Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 28. 13 juli 1893 - Om dampkjedeleksplosioner i Danmark, af N. F. Elgstrøm (forts.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TEKNISK UGEBLAD.
13 juli 1803
langt over de 100°, som gav de ovenfor nævnte
påvirkninger. Og ulykken er, at kjedlens dele
ikke er lige elastiske. Følgen deraf er, at
forlængelser eller sammentrykninger koncentrere sig
ved de svage steder og blive større, end de vilde
blive, om alle dele var lige elastiske.
Ved den omtalte art kj edelre vision gjælder
det om at finde de svage steder og efter evne
vurdere deres betydning, samt muligvis forebygge,
at kjedlerne således svækkes.
Materialspændin-gerne ifølge temperaturforskjeligheder adderes og
subtraheres under brugen til materialspændingerne
ifølge damptrykket på sådan måde, at det, når
kjedlen har svage steder, beror på tilfældigheder,
om der sker brud eller ei. En fuldstændig
pladerevision, som af teknisk forening i sin tid
anbefalet, og som udøves af foreninger i udlandet, er
derfor et nødvendig led blandt midlerne til
sikkerhed mod eksplosioner.
En kj edelrevisor svækker ikke kjedlen ved
at undersøge dens svagheder. Trykprøven kan
i nogle tilfælde gjøre det. Et ikke ringe antal
eksplosioner ere indtrufne kort efter trykprøver,
som ikke påviste svagheden - men mulig
forøgede den* Der haves meget få tilfælde af, at
kjedler kasseres som følge af svaghed opdaget
ved trykprøver, i regelen er det kun utætheder,
der opdages *) - eller frembringes. Den
sædvanlige afslutning på en kjedels liv er ikke
kassation i følge trykprøve, men den, at kjedlen
ikke længere kan repareres eller ombyttes med
en større.
Forskjellen mellem påvirkning ifølge
dampeller vandtryk og påvirkningen ifølge
temperatur-forskjelligheder vil da kortelig kunne betegnes
ved den påstand, at under trykprøven bære de
stærke dele for de svage, men under brugen ville
de stærke dele kunne rive de svage istykker.
Det sees, at konstruktion af dampkjedler, om
den skal lykkes at give varige og sikre kjedler,
må tage alvorlige hensyn til de sidste
påvirkninger. Det sees, at det ikke kommer an på
svære dimensioner, men tillige på elasticitet,
hvilken fordring netop går i modsat retning.
Man er endnu ikke kommet så vidt, at man
til kj edelmateriale fordrer undersøgelse med
hensyn til elasticitet, end sige med hensyn til
udvidelsen ved varmen. De valgte tal tyde på, at
stål må foretrækkes for jern. Som almindeligt
*) Beretninger om mangler forefundne ved trykprøver ere
ikke bekjendte, og ville eventuelt vise sig at være meget
kortfattede - i modsætning til mangler, der opdages
ved indvendige revisioner.
princip måtte imidlertid gjælde, at det materiale,
som har mindst varmeudvidelse og størst elastisk
udvidelse, måtte være det bedste, for så vidt det
også i andre henseender havde egenskaber, der
tillod anvendelse. Også fordi stålet kan
dimensioneres noget svagere, bør det foretrækkes.
Endelig er stålets «forlængelse ved brudgrænsen», det
vil sige dets seighed, større, hvilket bevirker, at
eventuelle f orm for andringer vanskeligere
fremkalde brud, og at eventuelle brud blive af mindre
omfang, således at anvendelsen af dette seiere
materiale i visse tilfælde kan hindre eksplosion
eller formindske eksplosioners voldsomhed ved at
indskrænke åbningens størrelse. Specielt kan her
erindres om ildkanaler i komiske kjedler.
Erfaringen har vist, at vandmangel ved ildkanaler af
stål har været mindre farlig end ved ildkanaler
af jern, for så vidt ellers naglesamlingerne have
været anbragte korrekt, og ikke som i nogle
tilfælde netop på det sted, hvor overhedningen er
størst, og hvor der altså er brug for størst styrke
eller seighed - på grund af længdepåvirkningen.
(Korrugerede kanaler altså her bedre end glatte).
Men idet stål anbefales, må tillige advares
mod de slette sorter, thi dårligt stål er slettere
end det sletteste jern. Man kan lade hver enkelt
plade prøve - lettest på værket - og istemple
prøveresultaterne, tillige med fabriksstempel og
identitetsnummer for at sikre sig, at
«prøveatte-sterne» virkelig gjælde de leverede plader; uden
sikkerhed derfor blive attesterne meget let
humbug. Selvfølgeligt skulle prøverne foretages af
kompetente og upartiske fagmænd. Tysk
materiale har jeg erholdt prøvet af chefingeniøren ved
den lokale «Kesselrevisions-Verein» i
overensstemmelse med de såkaldte «Wiirzburger Normen»,
engelsk materiale af den lokale Lloyds Surveyor
i overensstemmelse med «Lloyds Bules» eller
særlig specificerede regler. Disse prøver ere
billige, fordi ethvert større værk har sin
prøvemaskine, og fordi tyske og engelske kjøbere altid
forlange pladerne prøvede om end ikke altid hver
enkelt. Prøvestrimlerne tages af dele, der
alligevel bortfalde ved renskjæringen. Tildannelsen af
prøvestykkerne er overmåde billig og pladerne
ankomme hertil i kontraktmæssig tilstand.
Endelig vil den, der ser pladerne før renskjæringen,
bedre kunne bedømme pladernes godhed, men da
attesterne ikke indeholde bemærkninger med
hensyn til pladerne før renskjæringen, bør man ikke
stole for sikkert på denne fordel. Stemplingen
skulde sikre mod mer eller mindre forsætlige
feiltagelser eller forfalskninger. I regelen vil
dette være tilstrækkeligt, men mod eventuelle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
