Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 8. 22 februar 1894 - Foreningsefterretninger - Den polytekniske forening - Tekniske nyheder - Kristiania elektriske sporvei
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 8
TEKNISK TJGEBLAD.
fra Det meteorologiske institut fået nogle opgaver, som var
ganske mærkværdige. Det fremgik nemlig, at medens
regnmængden i Kristiania var 538 mm., var den ved vandbassinet
på St. Hanshaugen 638, på Kampen 702; iMaridalsvasdragetvår
maksimum ved Langiia 1067, ved Bjørnholt 1145 og ved
Hakloa 1012. Det skulde altså regne næsten dobbelt så
meget ved Bjørnholt som her i Kristiania. Det af taleren
før nævnte middeltal 865 var fremkommet som middeltal fra
10 observationsstationer omkring og i Akerselvens
nedslagsdistrikt.
Overretssagfører Bruun vilde gjøre opmærksom på, at
her var kommet et moment til i de sidste år. Tidligere
havde vandet været afstængt blot 12 timer, medens man nu
var tvunget til at holde det afstængt et helt døgn. Dette
havde bevirket en ikke ringe forøgelse i vandføringen.
Taleren var med hr. Eger enig i, at den ny tb åre del af nedbøren
var meget vanskelig at kontrollere og beregne, idet det havde
den største betydning, hvorvidt snemængden smeltede for sol
eller i regn; foregik smeltningen for solskin, så fordunstede
indtil 80 pct., og dette forårsagede en meget stor forskjel
i nytteeffekten af nedbøren. - Taleren vilde spørge hr.
Brodtkorb, om der skulde være større vanskeligheder ved at
lægge en tunnel på østsiden end for vandværket at grave
ned sine vandrør. Tunnelen behøvede ikke at lægges dybere
end vandrørene, og taleren troede ikke, der vilde være nogen
uoverkommelig teknisk vanskelighed ved det. Med hensyn
til regnmængden vilde taleren bemærke, at hvis man foretog
sine observationer ved Bonna istedetfor ved Bjørnholt, skulde
man få se endnu større nedbørshøide, idet Bonna lå lige
under et høit fjeld. Taleren fremholdt betydningen af at
nyttiggjøre for landet alle de værdifulde vasdrag, og der
findes ikke noget vasdrag i Norge af den store betydning
som Akerselven; han tvivlede ikke på, at omstændighederne
vilde fremtvinge en fuld udnyttelse; jo før det skede, desto
bedre. Da brugseierforeningen havde fået kommunens
ud-løsningssum, var man begyndt med at bygge l dam om året
og sætte resten af pengene i banken, noget, taleren havde
betegnet som en stor feil, idet man vilde sparet mange
kubikmeter vand ved at bygge 2 damme om året istedetfor l, og det
vilde været fordelagtigere at sætte pengene i Kreditkassen på 3
pct. rente. Taleren vilde henstille til hr. Nysom, om han ikke vilde
tiltræde denne opfatning, at vasdragslovens § 25 sammenholdt
med § 14 gav adgang til at ekspropriere på fremmed grund. § 14
var sålydende: ,,Dæmning i vasdrag til fremme af industrielt
anlæg kan på eierens egen grund opføres, og rettelig
bestående dæmning kan forhøies, forsåvidt dette er fornødent
for at regulere vandføringen og udnytte vandets drivkraft,
uden at eier af ovenforliggende grund kan modsætte sig
sådant, hvorimod denne har ret til vederlag, ved hvis ansættelse
også hensyn bliver at tage til den nytte, som ved vandets
opdæmning opnåes. Spørgsmålet om dæmningens fornødenhed
og erstatningens størrelse afgjøres ved skjøn, hvorunder
forretningens bestyrer iagttager, at opdæmningens høide betegnes
ved et tydeligt vandstandsmærke. Eetten er imidlertid
betinget af, at vedkommende grundeier ikke ved sådan
opdæmning berøves noget fald, som han finder at kunne nyttiggjøre
sig, og at dæmningens nytte for anlægget skjønnes at være
betydelig i forhold til den skade eller ulempe, som de
omliggende eiendomme derved udsættes for." § 25 var sålydende:
"Kongen kan meddele tilladelse til sænkning eller udtapning
af indsøer og myrstrækninger, udvidelse eller regulering af
fosse og strømme, såvelsom kanal- og dæmningsanlæg,
forbygninger eller andre arbeider i Vasdragene, i hensigt at
indvinde, forbedre eller betrygge jordsmon eller andre herligheder,
..at nyttiggjøre vandet i industriens tjeneste eller at fremme
færdsel eller Hedning, - når interesser af almen betydning
derved kan antages at ville befordres. Når sådan tilladelse
er meddelt, pligter enhver mod erstatning såvel at afstå den
fornødne grund, bebygget eller ubebygget, eller tåle
eiendoms-byrder pålagte denne, som at finde sig i den skade eller
ulempe, som foretagendet måtte medføre for eiendom, fiskeri
eller andre herligheder." Der var, som man vilde se, i § 25
ikke opstillet nogen begrænsning.
