Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 47. 23 november 1893 - Fyring med stenkul i ovne, af —pp— - Prøve med petroleumslokomobiler, af R. M.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
344
TEKNISK UGEBLAD.
28 november 1890
Fyring med stenkul i ovne.
Authoriteterne i Chemnitz har ladet
udfærdige og opslå i alle bekvemmeligheder
«forskrif-ter for fyring i kakkelovne og komfurer», hvilke
i forbindelse med de sammesteds tidligere
påbudte «forskrifter for kj edelfyringer» har bevirket
en usædvanlig indskrænkning i de fra skorstenene
udsendte røg- og sodmasser.
Forskrifterne er sålydende:
1. Al slag, aske og uf or brændte rester må være
fjernet, forinden brændmaterial indbringes
i ovnen.
2. Askerummet må være rent og tømmes også
under fyringen, når det er bleven halvveis
fyldt.
3. Kullene skal være af hønseægs størrelse og
indlægges i ildrummet i tør tilstand.
4. Ved ilægning bør de bagre 2/3 dele af risten
bedækkes med brændstof. Den til kullenes
antænding bestemte ved bør være tør,
ophugget i små stykker og lægges foran
kullene.
5. Ovnsdøren må lukkes strax, veden er antændt.
Man bør sørge for vedligehold af en stadig og
livlig flamme, da ellers de af brændstoffet
udviklede gaser vil undvige uforbrændte og
forårsage røg og soddannelse.
6. Er kullene kommet i god brand, bør de
udbredes i regelmæssig tykkelse over hele
ristfladen. Lufttilgangen bør overveiende ske
nedenfra. Lufttilgangens regulering er den
væsentligste faktor for opnåelse af en god
og økonomisk forbrænding; formeget luft
eller lufttilgang fra siderne eller fra oven
bevirker ildrummets afkjøling, forhindrer en
røgfri forbrænding og forøger fyringen.
7. Er kullene under udbrænding, tiltrænges ikke
så stor lufttilgang; ved helt eller delvis at
lukke alle åbninger for luften undgår man
varmetab.
8. En god varmeudvikling lader sig kjende på
et regelmæssigt rødt skjær i askerummet; er
dette ikke tilfældet, fjernes slag og aske fra
risten. Sammeiismeltede kulstykker opdeles
og udbredes over risten i regelmæssigt lag.
9. Bliver ikke slagen borttaget i rette tid
resi-kerer man jerndelenes og udmuringens
ødelæggelse, ligesom kullene bliver slet
udnyttet.
10. Hyppige eller længere åbninger af
ovns-døren virker skadelig på forbrændingen.
11. Når der skal lægges nye kul på, skydes den
allerede i brand værende kulmasse tilbage,
således at ristens forreste trediedel bliver ren.
12. Nyilagte kul bør aldrig lægges på den
glødende kulmasse men anbringes foran denne
for at blive forvarmet; de udviklede gaser
vil da blive forbrændt af den glødende
kulmasse.
13. At benytte fedt, harpix, petroleum såvelsom
i petroleum dyppede stoffe ved ovnens
op-fyring er forbudt.
Selv om disse forskrifter ikke passer før alle
ovne og ethvert brændstof, er de dog i det store
og heletaget anvendelige under de fleste forholde;
ved deres fornuftigo brug har man i Chemnitz
opnået betydelige besparelser i
brændselsforbruget, ligesom røg- og sodudvikling er bleven
reduceret i usædvanlig grad. -pp-.
Prøve med petroleumslokomobiier.
Efter det danske ugeblad Ingeniøren hidsætter vi følgende:
For at få afgjort hvorvidt
petroleumslokomobiier med fordel kan anvendes i landbrugets
tjeneste vedtog det kgl. danske
landhusholdningsselskab at foranstalte prøver med sådanne
lokomotiver, og overdrog kontrollen til et udvalg
bestående af præsidenten, kammerherre C.
Gasten-skjold, docent EL. J. Hannover, m. ing. f. og
statskonsulent jff. I. K. Dencker, m. ing. f. I
tidsskrift for landøkonomi bd. 12 h. 3 har dette ud-
valg afgivet beretning om prøverne, der blev
afholdte på Borreby i marts måned. Da det er
sandsynligt, at petroleumsmotorer også på andre
områder end landvæsenets vil få stor betydning,
skal der af denne beretning, der afgiver et godt
holdepunkt for bedømmelsen af dem, gjøres et
kort uddrag.
Der blev ialt undersøgt 4 lokomobiler,
nemlig:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
