Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 27. 6 juli 1893 - Om Bergensbanen som forbindelseslinie mellem østlandet og vestkysten, af Endre O. Johannesen (slutning)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No.
TEKNISK UGEBLAD.
imedens det vil være en selvfølge, at en
videre-gaaende udvikling vil knytte sig til en længere
driftsperiode efterhvert som flere forbindelser
oparbeides og produktionen øges.
En Bergensbane får endvidere betydiiiDg
for trafik af mere lokal karakter, således for
tra-fiken mellem by og vedkommende opland, en
trafik, der nærmest vil omfatte det sædvanlige
vareombytte af fornødenheds- og
produktions-artikler, dels som ilgods, dels som fragtgods. I
forbindelse hermed står banens opgave at udvikle
betingelserne for industriel bedrift i banens strøg.
Med hensyn til denne side af jernbanernes
virksomhed anføres nedenfor nogle data for de
østlandske baner over industrielle anlæg, som har
voxet op ved jernbanerne, og som søge med sin
væsentligste transport over disse; tabellen
indeholder særskilt opgave over anlæg anlagte før
baneris åbning og særskilt over anlæg anlagte
efter at vedkommende bane har været åbnet for
drift, indtil 1885:
li a n e r
A n 1 æ g anlagte*)
Tilsammen.
Før banens åbning for drift
Efter banens åbning for drift indtil 1885
Antal anlæg
Antal arbeidere
Antal anlæg
Antal arbeidere
Antal anlæg
Antal arbeidere
Hovedbanen ................
29
284
101
2100
130
2384
Kong s vingerbanen ...........
13
144
49
501
62
645
Drammen - Randsfj ordbanen . . .
17
961
73
1582
90
2543
Kristiania - Drammensbanen . . .
2
37
15
439
17
476
Tilsammen
61
1426
’238
4622
299
6048
De sidste 8 års væxt er altså heri ikke
ind-indbefattet.
Navnlig må i denne forbindelse vandkraften
i Bergensbanen strøg komme i betragtning.
I den senest foreliggende trafikberegning for
en Bergensbane af 16de februar 1893 gives af
kanaldirektøren opgave for Rundalselven over
effektive hestekræfter efter den mindste vandføring
til ca. 4000 som årgangsvand på de steder, som
er således beliggende, at den derværende
vandkraft med rimelighed kan tænkes udnyttet til
drift af industrielle anlæg efter Bergensbanens
fuldendelse. For Hallingdalselven er på samme
måde opgivet ca. 10200 effektive hestekræfter
under mindste vandforing, altså som årgangsvand.
En større udvikling i heromhandlede
henseende vil i fremtrædende grad være knyttet til
den længere driftsperiode.
Bergensbanens retning og tilknytning til
østlandske baner.
Efter den foregående udsigt over nogle af
de betingelser for udvikling, som en Bergensbane
skulde give videre væxt, går man over til at
undersøge hvilken fremkomst og retning som kan
*) Kommunikationskomiteens indst. I8CG, bilag no. 12.
antages fordelagtigst for løsningen af de opgaver,
som således måtte stilles til en Bergensbane.
Spørgsmålet om en Bergensbanes retning og
tilknytning til østlandets baner har været
underkastet langvarige og omfattende undersøgelser,
og en række af linieretninger har voxet frem
under behandlingen. Kravet har dog mere og
mere bestemt samlet sig om en sammenhængende
linie med tilknytning til Bergen - Vosbanen uden
afbrydelse ved dampskibsfart.
De enkelte alternativer tor ubrudt linie deles
naturligen i to store grupper, i indlandslinier og
f jordlinier, hvoraf fjordlimerne atter kan deles i
2de grupper : søndre fjordlinier, der fører langs
det indre af Hardangerfjorden og nordre
fjord-liiiier, der fører langs det indre af
Sognefjorden.
Her er ikke stedet til at gå ind i
enkelthederne vedkommende de forskjellige
alternativer; derimod skal man i det følgende kortelig
fremhæve de momenter, som vil få en væsentlig
betydning for valget mellem disse hovedretninger
for ubrudt linie, idet Rundalslinie om Hallingdal
og Eingerike (Ringerikslinie; vælges som
repræsentant for indlandslinier, Eidfjordlinie om
Kongsberg som repræsentant for søndre fjordlinier,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
