøg, skulde forholdene stille sig
end gunstigere for de lavere liggende vidder
over store dele af østlandet nedover den østlige
skraaning til Hallingdal, samt høidedragene på
begge sider af denne, mellem Hallingdal og
Val-dres og mellem Hallingdal og Numedal. Disse
vidtstrakte fjeldbeiter må kunne få stor
betydning udnyttede til ungdyr og driftebeiter, til
heste og får, som man på ingen anden måde
kan få kraftigere udviklede og i kortere tid
billigere fodrede end på fjeldbeiterne.
Og at* en saadan bedre udnytning af disse
beitestrækninger i sommertiden, i forbindelse med
transport i større udstrækning til de store
markeder på begge sider af fjeldet, som og til
udlandet, vil blive følgen af en jernbaneforbindelse
gjennem disse strøg er at forudse som en
udvikling, der vil komme, efterhvert som man lærer
at drage sig til nytte de fordele, som følger med
en jernbanelinie med dens større hurtighed og
regelmæssighed også for trafik af heromhandlede
beskaffenhed.
Ved at se hen til forholdenes udvikling i de
mere fremskredne lande, vil man blive
opmærksom på, hvorledes transport af levende dyr
ved jernbanerne er bleven ledet ind i nye spor;
således kan nævnes, at de østerigske statsbaner
på anmodning af Wien komune allerede for
mange år siden har oprettet isoplag ved
fjerntliggende jernbanestationer for konservering af
ferskt kjød under transporten til Wienermarkedet
på lange afstande, således i Galizien (Galizische
Transversalbahn) i 7-800 km. afstand fra "Wien.
En fremtidig udvikling i den her antydede
retning, med transport af ferskt kjød fra de
vidtstrakte beitestrækninger, med let adkomst til
is for konservering, turde ligeledes blive en
lølge af en jernbanelinie gjennem disse strøg.
Ved den for nogle år siden igangsatte
stats-understøttede dampskibsrute mellem vestkysten
og England, er Bergen bleven den nærmeste
station til verdensmarkedet, ikke alene for en
væsentlig del af vestkysten, men vistnok også
for større dele af østlandet, såsnart
Bergensbanen over Vos når frem til østlandet og det
østenfjeldske jernbanenet.
For indlandets jordbrug gives der intet, som
i den grad skulde kunne fremme udviklingen
som gunstigere afsætningsvilkår, som lettere og
regelmæssig adgang til de store markeder. Det
kan i denne forbindelse have interesse at se.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
