Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 1. 5 januar 1912 - Det geodætiske grundlag for økonomiske opmaalinger i Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 1 1912
Det gjaldt av hensyn til oversigt og
enkelhet i beregningshenseende at faa det mindst
mulige antal akser.
Vilde man gaa til den
maksimums-stripebredde, som den opstillede grænse
for projektionsforrykkelsen tillater,
nemlig 180 km., og inddele landet i striper
Fig. a.
fra vest av, kunde man nøie sig med 7
akser. Stripernes bredde regnet i
vinkel-maal vilde imidlertid ogsaa ved en
saa-dan anordning bli ujevn, hvorhos man
ikke vilde kunne faa lagt en akse
gjen-nem Kristiania.
Væsentlig av hensyn til at andre
stater har ganske skarpe grænser for den
ved projektionen tillatte største
længdeforrykning — Frøissen saaledes 5 cm.
paa 1 km., Frankrike omtrent 7 cm. paa
1 km., Danmark 5 cm. paa 1 km. —,
men ogsaa av hensyn til eventuel an-
vendelse av meridianstripesystemet med
konforme, retvinklede koordinater som
geodætisk grundlag for et eventuelt
økonomisk kartverk, fandt sektionen det
rigtigst at gaa over til anvendelse av ialt
8 akser (meridianstriper).
En medvirkende aarsak til valget av
8 akser fremfor 7 var ogsaa hensynet til
arbeider, som skulde utføres like ved eller
over grænsen mellem 2 meridianstriper.
Vedkommende arbeidsomraade maatte da
nemlig av praktiske hensyn i sin helhet
bli at henføre til en stripe (akse),
hvorfor et overskud i stripebredde var
ønskelig. Ved en anordning i 8
meridianstriper erholdes et rikelig overskud, mens 7
striper intet overskud vilde gi.
Efter at dernæst 8 akser var besluttet
anvendt, var det naturlig at gruppere disse
med det for øie, at meridianstripernes
bredde av hensyn til
projektionsforrykkelsen blev den mindst mulige i de 5
sydlige stifter, som er rikest paa
dyrkbart jordsmon og skog, dog saaledes at
meridianstripernes halve bredde i det
nordligste Norge ikke oversteg 90 km.
Inden det sydlige og nordlige Norge
hver for sig var det endvidere naturlig
at anordne akserne og striperne saaledes,
at største projektionsforrykkelse blev
saa-vidt mulig konstant. Under hensyntagen
hertil er de noget varierende
stripebred-der fremkommet.
Det kan kanske indvendes, at det er
litet heldig at ha forskjellig
maksimums-stripebrebredde i det sydlige og nordlige
Norge; men ved nøktern betragtning og i
forstaaelsen av at praktiske grunde har
diktert denne anordning, vil formentlig
indvendingen bortfalde.
Endvidere kunde tænkes indvendt, at
man kunde nøie sig med et færre antal
meridianstriper ved at benytte det i
Danmark anvendte princip at motvirke den
længdeforøkelse (projektionsforrykkelse),
som er en følge av projektionen ved paa
forhaand at formindske alle konforme
retvinklede koordinater inden en stripe med
en bestemt størrelse. I Danmark
formindskes saaledes koordinaterne med1/2Oooo eller
5 cm. for 1 km. Denne formindskelse
vil arbeide mot den av projektionen
bevirkede positive længdeforrykning, saaledes
at man faar en negativ længdeforrykning
størst og — V20000 langs aksen og
avtagende til 64 km. fra denne, hvor den
er 0. Paa denne avstand ophæves
nemlig den vilkaarlige, konstante, negative
forrykkelse av den positive projektions
forrykkelse.
Ved at formindske koordinaterne med
V20000 °g beholde som grænse for
forrykkelsen V10000 vilde den halve stripebredde
kunne utstrækkes til 111 km., altsaa en
tilvekst av 20 km.
Denne fremgangsmaate synes mig
imidlertid mindre egnet for vort land, hvor
vi ihvertfald maa ha flere akser, og hvor
den positive projektions forrykkelse
motarbeides av og i stigende grad med
vedkommende terrængomraades høide over
havet.
Hvad angaar det her refererte
meridian-stripesystems anvendbarhet som grundlag
for et eventuelt økonomisk kartverk
omfattende det hele land, saa kan det bli av
betydning at kunne henføre hvert herred i
sin helhet til en akse og dernæst at
byerne, i hvis nærhet den værdifuldeste
grund som regel ligger, ikke har for
stor avstand fra vedkommende akse.
For herredernes vedkommende viser det
sig, at i det sydlige Norge behøver ikke
maksimumsavstanden 90 km. at
overskrides for nogen del av et herred, og denne
maksimumsavstand naaes kun av 4
Rer-reder. En avstand av mellem 80 og 90
km. fra vedkommende akse for herredets
fjerneste del naaes av ialt 19 herreder,
iberegnet 4 ovennævnte og 6, hvis største
avstand fra vedkommende akse er akkurat
80 km. For de fleste av disse 19
herreder gjælder, at de deler som ligger længst
fra aksen, er høifjeld eller ubebodde
skogtrakter.
Ø’V^ ~ [–b-wp-]
{+-
b-wp+} < øj w.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
