Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 27. 6 juli 1893 - Om Bergensbanen som forbindelseslinie mellem østlandet og vestkysten, af Endre O. Johannesen (slutning)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 27
TEKNISK UGEBLAD.
221
været i drift ca. 25 - 30 år, og saaledes vil have
hævet sig betydelig over sit nuværende Niveau.
Sammenhængende jernbanelinie indtil østlandske jernbanenet
Samlede direkte overskud tilført jernbanedriften 1000 kr.
Anlægskapital*; mill. kr.
Forrentning af anlægskapitalen
%
Indlandslinie : Bergen - Hønefos ....
297.9
43.66
0.68
Søndre fjordlinie: Bergen - Eidfjord - Kongsberg ........
196,3
40.84
0.48
Nordre fjordlinie: Bergen - Lærdal - Eina
174.9
50.01
0.36
Alle disse faktorer kan selvfølgelig vanskeligt
eller umuligt på forhånd indføres i form af
bestemte, nærmere motiverede talstørrelser. Det
står derfor med al rimelighed til at antage, at
driften i virkeligheden ved nævnte tidspunkt vil
stille sig gunstigere, end beregningerne angiver.
Dette skulde navnlig gjælde indlandslinie,
som den, der hurtigst skulde kunne udvikle
tra-fiken, hvad der vil hænge sammen dels med den
kortere fremkomst til østlandet, for den væsentlige
del af trafiken, dels med indlandsliniens gunstigere
beliggenhed samtidigt i forhold til begge de store
fjorde syd og nord for banen.
d) Stigningsforhold, driftens sikkerhed.
Såvel med hensyn til trafiklængder og derpå
byggede taxter som med hensyn til driftsresultater
og anlægskapital viser indlandslinien sin bestemte
overlegenhed over fjordlinierne. Men også i
andre væsentlige forhold, navnlig med hensyn til
stigning s forhold, driftens sikkerhed og banens
betryggende beliggenhed i militær henseende viser
ind-landslinien sig overlegen.
Således udtaler den Ianledning af
Bergens-banens undersøgelse nedsatte tunnelkommission
angående fjordlinierne:
«Som et hovedresultat i kommissionens
undersøgelser må fremhæves, at de geologiske
forhold ved begge fjordalternativer (Lærdalslinien
og Eidfj ordlinien) utvilsomt lægger langt større
vanskeligheder i veien for jernbaneanlæg end
ved hvilkets^mhelst af de tre midtfjelds
alternativer > (indlandslinier).
*) Anlægskapital for Bergen-Vossbtmen, 10.04 mill. kr.
indbefattet, ligeså anlægskapital for sidelinie Voss-Eide
med 2.57 mill. kr.
Og specielt hvad angår Eidfj ordlinie anfører
samme kommission, at!
«Skulde en jernbanelinie føres frem i disse
trakter, vilde det efter kommissionens mening
være uafviselig. nødvendigt for opnåelsen af den
nødvendige sikkerhed på lange strækninger at
indlægge linien i tunnel eller på and en.
forsvarlig måde indbygge samme».
Kommissionen går ud fra, at der for begge
fjordlinier måtte påregnes som nødvendig
tunnellængde op til omtrent 1/4 af den hele linielængde,
mod på indlandslinier kun 1/e-Y?, og bemærker
udtrykkelig,
«at de for fjordlinierne antagne længder
af tunnel efter kommissionens overbevisning
på ingen måde er anslået for høit; tvertimod
er det vor opfatning, at selv med den her
opførte procent af tunnellængde er endnu ikke
på langt nær opnået den samme sikkerhed
ligeoverfor skred og stensprang ved fjordlinierne
som ved midtfjeldslinierne» (indlandslinier).
Men under hensyn til disse forhold måtte
de foran sammenlignede anlægskapitaler for
fjord-linier antagelig blive væsentligere at forøge
(jfr. side 219).
Eremdeles kan hidsættes hvad den såkaldte
Sergensbanekommission udtaler som et resumé af dens
behandlinger af de forskjellige alternativer :
«På den ene side har fjordlinierne de laveste
fjeldovergange, og både Lærdalslinien og Eid
fjordlinien over Hallingdal har de gunstigste
sneforhold.
På den anden side har de de ugunstigste
stigningsforhold både med hensyn til
maximums-stigningen på vestsiden af fjeldet som med
hensyn til det samlede optræk. De fører derhos på
lange strækninger gjennem et voldsomt og utrygt
terræn, er endvidere udsatte for at afbrydes af
enhver fiende, der har overmagten tilsøs. Da vi
er af den formening, at Bergensbanen henter sin
overveiende berettigelse seet fra et nationalt
standpunkt, er vi ikke i tvil om, at den af disse
Grunde ikke bør føres frem efter noget af de
som fjordlinier betegnede alternativer.»
«I modsætning til fjordlinierne har
indlands-linierne de høieste fjeldovergange, der tillige er
de snetungeste, - dog ikke i høiere grad, end
at de ved fornøden beskyttelse må kunne tilstede
en regelmæssig drift det hele år igjennem,*
Særlig med hensyn til snehindringer skal
videre bemærkes, at det selvfølgelig vil være
forudsætningen, at banen udstikkes og bygges
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
