Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 27. 6 juli 1893 - Om Bergensbanen som forbindelseslinie mellem østlandet og vestkysten, af Endre O. Johannesen (slutning)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
216
TEKNISK UGEBLAD.
6 juli 18!)3
Med hensyn til størrelsen af personfærdsel
(antal reisende) mellem byer med direkte
jernbaneforbindelse kan denne således ifølge
drifts-resultaterne ved vore baner antages at stå i
direkte forhold til folkemængden i byen, og i
omvendt forhold til byernes afstand, hvorhos
færdselen gjennemsnitlig årlig vil være omtrent
ens i begge retninger (for afgåede og for
ankomne reisende).
Om A betegner antal afgåede reisende fra byen
»F - byens folkemængde
»L - afstanden
»G - forholdstallet for færdselen pr.
indbygger,
skulde altså antallet reisende blive at beregne
tilnærmelsesvis af formelen:
C F
A __ 9
A _ 1.-^-
Hvor forbindelseslinien mellem byerne falder
sammen med mere fremtrædende turistruter, stiger
forholdstallet for færdselen; saaledes viser
færdselen fra Trondhjem til Kristiania:
1885-86 113 km. reist pr. in db. i 8de driftsår
1886-87 111 » -»- - 9de -
1887-88 126 * - >- - 10de -
1888-89 121 * -»- - Ilte -
1889-90 123 » -*- - 12te -
1890-91 139 » -»- - 13de
På det her antydede grundlag beregnes
personfærdselen mellem Bergen og Kristiania,
idet forholdstallet indføres med 120 km, længde
reist årlig pr. indb. for afgåede reisende fra
Bergen, - hvad der under hensyn til en
Bergens banes store betydning for turistfærdselen må
ansees moderat, - til ca. 25000 å 30000 reisende
årlig*) for de kortere alternativer, en størrelse af
færdselen der vistnok kan antages nået forholdsvis
snart, og under en længere driftsperiode må
forudsættes forøget.
Imedens jernbanen ved sin større hurtighed
og regelmæssighed for personfærdselens
vedkommende byder væsentlige fordele i sammenligning
med dampskibsfart, vil forholdet stille sig noget
anderledes ligeoverfor godsfærdsel, hvor, navnlig for
den tunge varetrafik på længere afstande,
fragt-forholdene vil blive de afgjørende for transporten.
*) Heri indbefattet reisetrafik fra Haugesund og Stavanger
gjennem Hardangerfjorden eller over Bergen idet denne
trafik kan antages med fordel at kunne benytte
Bergens-bane østover eller delvis kystrute eller jernbane fra
Kristianssand.
For en del af varetransportens vedkommende
vil dog altid den regelmæssige transportlinie og
den større hurtighed og dermed følgende lettere
adgang til at drage fordel af konjunkturerne og
prisforholdene på de store markeder, have
fremtrædende betydning, således også for den lettere
varetransport mellem Kristiania og Bergen. Som
årlige middeltal 1888-91 transporteredes således
over Eørosbanen 7824 ton af forskjellige slags
varer som gjennemgangsgods, hvoraf 5171 ton
mellem Trondhjem og Kristiania, (562 km.)
Forøvrigt må udviklingen af denne transport i
høiere grad end personfærdselen antages knyttet
til den længere driftsperiode.
En Bergensbanes betydning for postgangen har
oftere været fremhævet, og med rette været anseet
som en væsentlig faktor ved bedømmelse af banens
berettigelse, når sees hen til den langt hurtigere
befordring og større regelmæssighed og sikkerhed
i postgangen, i sammenligning med postruterne
rundt kysten eller landpost gjennem Hallingdal,
At der her handles om store postale
interesser vil fremgå af de betydelige årlige
statstilskud til disse postruter.
De årlige statstilskud til begge ruter har
nemlig i sin helhed udgjort*):
1. Dampskibspost i ruterne
Kristiania-Bergen ............ kr, 120 640.00
2. Landpost gjennem Hallingdal » 45 800,00
Sum kr. 166 400.00
En væsentlig del af dette beløb måtte
antages overført på jørnbaneruten som indtægt for
banen, idet det distrikt, for hvilket en
Bergens-bane blev postførende, kan antages at omfatte
Haugesund og Stavanger mod syd og Aalesund
mod nord foruden udenlandspost over Bergen.
I det foregående er bleven fremholdt endel
opgaver, hvilke en forbindelseslinie mellem
østlandet og vestkysten fik at løse vedkommende
samtrafiken mellem landsdelene på begge sider
af fjeldet, og som gjemiemgangslinie til de
engelske markeder.
Flere kilder til transport kunde nævnes,
således bær og frugt, dels for transport til
østlandet (Kristiania), dels - navnlig for
førstnævnte varesorts vedkommende - for export,
*) Sth. prp. no. l 1892, hovedp. VI, kap. 11, bilag no. 5,
samt sth. prp. no. 53 1893, anhang pag. 24.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
