Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 47. 23 november 1893 - Om opvarmning af vore boliger, af Olaf G. Amundsen (forts.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
348
TEKNISK UGEBLAD.
23 november 1893
som er tilført opvarmningsmediet indtil det punkt,
hvor den atter skal afgives og her få den så
gunstig afgivet som mulig.
I denne henseende vil der forsåvidt, under
f or øvrigt lige vilkår, ikke være synderlig forskjel
i økonomi mellem de forskjellige
Opvarmningssystemer, forudsat at de er godt og rigtig
anordnet. Valget af systemer skal derfor ikke
behøve at være begrundet i driftsøkonomiske
spørgsmål, men i anlægs- og
hensigtsmæssigheds-hensyn.
Dampopvarmningen besidder netop
egenskaber, der gjør, at man af de sidstnævnte
hensyn ofte vil vælge denne slags opvarmning.
En af disse egenskaber er, at dette system
uden vanskelighed lader sig strække udover en
stor flade på grund af den letjied, hvormed
dampen kan beveges selv gjennem trange rør.
En anden egenskab ved dampopvarmningen er,
at den er temmelig hurtigvirkende i sin
opvarmning, hvilket under mange omstændigheder har
sin store betydning.
Høitryks-dampopyarmning.
Ved tekniske anlæg, hvor man til andet
brug har en dampkilde - dampkjedel - under
stadig drift, benytter man gjerne denne også for
opvarmningen for kun at have en central fyring.
Da dampen for almndelig teknisk behov i regelen
udvikles med høi spænding, kommer man på
denne måde også til høitrykssystem for
opvarmningen; man benytter dog nødig den
almindelige høie dampspænding fra kjedlerne i selve
varmelegemerne eller afgreningslediiingerne men
underkaster dampen en trykreduktion ved
særlige dertil konstruerede apparater,
dampreduktions-ventiler, idet et altfor høit tryk i varmelegemerne
og afgreningsrørledningerne med den deraf følgende
høie temperatur giver anledning til stærke og
pludselige materialudvidelser, hvilke let
fremkalder lækage eller sprængning af de
betræffende dele*
Har man at føre dampen et længere stykke
vei, forinden den egentlige afgrening afledningen
begynder, hvad der oftere kan forekomme ved
vidtstrakte Opvarmningssystemer, bør man dog
helst lade dampen passere denne tilløbsledning
med et høiere tryk og stor hastighed, da derved
nedslag af kondensvand i betydelig grad
formindskes og så foretage trykreduktionen på det
punkt af rørledningssystemet, hvor afgreningerne
begynder.
For høitryksdampopvarmning angiver man
gjerne som maximums tryk:
hovedrørledningen 5 atm. overtryk
i specialrørledninger og varmelegemer 1.5 å
2 atm. overtryk.
Dampkjedler, der specielt skal benyttes i
opvarmningsøiemed, bør have et stort vand- og
damprum, for at man uden at resikere
overkog-ning skal kunne møde pludselige store
dampforbrug, når f. eks. en større gruppe af
varmelegemer på engang åbnes for damptilstrømning. Af
denne grund er de sædvanlige cylindriske
dampkjedler med fyrgange og indvendig fyring
(Corn-wallkjedler) vel skikket til dette Øiemed.
Til rørledninger for dampopvarmning benyttes
hos os almindeligvis støbejern eller smedejern,
det første gjerne for de større dimensioner i form
af flensrør, de sidste for de mindre dimensioner
enten med gjængede forskruninger eller med
påsveisede flanger. Der er herved at bemærke,
at støbejernsrør har den mangel, at de temmelig
længe efter sin opsætning afgiver
støbesands-partikler, blandet med rust, der medrives af damp
og kondensvand. Disse sandpartikler gjør let
skade i de indslebiie ventiler,
reduktionsapara-terne og kondensvandaflederne, hvorfor man heller,
hvor det lader sig gjøre, bør anvende
smede-jernsrør, der i regelen er langt glattere
indvendig og således heller ikke byder så stor
modstand. Det er i regelen blot et prisspørgsmål,
som bevirker, at man benytter støbejernsrør
fremfor smedejernsrør; ja i mange tilfælde vil sågar
smedejernsrør kunne stille sig billigere end støbte
rør og i disse tilfælde er det vel blot
leverancetiden, som hos os vil spille en rolle, idet de
større dimensioner af smedejernsrør endnu må
særskilt bestilles hjem. Der er imidlertid intet
iveien for at få smedejernsrør op til en
dimension af 200 mm. indv. diam. med påsveisede
flanger, medens man hos os ialfald tidligere
sjelden så høiere dimensioner af smedejern end 3"
(eng. mål) og i så fald med gjængemuffer for
skjødning. Fra 3" rør og opover bruges her
mest -almindelig støbte rør.
Når man imidlertid ser hen til, med hvilket
held og i hvilken udstrækning man i Tyskland
benytter smedej ernsrør, så burde det synes be-
l timelig, at man også hos os snart tog et
j skridt til forbedring i samme retning; thi at det
byder på en forbedring er sikkert, ikke mindst
af hensyn til den betydelig større sikkerhed mod
sprengmng, som smedejernsrør yder.
(Forts.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
