Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 47. 23 november 1893 - Garibaldibroen over floden Tiberen ved Rom - Om opvarmning af vore boliger, af Olaf G. Amundsen (forts.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 4
TEKNISK UGEBLAD.
347
tryk af 8450 pund pr. kvadrattomme på
jern-arbeidet. Denne bro koster 2500000 kroner,
hvoraf der er anvendt 800000 kroner på
Jernarbeidet. Ved begge enderne af broen er der
fire ^granitsøiler af den gamle miliarie form, som
i bronce bærer datoerne på Graribaldis vigtigste
felttog: Montevideo, 1847; Boma, 1848: Varese,
1859; Marsala, 1860: Valtumo, 1860: Bezzecca,
1866; Mentana, 1867; Digione, 1871.
Denne bro er konstrueret af signor Angelo
Veseovali, - som tegnede Margherita og
Magli-ana broerne - og er første ingeniør i byen
Boms vandledningskontor. Arbeidet er udført
under hans tilsyn af d’hrr. Zschokke & Terrier,
Jernarbeidet blev udført af d’hrr, Tardy & Benech
Savona.
Efter industries ved b.
Om opvarmning af vore boliger.
(Foredrag, holdt i Den polytekniske forening af Olaf G. Amundsen).
(Fortsættelse fra no. 42).
Desuden danner kirkeopvarmningen med sin
diskontinuerlige fyring en særstilling, idet man her
går ud fra, at det væsentlig gjælder om at holde
et varmt skikt i den nedre del, hvor mennesker
opholder sig og man ikke kan tænke på nogen
gjennemvarmning af murvæggen eller af den store
luftmasse i rummet. Idealet for
kirkeopvarmningen vilde være et varmeudstrålende gulv
(ganske lav udstråling) og ved høitryks vand
opvarmningen kommer man dette så nær som muligt,
når man, som det ofte gjøres, under hver enkelt
bænk strækker en enkelt rørstreng. Det vil i
regelen være praktisk og nødvendigt at have flere
uafhængige systemer, der gj ensidig kan udjevne
hverandres uregelmæssighed. Også af hensyn
til benyttelsen kan det være heldigt at have
sådanne adskilte systemer; således danner gjerne
partiet i og omkring koret en opvarmningsgruppe
for sig af hensyn til dettes benyttelse alene.
Som maximal rørlængde for et system
angives 200 m. Høitryks-vandopvarmningen er
ganske bekvem at anbringe, idet man ikke
behøver at tage hensyn til rørenes fald o. 1. Man
bør imidlertid være opmærksom på, at man ikke
tør være absolut sikker mod explosion, hvad der
har forekommet. En anden ulempe ved systemet
1 dets anvendelse for kirkeopvarmning er, at det
ikke er sikkert mod frysning, hvilket også
efter gjenoptagen fyring kan fremkalde explosion.
Særlig med dette for øie tror jeg, at man her hos
os med den stærke vinterkulde burde tage særlige
forsigtighedsregler ved systemets anvendelse.
Forat vanskeliggjør frysning anvender
fabrikanterne ikke bart vand til apparatets fylding
men tilsætter vandet en blanding. Ifølge prof.
Bietschels meddelelse anvendes i den senere tid
med stor fordel en blanding af l del spiritus og
2 dele vand.
Forinden* et monteret apparat sættes i gang,
gjennempumpes hele rørledningen uafbrudt i 2
timer for at drive al luft ud. Derefter prøves
apparatet med et koldvandstryk af 150 atm.
Dampopvarmning.
Under hovedgruppen dampopvarmning
henhører foruden de ordinære systemer nemlig
opvarmning af lokale varmelegemer ved hjælp af
damp også den allerede beskrevne
damp-varmt-vandsopvarmning samt systemerne opvarmning
ved magazineret kondensvand og
damp-luftopvarmning, forsåvidt som at varmekilden ved alle
disse systemer vil være en dampkjedel og at den
udviklede damp gjennem rørledninger må tilføres
forbrugsstederne.
Ved dampopvarmningssystemerne er
varmeafgivelsen af opvarmningsmediet betinget af andre
omstændigheder end ved vandopvarmningen, hvor
varmemediet under forøvrigt uforandret form blot
lider en temperaturforringelse. Ved dampens
benyttelse til opvarmning sker der derimod en
forandring af agregationsform, idet mediet under
varmeafgivelsen går over fra at være gasformig
til at være væskeformig; herunder gives en større
mængde bunden (latent) varme fri. Der behøves
således under disse omstændigheder kun et lidet
vægtkvantum damp forat indeholde en temmelig
betydelig mængde varme sammenlignet med varmt
vand. Imidlertid har jo denne store forskjel
intet med økonomien, hverken ved fyringen eller
ved varmelegemerne at gjøre, thi l kg. kul kan
i gunstigst 3 fald udvikle kun et vist maximum
af varme; enten nu den således udviklede varme
benyttes til at forhøie temperaturen hos vand
eller til at fremstille damp med, har i og for
sig ingen betydning. Hvad det under alle
omstændigheder gjælder om, er at preservere varmen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
