Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 50. 14 december 1893 - Kulprisernes indflydelse på gasprisen, af xy - Drikkefontæner og parkbænke, af Ægidius Elling - Asfaltskifer som ildfast tagtækningsmaterial, af X.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
370
TEKNISK UGEBLAD.
U december 1893
Prisforøgelsen pr. l m3 gas for en
kulprisstigning af l kr. pr. ton bliver altså henimod
Y? øre, og der skal altså en prisstigning af
7 kr. pr. ton til, for at prisen pr. l m3 gas skal
stige med l øre. Når vi nu betænker at denne
forhøielse af kulprisen er henimod 100 procent
mere end, hvad kullene kostede i 1892, og at
kulpriserne i det hele århundrede har havt en
synkende tendens, og at den sidste streikehistorie
- som alle sådane - har en forbigående
betydning, og at også de andre biprodukter kan stige
i pris, så tror vi at have grund til at udtale, at
stigningen af prisen på kullene har en overmåde
liden - etter slet ingen - indflydelse på prisen
af gasen. Når det modsatte påståes, må det kun
betragtes som skræmmeskud. xy.
Drikkefontæner og parkbænke.
Ved at kaste et blik på de udstillede
tegninger får man et underligt begreb om
arkitekternes nu gjældende smag. Således har for
fontænernes vedkommende de fleste udstillere
fremdeles anvendt det gamle forslidte motiv: søsygens
synlige virkninger. Det, at en drage spyr (jeg
kan ikke finde rettere ord), kan jo passe ganske
vel til en afløbsrende, som det f. ex. sees ved
flere af vore gamle bygninger, rnen er aldeles
ikke smageligt for drikkefontæner.
Idethele bør ikke sindbilledlige figurer
an-ordnes så, at lignelsen står i skarp modsætning
til gjenstandens hensigt.
Medens man før ikke kunde gjøre
symaskiner, pumpespil eller lignende uden hjælp af
drager og delfiner, har man nu gåt til enkle men
l vakre former, og det er mærkeligt, at denne
forandring i den almindelige smag endnu ikke er
påagtet eller fulgt af vore arkitekter.
Den premierede parkbænk synes også at
have en gammeldags form. Medens menneskets
ben og ryg vanligvis danner rette linier, synes
både sæde og ryg i udkastet at være tegnet
nærmest efter cosinuslinien, som jo kan være
bra til sit brug om ikke til sofabænk.
Ved jernbanevogne har man vel mest
experi-menteret med disse ting og f. ex. sofaerne i
sydbanens gjennemgående vogne er rette både i
sæde og ryg med skarpkrummede overgangslinier.
Burde vi ikke også ved en parkbænk arbeide
efter samme system som bondesadelmageren i
Wessels «sadelen*?
Ægidius Elling.
Asfaltskifer som ildfast tagtækningsmateriale.
Jeg fik i forrige nummer af bladet et slags
svar på mit spørgsmål i no. 41, om hvilke
fordringer man stiller til ildfast tagtækningsmaterial
- d. v. s. - jeg fik slet ikke noget svar herpå,
men kun en oplysning om, at asfaltskifer var
prøvet af svenske og norske myndigheder og
fundet god. Det må imidlertid, efter det af mig
i mit første inserat oplyste om. at asfaltskiferen
tænder for en fyrstikke - være overordentlig
små fordringer, som man stiller til et ildfast
tagtækningsmateriale - eller også må der være
to slags asfaltskifer, en patenteret, som er brændbar,
og en ikke patenteret, som altså er ildsikker.
Den sidste kjender jeg ikke, men det er den
første, den patenterede, som assurancekommiteen
agter at anbefale som ildfast tagtækningsmateriale.
Thi, i den indbydelse til aktietegiiing, hvorpå
skrivelsen fra assurancekommiteen findes aftrykt,
var forudsat, at man skulde kjøbe Undéns norske
patent, og efter dette fabrikeres ikke asfaltskiferen
på den måde, som af assurancekommiteen oplyst,
af træmasse og lere i tynde plader, der
impreg-neres med asfalt.
De norske patentkrav lyder således:
1. Måden at fremstille et tagtækningsmateriale,
som benævnes asfaltskifer, bestående i at
opblande papirmasser med sådan asfalt, som
ved almindelig temperatur er hård og som,
for at kunne anvendes for processen, er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