Afdelingschef Brodtkorb: Hvor man skulde gå gjennem
en banke som den her omhandlede, stod vanskelighederne i
forhold til kanalens dimensioner, og en tunnel for brugseierne
vilde blive betydelig større end vandledningsrør for Kristiania
bys behov. Den vandledning, taleren havde nedlagt, var 24
tommer i diameter. Dette rør mundede ud i en muret kum,
beliggende på vandets østre bred, medens tunnelens indtag
vilde blive at placere ude i selve vandet. Taleren fastholdt,
at betænkelighederne i retning af frygt for udskjæring var
betydelig større ved anlægget af en tunnel.
Kemiker Schmelck havde interesse af at vide, om nogen
kjendte til, hvorledes nedbørsobservationerne i Nordmarken
udførtes. Han havde i sin tid anstillet nogle sammenligninger
med hensyn til temperatur obs er vationer i Nordmarken, og der
havde vist sig en ubegribelig uoverensstemmelse.
Uoverensstemmelsen havde ikke alene været taleren ubegribelig, men
også Det meteorologiske institut havde fundet den fuldkommen
uforståelig.
Statsråd Nysom var fremdeles af den mening, at reglerne
om forhøielse af dæmninger og derved at lægge en andens
mands eiendom under vand var givet i § 14, hvor der
bestemtes, at der skulde afgives skjøn for, at dæmningens
forhøielse var fornøden. Taleren var således endnu ikke overbevist.
Ingeniør Eger: Observationer over nedbøren og
temperaturen i Nordmarken udførtes af brugs eierf or eningens
damvogtere efter forskrifter fra Det meteorologiske institut og
med instrumenter, som var efter Det meteorologiske instituts
modeller. Observationerne blev taget hver morgen kl. 8, og
en rapport derom blev tilstillet brugseierforeningens sekretær,
som atter oversendte den til Det meteorologiske institut. At
der kunde forekomme feil i disse rapporter var ikke umuligt.
Overretssagfører Bruun havde aldrig blandt jurister
hørt udtale tvivl om, at vasdragsloven var at forstå således
som af ham gjort gjældende. Taleren fremholdt gjentagende,
at en mill. kubikmeter var ikke at forsmå, og at det derfor
måtte være teknisk berettiget også at benytte de små
beholdere, især hvis der ~ var udsigt til at kunne benytte dem
mange gange om året. Han ønskede gjerne at høre nærmere
udtalelser om denee side af sagen.
Da ingen yderligere forlangte ordet, bemærkede
formanden, at intet svar var også et svar, hvorefter han
tilføiede, at man ved den her førte diskussion visselig ikke
var kommen udenfor rammen af hvad der egnede sig for
diskussion inden foreningen, idet man ikke agtede at genere
brugseierne i deres ubegrænsede rådighed over sine sager. -
Formanden rettede sluttelig en tak til hr. Bruun for hans
interesserede deltagelse i foreningens møder. (Bifald.)
Mødet Jiævet.
Tekniske nyheder*
Kristiania elektriske sporvei. Før prøvekjøringen tog
sin begyndelse lørdag den 17de dennes, opdagedes
isolations-feil på den nedre del af ledningen, så kjøring blot kunde
foregå til hjørnet af Parkveien og Drammensveien. Feilen
er nu rettet og vognene løber siden tirsdag morgen til prøve
helt ned til Jembanetorvet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
