Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 28. 13 juli 1893 - Om dampkjedeleksplosioner i Danmark, af N. F. Elgstrøm (forts.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 28
TEKNISK UGEBLAD.
233
bedragerier vil man først være helt sikker, når
man her hjemme havde en offentlig institution,
som underkastede pladerne de nødvendige prøver.
At tage uprøvede grossererplader til
Dampkjedler må betegnes som en utilladelig
letsindighed. Thi da udlandets kjøbere som regel
forlange prøvede plader, kunne sådanne lagerplader
muligvis hidrøre fra vragsalg. At «konstruere»
af materiale, hvis egenskaber ikke kjendes, vil
altid vise sig enten dyrt eller farligt for
medmenneskers liv og helsen*
Oprettelsen af en sådan institution hører
derfor til de nødvendige fremskridt og vilde have
betydning også for andre formål i bygningsfagene,
hvor man ligeledes ofte arbeider uden at kjende
sit materiales egenskaber, altså enten for dyrt i
mange tilfælde eller for svagt. At dække
uvidenheden ved en høi sikkerhedsfaktor, måske endog
ifølge lovbestemmelser, er et større
nationaløkonomisk tab end oprettelsen af den omtalte
offentlige institution. Og ved dampkjedler kan brugen
af høi sikkerhedsfaktor, altså svære dimensioner,
netop fremkalde usikkerhed. På steder, hvor
man kjender bedst til materialier, har man
sådanne institutioner, uagtet værkerne også have
prøvemaskiner; hvor meget mere burde en sådan
da ikke finde hos os, som fuldstændigt mangler
det kjendskab, der indvindes ved produktionen.
At udlandet er forud for os med hensyn til
tekniske fremskridt i så mange retninger, er en ting,
vi må finde os i, men at vor tribut til udlandet
i den anledning ofte kunde indskrænkes, er klart
for enhver tekniker.
Undlader man prøvning af stål, vil
anvendelsen eventuelt forårsage eksplosion i stedet for
at virke hen til forebyggelse.
Til kontrol med materialet skal selvfølgeligt
føies kontrol med bygning, og der kunde her
være anledning til at dvæle ved en række
detailler ved såvel konstruktion som forfærdigelse,
men da jeg i reglen har truffet forståelse på
disse punkter, ligger det uden for denne
fremstillings plan at dvæle nærmere ved sådanne. Kun
med hensyn til den ryggesløse nedhuggen af
knapmager og stemmer i pladerne, som vore
kjedelsmede ofte præstere trods bestemte forbud
derimod, har jeg haft nogen vanskelighed. Det
har været bedrøveligt at se sligt, efter at have
gjort alt for at sikre godt materiale. Kommer
man med bebreidelser, svares der ofte, at «ved
det materiale» kan sådanne indhugninger ikke
skade - som om materialets godhed skulde gavne
kj edelsmeden frem for kjøberen. En lignende
«logik» træffer man ofte hos kj edelpassere, hvis
kjedler ere forsynede med allarmapparater for lav
vandstand. Jeg har derfor i givne tilfælde kun
anbefalet de bekjendte sikkerhedspropper på
steder, hvor der findes daglig og effektiv kontrol
med pasningen, ellers må man foretrække
allarmapparater, der signalisere længe før nogen som
helst overhedning af den betræffende plade finder
sted - dog også her kun, hvor selve apparaterne
hypgigt kontrolleres.
Efter denne digression vil jeg endnu et øieblik
tillade mig at vende tilbage til materialspændingerne
ifølge temperaturforskjelligheder. De spille efter
min formening en endnu større rolle end allerede
fremhævet. Det er den tilfældige måde, på hvilken
de i bristningens øieblik forefindes i nærheden af
bruddet, som i mange tilfælde bestemmer, om
åbningen bliver stor eller liden, såvel som
hvorvidt der overhovedet bliver eksplosion eller kun
en revne, der opdages og repareres.
Eksplosionsstatistiken i forening med øvrig
erfaring ved dampkjedler viser, at i de fleste
tilfælde af materialets overanstrengelse, hvad
enten nu dette skyldes utilbørlig tilvækst i
mate-rialspændingen eller svækkelse af materialet,
fremkommer kun en revne eller formforandring, og
1 de fleste eksplosionstilfælde kun en mindre
voldsom. (Dette sidste vil fremgå af s. 111,
2 sp. i min afhandling i 8. årgang af teknisk
Forenings tidsskrift).
Kunsten at forebygge eksplosioner består
derfor hovedsageligt i at forhindre og opdage
svagheder, såvel i følge kjedlens tilstand som dens
drift. Det vil ingen overdrivelse være at sige,
at for at forhindre l eksplosion, må man opdage
eller forebygge svækkelser i 10 kjedler. Eller
med andre ord: i de ni af ti tilfælde eksploderer
kjedlen ikke, men nøies med en betydelig
formforandring eller snæver revne, som mulig opdages
og repareres.
Dette faktum er på en vis måde en hindring
for fremskridt i kj edelre vision, idet man ved
overfladisk betragtning fristes til at henvise til de ni
tilfælde, i hvilke ingen eksplosionssandsynlighed
YIO må dog i reglen anses for letsindig, når den
gjennemsnitlige sandsynlighed er anslået til V500
for kjedler uden noget som helst tilsyn og YIOOOO
for kjedler under et teknisk rigtigt eller
fuldkomment tilsyn, således som det udøves af
foreningerne i udlandet.
Disse og andre tilfældigheder gjøre det tillige
vanskeligt at drage fuldstændig erfraring fra et
mindre antal kjedler og ere den naturlige basis
for indførelsen af tilsyn til supplering af
brugerens eller hans tekniske medhjælps daglige tilsyn,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
