Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 8. 22 februar 1894 - Foreningsefterretninger - Ingeniør- og Arkitekt-foreningen - Den polytekniske forening
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TEKNISK UGEBLAD.
22 februar 1894
elementærskole; ingeniør Peter Munch M e in i ch, teknisk
bureau, storthingspl. 7; ingeniør H. Walter, ansat ved
jern-baiieundersøgelserne; arkitekt Ole Sverre, Kristiania.
Følgende resolution vedtoges enstemmig:
"Den norske Ingeniør- og Arkitekt-forening
må, i tilslutning til sagens behandling i møder den
2den og 9de februar 1894, med styrke fremholde
nødvendigheden af en omordning af vort tekniske
undervisningsvæsen og navnlig, at der snarest
muligt oprettes en teknisk høiskole, baseret i det
væsentlige på den samme fordannelse som til
universitetet samt med en så udstrakt fagdeling, at
også arkitekter, elektroteknikere, fabrik- og
b’erg-. ingeniører der kunne få sin uddannelse."
Ingeniør E. Lund gav derefter nogle oplysninger
vedkommende den fra foreningerne ivåres til regjeringen
ekspederede sag ined forslag til oprettelse af flere stationer for måling
af nedbøren i Norge og meddelte, at der var liden
sandsynlighed for, at sagen fra regjeringen kunde blive ekspederet
til Storthinget iår. Efter forslag fra hr. Lund blev derfor
enstemmig vedtaget, at foreningen snarest muligt også skulde
oversende sagen direkte til Storthinget.
I den Polytekniske forenings møde den 20de februar
fungerede direktør G. Swensen som formand. Tilstede var
ca. 300 personer, heraf 20 gjæster, deriblandt flere
Storthingsmænd.
Forhenværende statsråd Nysom holdt foredrag om de
af regjeringen foreslåede jernbaneanlæg, med påfølgende
diskussion, der optoges stenografisk.
Mødet hævedes først ved 1-tiden, efterat de gjenværende
ca. 75 medlemmer havde vedtaget følgende resolution:
"De tilstedeværende medlemmer af den
Polytekniske forening tillader sig som sin formening
at udtale, at midtfjeldsalternativet i teknisk
henseende ikke frembyder nogen med rimelige
omkostninger uovervindelige vanskeligheder for en
regelmæssig drift af en Bergensbane."
Den polytekniske forening. Slutning af referat om
"Er Akerselvens vandføring tilfredsstillende reguleret?" i møde
den 12te decbr. 1893.
Kaptein O. Lund vilde henstille, hvorvidt det skulde
være nødvendigt at anvende eu tunnel; man måtte kuune
opnå det samme ved en hævert.
Overretssagfører Bruun havde for mange år siden i
brugseierforeningen foreslået anvendelse af en hævert; men
tanken var blot bleven gjort latterlig, og man mente, at den mand
måtte være gal, som talte om en hævert i denne forbindelse.
Taleren var imidlertid enig i, at det meget vel måtte gå an
at benytte en hævert; men en tunnel vilde være bekvemmere
og bedre af den grund, at den vilde yde en overordentlig
stor hjælp ved reguleringen, idet man da vilde opnå at få
hele lugeåbningen under vand.
Professor Helland var enig i, at det var en meget
betænkelig sag at lægge en tunnel gjennem en sådan moræne;
men kunde der ikke være adgang til at gå udenfor denne
banke?
Afdelingschef Brodtkorb oplyste, at i 1865 var der
fattet beslutning om, at vandledningen skulde forlænges op
i Maridalsvandet. Akerselven gjør en sving lige nedenfor
Oset, hvorved der dannes en landtunge; ved at gjennemskjære
denne, som oprindelig var projekteret, vilde man få en
betydelig kortere ledning og et betydeligere fald. Man gik
trøstig ivei med tunnelen og gravede sig ind i bakkeii 50-60
alen; men da man var kommet et s tykke ind, blev
vanskelighederne på grund af stærk vandtilstrømning in. v. så stor,
at projektet måtte opgives, efterat man havde anvendt ca.
