Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 27. 6 juli 1893 - Om Bergensbanen som forbindelseslinie mellem østlandet og vestkysten, af Endre O. Johannesen (slutning)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218
TEKNISK UGEBLAD.
6 juli 1808
og Lærdalslinie som repræsentant for nordre
fjordlinier.
Sammenligning mellem indlandslinie og fjordlinie.
(Sammenhængende jernbaneforbindelse.)
a) Områder og trafiklængder.
I den foran omhandlede undersøgelse*)
angående en Bergerisbanes vestenfjeldske område er
nærmere påvist, hvorledes dette område
omfattende ca. 300 000 indb., med hensyn til gunstigste
fremkomst østover naturligen vil gruppere sig:
a) over Bergen og Bergen-Vosbanen med
område ca, 113000-120000 indb. af Bergen
og søndre Bergenhus amt,
b) over Eide eller Vik i Eidfjord med
område ca. 110 000 indb. af søndre Bergenhus
og Stavanger amter.
c) Over Skjerjehavn og Bergen, kystdistrikter
af nordre Bergenhus amt, område ca. 30 000
indb., samt over Lærdal eller Styve
(Gudvangen) med område ca. 45 000 indb. af
nordre Bergenhus amt.
En væsentlig del af det vestenfjeldske
område vil således i alle tilfælde finde sin naturlige
fremkomst over Bergen og Bergen-Vosbanen,
østover.
Af væsentlig betydning for forbindelsen
mellem østlandet og vestkysten vil derfor naturligen
fremkomsten over Bergen være, som det store
trafikcenter og knudepunkt for vestkystens forbind ei
-sesveie, og af samme grund fremkomsten til
Kristiania, som det store trafikcenter og knudepunkt
for østlandets forbindelses veie.
For retningen af en Bergensbanen har
derfor navnlig den opgave, at sammenknytte landets
to største handels- og trafikcentre, Kristiania og
Bergen, været fremholdt som særlig bestemmende,
således at det gjaldt at vælge den ’korteste
fremkomst mellem disse banens to endestationer. Ved
siden heraf vil imidlertid, således som det
fremgår af den foregående udvikling, en Bergensbane
tillige få opgaver at løse med hensyn til
sammenknytningen af østlandets indlandsbygder med
vestkysten og havet, navnlig over Bergen, og
for disse opgaver vil den korteste fremkomst til
det østlandske jernbanenet, samt let adgang til
talrige jernbanestationer østenfjelds, være af
væsentlig betydning.
For hver af ovennævnte grupper af det
vestenfjeldske område angives i nedenstående
oversigt trafiklængderne frem til det østlandske
jernbanenet samt til Kristiania.
Indlandslinie
(gjennem Rundalen). Ringerikslinie
Fjordlinier.
Anmærkning.
Søndre fjord-linie (om Eidfjord- Kongsberg).
Nordre f jord -linie (om Lær-dal - Eina).
Trafiklængde km.
Mellem Bergen og;
Østlaiidske jernbanenet ......
408
419
505
(Bergen, Søndre Bergenhus samt dele af Nordre Bergenhus amt, Område 140 000-150000 indb.)
Kristiania ..............
467
517
600
Mellem Hardanger og:
Østl. jernbanenet .........
327
236
424
(Af Stavanger amt samt dele af Søndre Bergenhus. Område ca. 110 000 indb.)
Kristiania ...... * .......
386
334
519
Mellem Sogn og:
Østl. jernbanenet .........
345
357
258
(Større dele af Nordre Bergenhus amt. Område 45 000-75 000 indb,)
Kristiania ..............
404
455
353
*) Bilag til K. K. tekniske arbejdsudvalgs udtalelse
angående nye jernbaneanlæg af 20de decbr. 1888,
Ingen af linierne vil samtidig give den
korteste trafiklængde for alle grupper af området.
Derimod vil indlandslinie give korteste
trafiklængde mellem østlandske jernbanenet og Bergen,
så og mellem Kristiania og Bergen, eller i
sammenligning med søndre fjordlinie
(Eidfjordlinie) :
11 km. kortere trafiklængde til østl. jernbanenet,
50 « « - « Kristiania,
og i sammenligning med nordre fjordlinie
(Lær-dalsbane):
97 km. kortere trafikl. til østl. jernbanenet,
133 « « « « Kristiania.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
