Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Nr. 1. 5 januar 1912
- Teknikernes understøttelsesforening
- Norges geografiske opmaalings nye organisation
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
arkitekter sammen i en stor og mægtig
organisation, som vil være sterk nok til
at beskytte hver enkelt mot nød.
Vi ber enhver gjøre sit til at saa kan
ske.
Norges geografiske
Opmaalings nye Organisation.
I stilhet har Stortinget isommer — den
14de august — besluttet ny organisation
for Norges geografiske Opmaaling.
Beslutningen er tat tilfølge ved kgl.
resolution av 1ste september 1911 og skal træ
ikraft den 1ste juli 1912. Repræsentanten
Leegaard, som kom tilstede umiddelbart
efter den fattede beslutning, satte
fingeren paa den ilsomme behandling og tok
forbehold.
Da »Teknisk Ukeblad« tidligere har
beskjæftiget sig med Opmaalingen, skal vi
meddele endel træk av den nye
organisation.
Opmaalingens formaal angives at være
alle arbeider vedkommende landets
kartverker — saavel land- som sjøkarter —,
at utgi disse m. v. og besørge landets
topografiske beskrivelse: »Endvidere
besørger Opmaalingen den for en eventuel
økonomisk opmaaling fornødne triangulering
m. v.«
Opmaalingen staar i den nye plan
direkte under Forsvarsdepartementet og
deles i 6 avdelinger:
1. Den geodætiske avdeling.
2. Den topografiske avdeling.
3. Gravyre- og karttrykningsavdelingen.
4. Den fotografiske avdeling.
5. Generalstabens topografiske avdeling.
6. Norges Sjøkartverk.
Det faste personale ved den egentlige
opmaaling skal bestaa av: 1 direktør, 4
avdelingschefer, 1 chef for sjøkartverket,
13 geodæter og topografer (hvorav 1
sekretær), 5 hydrografer, 1 regnskapsfører,
1 bestyrer av kartsalget, 5 assistenter.
Personale forøvrig i den utstrækning som
bevilgningerne bestemmer.
Ogsaa civile personer kan gives ansættelse
som avdelingschefer, geodæter, topografer og
hydrografer, naar den for saadan ansættelse
fornødne bevilgning er git.
Derimot sees direktören at skulle være
officer, som har tjenstgjort i Opmaalingen.
Han ansættes ved kgl. resolution og
stilles surnumerær i sit vaaben.
I en særstilling staar generalstabens
topografiske avdeling, der skal bestaa av 1
avdelingschef, 1 kaptein, 2 adjointer, 3
aspiranter og 1 stabsfanejunker. De
anvendes av Opmaalingen i den utstrækning
deres tjeneste i generalstaben tillater.
Likeledes indtar 6te avdeling — den
tidligere »hydrografiske (ɔ: 3dje) sektion«
— en særstilling som Norges sjøkartverk,
altsaa med eget navnemerke, hvorhos den
kun, hvad angaar den tekniske
reproduktion og tjenesteordenen ved kontorerne,
er underlagt direktøren.
Dette er organisationens skelet.
Den har iøinefaldende svakheter. Men
saaledes som forholdet hos os nu engang
var, betegner den et fremskridt, idet man
istedenfor den tidligere — paa saa mange
forskjellige hold som uholdbar erkjendte
kombination av opmaaling og
generalstab med chefsposterne forbeholdt
sidstnævntes stadig skiftende personale, har
fundet en form for adskillelse, som alle
parter bør føle sig tilfreds med, idet
Opmaalingen nu stilles under chefer som er
utgaat av dens egen midte. Samtidig kan vi
ikke indse andet, end at generalstaben
ogsaa har opnaadd store fordeler, hvilket
maa glæde enhver forsvarsven.
