Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 11. 15 marts 1894 - „Færge“-bro ved Bilbao - Fra New-York til Philadelphia med elektrisk bane - Kromaluminium - Flydende tougværk - Personalia - Rettelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100
TEKNISK UGEBLAD.
15 marts 180å
ingeniør Alberto P al a ei o. Beskrivelse og billeder sees i
"La illustracion espanola" og "Scientific American
Supplement" for november 1893.
Som vort lille billede viser, er broen bygget som en
hængebro. Fire tårne på solid fundament uddannede som
jern s tillads er er førte 40 m. over vandspeilet. I denne høide
bærer tårnene en let med fagværk afstivet bro med 160 m.
spænd. Tårnene har en høide af 16 m. over broen, altså i
det hele 56 m.
Broen bærer et spor af jernbaneskinner, på hvilket en
tralle bevæger sig. Ved hjælp af kabler er i denne tralle
ophængt en "færge", bestemt til at befordre mennesker, dyr,
varer, kjøretøier og sporvogne. Stållinerne er anbragte på
sådan måde, at svingninger så meget som muligt undgåes.
På "færgen" er der plads til 150 personer. Den veier,
alle liner og bevægelige dele indbefattede, 40 ton. Ved ringe
trafik bevæges den med håndkraft, ved større belastning med
damp. Overfarten varer i almindelighed 60 sekunder, men
kan påskyndes til 45.
Som man ser, er befordringsmidlet nærmest at betegne
sorn en luftfærge, det bevæger sig nemlig ikke i vandet men
i luften, og er således uafhængigt af vandstand, strøm, tåge,
menis og isgang m. m. De, som benytter broen, skal være
meget tilfredse med systemet, der roses på grund af
bekvemhed, rolig gang og hurtighed.
Forsøget med at undgå en høi fast bro med kostbare
opkjørsler eller en bevægelig bro, hvor fartøier kan slippe
igjennem, synes at være lykkedes, idet et vistnok i mange
tilfælde tjenligt og billigere bygværk er tilveiebragt.
Fra New-York til Philadelphia med elektrisk bane*
Den længste elektriske bane vil rimeligvis, når den er bygget,
blive den projekterede mellem de to nævnte byer, over Newark
Paterson og Trenton. Den velkjendte jernbanebygger Joseph
H. R e all har fremsat forslaget og New Jersey
Rail-way Co. er dannet for at bringe det til udførelse.
En elektrisk bane er allerede forhen projekteret fra
Philadelphia langsmed Delaware til Trenton. Hvor denne slutter,
er det hensigten, at hr. Reall’s bane skal have sit
udgangspunkt. Hele længden vil blive over 100 miles (160 km.),
sidelinjer indbefattede. Linjen er udstukket, og alle
hindringer med hensyn til grundafståelser m. m. er ryddede afveien.
Den del af befolkningen, som berøres af banen, er i høi grad
interesseret til gunst for udførelsen og de ledende mænd
arbeider meget derfor.
Meget tunge stålskinner vil blive anvendte (38 til 50 kg.
pr. m.), samt dobbeltmotorvogne med 30 h.k. Eftersom
fær-selen kræver det, vil vognene blive afsendte med 60 til 15,
ja lige ned til 5 minutters mellemrum. Kjørehastigheden
skal være 12 til 16 km. i timen gjennem byerne og 40 til
48 på fri bane.
Kraften skal leveres fra 5 stationer, hver på l 000 h.k.,
byggede i Trenton, Rocky Hill, Bound Brook, Westfield og
Orange.
Banen vil blive forbunden med staten Jerseys vigtigste
dampjernbaner, af hvilke den også overskjærer en stor del.
"Electrical Engineer", hvorfra notisen er hentet, indeholder
forøvrigt endnu intet mere detaljeret om system og udførelse,
men, foruden ovenanførte, blot opregning af, hvilke byer og
steder der vil blive berørte af banen, samt hvilke sidelinjer
samtidig tænkes byggede. Arbeidet skal påbegyndes til
våren.
Kromaluminium. Hr. Ernest Bcazin angiver en
fremgangsmåde, ved hvilken aluminium tilsættes krom. Herved
opnåes, at metallet bliver så hårdt som kromstål,
uden at vægten forøges i nogen væsentlig grad.
Hvis fremgangsmåden står sin prøve, vil et stort
resultat være vundet.
Som bekjendt, frembringes af stål og krom
et stof, der har en usædvanlig hårdhed; men
blandt andet på grund af kroms og aluminiums
høist forskjellige smeltepunkter skal det hidtil ikke være
lykkedes at give legeringen af disse metaller den for mange
Øiemed ønskelige hårdhed.
Opfinderen mener ved visse forholdsregler at kunne
ophæve denne vanskelighed.
Ved elektrolyse kan aluinina, aluminiumsalte, kryolit etc.
behandles direkte sammen med en bestemt mængde krom,
granuleret eller i anden passende form, også kromsalte kan
anvendes. På denne måde erholdes en barre kr o m aluminium,
som kan behandles på de kjendte måder.
Ved direkte legering af disse metaller synes det at være
at foretrække at smelte hvert metal i særskilt digel og
derpå blande dem i det ønskede forhold.
Flydende tougværk. Der tilvirkes i Amerika tougværk
med en indvendig kjerne af korkestykker. Touge af 25 mm.
tykkelse har en styrke, som er fuldt tilstrækkelig for
eksempel i redningsøiemed.
Det er overflødigt at påpege, hvorofte et sådant flydende
toug kan komme til nytte, og ethvert skib burde have et
passende udstyr deraf.
Flydende tougværk forfærdiges her i landet f. eks. til
flødningsøiemed af kokusbast, men når det bliver lidt
gammelt, taber det flydeevnen.
I Amerika overtrækkes korkebiterne, der har form som
flaskekorker og ordnes but i but, med dobbelt bomuldsspind.
Personalia.
Ingeniør Olav I n g s t a d er af Bodø magistrat og
formandskab udnævnt til stadsingeniør sammesteds.
Hr. Ingstad er født 1867, tog artium 1887 og studerede
ved Kristiania tekniske skole indtil 1890. Han havde derpå
et års tid beskjæftigede dels ved jernbaneudstikning, dels ved
opmålingen i Kristiania og har siden høsten 1891 været ansat
som veiinspektør og assistent hos amtsingeniøren i Akershus.
Rettelse*
T artikelen om det præmierede udkast til Oslo kirke
rettes efter forfatterens anmodning side 86, 2den spalte:
48 alen til 51 og "mindst 12" til "mindst 15".
Kristiania. Oscar Andersens bogtrykkeri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
