Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 12. 21 marts 1894 - Kontraktørvæsenet - Stavskikkens anvendbarhed, af Thorsen (forts.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 12
TEKNISK UGEBLAD.
101
Indhold: Kontraktørvæsenet. - Stavskikkens anvendbarhed, (Forts.) - Huse af granit til lir. dr. Reusch. -
Foreningsefterretninger. - Tekniske nyheder: Bøining af rør. Grubestatistik for Grækenland. Fortegnelse. Af jernbaner i
Spanien. Transportkabel. For jernbanen mellem Jaifa og Jerusalem. Hesteskosømmaskine. - Veiingeniørposter i
Smålenene. - Rettelse.
Kontraktørvæsenet.
lette spørgsmåls rigtige løsning er altid
særdeles vigtig, men særlig nu, da der i løbet
af de kommende år skal udføres betydelige
jern-v baneanlæg, er det en nøie overveielse værd.
«Teknisk Ugeblad» har allerede før*) udtalt
sig i den retning, at kontraktørsystemet må ansees
berettiget også hos os, skjønt vore forhold i
almindelighed ikke er så gunstige som i udlandet
for systemets anvendelse i stor målestok. Der er
grund til at gå frem med varsombed og ikke
forlade den af staten anvendte gamle arbeids-’
måde med anvendelse af småakkorder, medmindre
arbeidet er af det ensartede omfang og den
beskaffenhed, at kontraktørsystemet kan antages at
ville medføre fordele for udførelsen og medmindre
man har erfarne og dygtige kontraktører til at
overtage arbeidet.
Fra dette standpunkt er det følgerigtigt at
anse det heldigst, at administrationen gives frie
hænder med hensyn til systemets anvendelse eller
ikke. Og når sagen nu var bragt ind til
nationalforsamlingens afgjørelse, bør denne kun i store
træk anvise administrationen den vei, den bør gå.
Det samme synspunkt har i Storthinget gjort
sig gjældende, idet der i møde den 15de
dennes med 63 stemmer mod 47 vedtoges ind-
*) No. 18 for 1892.
stilling fra den i sagen særlig nedsatte komites
mindretal sålydende:
"Storthinget, der antager, at det vil være i
.samfundets interesse, at de offentlige arbeider udføres
under administrationens direkte ledelse, henstiller til
regjeringen at drage omsorg for, at kontraktørsystemets
ikke anvendes, uden hvor særlige forholde findes at
påkræv e dette".
Spørgsmålet har i flere år været omtvistet
også blandt arbeiderne; vi tror, at denne
afgjørelse vil vinde deres bifald og at tillige den
tekniske stand vil hilse den med glæde, da der
gjennem overtagelsen af kontrakter er adgang til fri
udvikling og for de teknikere, som ønsker det, til
helt selvstændigt arbeide under eget ansvar.
Dette udfald i Storthinget, mener vi, skyldes
på den ene side hr. storthingsmand ingeniør
G. Knudsens påpegen af, at det vilde være en
pur doktrine at udelulfae anvendelsen af
kontrakter og på den anden side hr, statsråd Nilsens
påvisning af, at mindretallets indstilling var i
arbeidernes egen velforståede interesse. Idethele
var det begge disse herrers saglige udredning af
spørgsmålet, som formentlig satte sit præg på
stemmegivningen.
Vi skal i et senere nummer, når pladsen
tillader det, bringe udførligt referat af deres
udtalelser.
Stavskikkens anvendbarhed.
(Af arkitekt Thorsen.)
(Fortsættelse.)
Af stavkirkernes byggemåde fremgår der tydelig nok, at
geistligheden har bestræbt sig for at få kirkerne i den for
tiden almindelige kirkelige form, men det fremgår ligeså
tydelig af byggeformen, at den af mangel på en efter de
kirkelige former og ruminddeling udviklet træbygningskunst
- ofte selv i et og samme kirkehus - har måttet
sammenstille flere arter af sædvanlig kjendte og til forskjelligt brug
anvendte stavbygninger. Stavkirkernes skib, kor, tårn,
svalgange etc. er vistnok sammenfæstede til en bygning, men
konstruktionerne afgrænser altid hver enkelt bygningsdel til
en særskilt bygning. Sammenlignes hver slig enkelt byg-
ningsdel i en stavkirke med de tilsvarende i en anden, så
kan de være alt andet end indbyrdes lige. De forskjellige
bygninger, hvoraf et og samme kirkehus kan bestå, har
ofte en stødende uoverensstemmelse - i konstruktionsdelenes
inddeling og anordning - til hinanden indbyrdes, kirkehuset
som helhed betragtet. På de punkter, hvor de nævnte
bygningsdele skal sammenbindes til et kirkehus, er der som
oftest begået stygge konstruktive synder. Især har
anstrengelsen for at give korhuset en ydre tredelt form kommen i
strid både med stavskikken og den plads, korrummet måtte
afgive for gudstjenesten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