Av særlig interesse er chefens
væsentlig ændrede stilling. Fra at være
avdelingschef i generalstaben biir han nu
direktør under et departement. Men vi anser
det som en mangel, at ogsaa den nye
plan kræver ham hentet utelukkende fra
officersstanden. Ligger der alvor i
bestemmelsen om civiles ansættelse i
underordnede stillinger, da er det klart, at
konkurransen om chefsposten maa være,
lik for alle, som først engang gjennem
dygtighet har erhvervet sig plads i
Opmaalingen. Imidlertid er vi jo fuldt
opmerksom paa, at for tiden er dette ikke
aktuelt, saa meget mere som der i den nye
plan ikke kan være nogetsomhelst til
hinder for, at en dygtig direktør — i likhet
med hvad tilfældet er i utlandet —
gives en militær grad, der byder anledning
til at beholde ham længst mulig. Efter
den for nogen aar siden stedfundne
hyppige skiften i chefstillingen, som fra saa
mange hold beklagedes, vilde vi anse det
for en naturlig foranstaltning, om man
ad denne vei søkte specielt den nuværende
chef knyttet til chefstillingen for et
længere tidsrum, saa at de nye forhold kunde
fæstnes og de paagaaende arbeider med
forberedelsen av den økonomiske maaling
— vort aarhundredes i de offentlige
arbeider mest indgripende spørsmaal —
føres til et foreløbig resultat under den
samme direktørs fortsatte ledelse, hvem
fortjenesten av de bedrede forhold
hovedsagelig skyldes.
Men om man ikke ad den nævnte vei
kan raade bod paa forholdet i øieblikket,
vilde det været ønskelig, om planen
hadde tat sigte paa en stabil fremtid
med like vilkaar for enhver efter sin
dygtighet.
Likeledes forekommer der os at være
et hul i § 5. Denne bestemmer, at
cheferne for 1ste og 2den avdeling samt chefen
for sjømaalingen skal vælges blandt dem
der har tjenstgjort i vedkommende
avdeling av Opmaalingen. Forsaavidt de er
faste officerer, beordres de av
Forsvarsdepartementet efter forslag av direktøren,
men biir samtidig staaende i tjeneste i
arméen (marinen). Som aldersgrænse for
disse 3 avdelingschefer gjælder den for
deres grad bestemte. Denne paragraf
savner altsaa — likesom den hele plan
overhodet — enhver bestemmelse om
hvorledes der skal forholdes ved ansættelse
av disse avdelingschefer, hvis de er civile.
Den forannævnte repræsentant har derfor
hat al grund til at gjøre forbehold.
Ogsaa § 6 tiltrækker sig vor specielle
opmerksomhet ved at kræve
kommanderende generals (admirals) uttalelse om
hvorvidt militære hensyn maatte være til
hinder for ansættelsen av geodæter,
topografer og hydrografer. Hvis nu
kommanderende general (admiral) gjør
indvendinger, — skal Opmaalingen derved berøves
en dygtighet, som den finder at trænge
til, eller skal man bare desavouere
arméens og marinens høistbefalende? Efter
vort skjøn ser det ut somom det rette
her maatte være, at vil man vedbli med
at ha militære tjenestemænd i
Opmaalingen, da maa kommanderende generals
(admirals) eneste befatning dermed bestaa
i at sørge for, at der intet gives av
hindringer for nævnte tjenestemænds
regulære funktion i Opmaalingen.
Ogsaa i en anden henseende fæster
vi os ogsaa ved § 6: Dens sidste
passus bestemmer, at de ovennævnte
tjenestemænd skal vælges blandt officerer,
og synes at ha glemt § 3, som gir
adgang ogsaa for civile.
Tid og plads hindrer os i for tiden at
fortsætte med flere momenter, som nok
kunde være ønskelige at anføre.
Men selv om vi har fundet ikke at kunne
lægge skjul paa en del av den nye plans
svakheter, har den dog den fordel at den
nu vedtagne organisation stort set maa
betegnes som et fremskridt. Og føres den
fast og fordomsfrit ut i livet av en
kyndig, ledende haand, vil den kunne danne
indledningen til en ny tid og tilføre
institutionen og landet ny ære.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 22:59:19 2025
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1912/0014.html
