Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 1. 5 januar 1912 - Elektriske fjernledningsanlæg med store spændvidder, av H. Thv. Feÿdt - Økonomisk opvarmning av vore boliger, av Kjeld Helgeby
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5 januar 1912
TEKNISK UKEBLAD
7
, s / - . g ■ «• .
~ 3 ’ • 8 . f •
hvilke ligninger, da x = konstant,
ma-terialkonstanterne likesaa, endvidere pmax,
Paakjending:
1. haardtrukket kobber:
almengyldig form t = 0.194 .
b) efter V. D. E. (p = 8 0.015 kg/cm3, t0= 4 5);
4*2
t = 0.194 .-^4 0.0452 p . 4- 1.4 –––-I- 0.0452 pmax — 5.
P2 Pmax
II. bronse:
a) t = 0.188 – 4- 0.0464 p . — 2500 . 4 0.0464 p0 4 L
p2 p02
qp2 ^2
b) V. D. E4 = 0.188 — — 0.0464 p^- 1.4 ––––––0.0464 pmux 4- 5
P P max
I. haardtrukket kobber:
a) t = 15.7 . 104.4
x2
b) V.D.E. t = 15.7 . 104. 4
x2
II. bronse:
a) t =16.05.104 4
x2
b) t = 16.05.104 4
x2
Sammenhørende f og p opfylder
forøvrig følgende betingelse:
I. haardtrukket kobber f — 11.1 . 10-4 . X
P
0^2
II. bronse / = 10.8.10—4 . —
P
Lignende formler kan naturligvis ogsaa
utvikles for andre materialer, aluminium,
staal eller jern, under hensyntagen til
til-tilsvarende materialkonstanter. Det er
tilstrækkelig at bestemme den søkte
temperatur for én av disse formler og
forøvrig beregne f efter den enklere formel;
P og p„iax indsættes i kg/cm2, f og x i
cm. Koefficienterne kan uten skade
avrundes.
Paa en gjennem oversigtlig maate har
Weyl i sit verk utarbeidet paa grundlag
av disse formler de saakaldte
»montagekurver« for de almindeligste maksimale
paakjendinger (for kobber og aluminium),
for spændvidder op til 200 m. og for
temperaturer fra -> 20° til -j- 40°,
hvortil her kun kan henvises.
Tilbake staar nu at forfølge de
forandringer i paakj ending og pil som
op-staar, naar den maksimale
tillægsbelastning antar forskjellige værdier, alle andre
forhold derimot blir uforandret, altsaa
Qmax Og t0 er git, fremstiller de i
betragtning kommende funktioner av p og
t samt f og t. For de hyppigst
forekommende ledningsmaterialer:
haardtrukket kobber og bronse, antar ligningerne
følgende form, naar p sættes — ö —
altsaa ledningens egenvegt:
X2
p2
4- 0.0452
p 2450 + 0.0452.po + to
Pil:
X2 n 2
4- 0.502 . 10-4 . - — 2450 ^x2 4 0.0452 .p0 -U,
f Po2
4 0.502 . 10-4 4- L4 4~ + 0.0452 . pmax 4- 5
J P max
->0.501 . 10-4 y ->
4»2
— 0.501 .10“4 y _>
2500 • X2 4 0.0464 p0 4 t0
Po2
^2
1.4 –––H0.0464^ — 5
P max
specielt naar en bestemt spændvidde
foreligger, og en maksimal paakjending er
foreskrevet.
Opløses og omformes ligning
m • s
4<4=((-w
\a Po2/
(Po—p) a
saa erholdes ligningen av 3dje grad:
p3 -j- p2
—10) — 4
a
Qo2 • x2
2^p2 a
4 Po
Qo2 • x2
24 . a
= 0 ... (6)
I denne ligning har vi uttrykket for
paakjendingen p ved spændvidde x og en
maksimal tilladelig paakjending^ = pmax
ved en hvilkensomhelst temperatur t og
og en hvilkensomhelst belastning q. Hvor
det handler sig om masseberegninger,
f. eks. for hele ledningsnet, vil vistnok
ligningen være ubekvem, hvorfor en grafisk
løsning her vil være at anbefale. For
enkelte tilfælder derimot vil dog den
almindelige løsning av ligningen hurtigst
føre til maalet.
(Fortsættes.)
Økonomisk Opvarmning av
vore Boliger.
Utdrag av foredrag holdt i Trondhjems tekniske
Forening av driftsbestyrer Kjeld Helgeby.
Hensigten med dette foredrag er at gi
endel praktiske vink med hensyn til valg
av brændsel og varmeapparater og disses
pass, for derved at bidra til at orientere
de mange ikke teknisk sagkyndige for
hvem disse spørsmaal har stor betydning.
At en saadan orientering her er paa
sin plads, har jeg faat et levende indtryk
av ved at se og høre hvad der skrives
og tales om opvarmningsspørsmaalet.
Og at saken har krav paa almen
op-merksomhet og ikke bare paa den
enkeltes bekymring hver gang de store
brændselregninger skal betales, vil man
faa et indtryk av naar man hører at der
i Trondhjems by aarlig anvendes
brændsel for betydelig over 1 million kroner.
Opgaven deler sig naturlig i to deler.
For det første er spørsmaalet: Hvilke
varmekilder og hvilke varmeapparater bør
man benytte; og for det andet: Hvorledes
maa man behandle de forskjellige
apparater for at disse mest mulig skal svare
til sin hensigt.
Man vil forstaa at dette er en for stor .
opgave til at kunne behandles uttømmende
i et enkelt foredrag. Den store mængde
av eksisterende opvarmningssystemer og
apparater gjør at jeg maa søke at
begrænse mig, og vil da — som det der
har den største betydning og utbredelse
— væsentlig kun medta kjendte og
prøvede apparater for lokalopvarmning, og
søke at paapeke den rigtige benyttelse
av disse apparater i henhold til deres
specielle egenskaper.
Krav til opvarmningsanlægget.
De krav man bør stille til sit
opvarmningsanlæg, varierer med de angjældende
rums benyttelse og med aarstiden.
Man forlanger dog altid som
hovedbetingelse at varmeanlægget, selv paa de
koldeste dage, i den tid man benytter sit
rum skal være istand til at skaffe en
tilstrækkelig høi, jevn temperatur uten at
øve nogen skadelig indflydelse paa luften
i rummet, samt at varmetilførselen kan
reguleres.
Man synes nu at være enig om at
betragte følgende som passende
temperaturer :
1. For rum for stillesittende mennesker
som dagligstuer, kontorer, skoler etc.
18—20 gr. C.
2. Rum for sterk legemsbevægelse som
verksteder, turnsaler etc. 12—15
gr. C.
3. Rum for kortere benyttelse eller
benyttelse av mennesker med yttertøi
som trapper, ganger, W. C., kirker
etc. 10—15 gr. C.
4. Sykeværelser og baderum 20—22
gr- C.
5. Soveværelser 12—15 gr. C.
Men det er ikke nok at man opnaar
en nødvendig og behagelig temperatur i
rummet, man maa ogsaa forlange — i de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