20000 kroner på det eksperiment. Projektet, hvis udførelse
.lededes af daværende kanaldirektør Heiberg og stadsingeniør
Andersen, måtte opgives som uudførbart; istedet blev
ledningen ført under elveleiet, og indtaget lagt på den østre
side. Taleren kunde fuldt ud give sin tilslutning til ideen
i hr. Bruuns projekt, men man kunde jo også kjøbe guldet
for dyrt, og han anså derfor projektet neppe gjennemførbart.
At forlægge Maridalsdammen længere ned vilde have uhyre
store fordele. Nedenfor Kjelsås var der et fortrinligt
damsted, som også frembød den fordel, at omkostningerne
forholdsvis ikke vilde blive så særdeles store. Dette damsted
lå også på baron Wedels eiendom; men det kunde ikke
antages, at baronen vilde modsætte sig en dambygning her,
idet derved vilde opnåes en væsentlig større trykhøide og en
større nytteeifekt end af den nuværende dam ved Brekke.
Skulde der blive tale om Maridalsvandets yderligere op
dæmning, vilde det derfor vistnok være meget heldigt at optage
dette spørgsmål. Det turde hænde, at efterhvert som vandets
værdi stiger, vil det projekt blive realiseret, om ikke i den
nærmeste tid, så i fremtiden.
Statsråd Nysom: Her var oplyst, at den nuværende
gjennemsnitlige vandføring gjennem Mariéalsdammen var 5
kubikmeter pr. sekund. I en af fhv. kanaldirektør Heiberg
udarbeidet oversigt af 1890 var udregnet, at vasdraget ikke
kunde theoretisk give mere end 4.298 kubikmeter pr. sekund.
Af professor Helland var tallet opgivet til 4.5 kubikmeter pr.
sekund. Forskjellen mellem disse tal lå i, at hr. Helland
havde regnet 3/4 af nedbøren i vasdraget, medens hr. Heiberg
havde regnet 2/s. Disse beregninger syntes at tyde på, at
man nu tøiede vasdraget længere, end de naturlige forhold
tillod. Som tidligere fremholdt, var nedbøren og derved
vandføringen i Akerselven meget uregelmæssig. Hr. Heiberg var
kommen til sine resultater efter en observationsperiode på
12 år, og hr. Helland havde formodentlig bygget på de
samme observationer. Der kunde nu være spørgsmål, om
man ikke for at undgå sådanne eventualiteter som for
nærværende burde være forsigtig og begrænse vasdragets
normale afløb. 5 kubikmeter pr. sekund var en overraskende
stor vandføring ligeoverfor tidligere begreber om vasdragets
evne. 5 kubikmeter var næsten 160 kubikfod, medens man
tidligere ikke havde turdet indlade sig på at tage mere end
120 å 130 kubikfod pr. sekund.
Ingeniør Eger gjorde opmærksom på, at beregningen
gjaldt det hele år, og da der ikke arbeidedes alle dage i
året, blev den virkelige vandmængde pr. arbeidssekund
betydelig større. Det var desuden så, at nedbøimængden i
Nordmarken havde været betydelig større, end man havde
tænkt sig, idet gjennemsnittet for 16 år havde været 620 mm.
eller over ll/2 gange så stor som Kristianias.
Nedbørmængden ved Bjørnholt var en ganske mærkelig foreteelse, da
den gik op til det dobbelte af Kristianias. Nærmere
oplysninger derom fandtes anført i en betænkning, der var afgivet
af en af Ingeniør- og Arkitektforeningen nedsat komite
angående nedbørsobservationerne i Norge. Taleren vilde
derhos påpege, i hvor høi grad det afhang af de forhold, under
hvilke nedbøren kom, i hvilken udstrækning den kom
vasdraget tilgode. Om høsten kunde det således hænde, at man
kunde få 0.85 % af en enkelt nedbør, medens den en
midtsommerdag muligens ikke gav noget udbytte for vasdraget.
Professor Helland: Ja, tallet 4.5 var beregnet efter et
uafbrudt afløb. lied hensyn til regnmængden havde tal.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
