Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 2. 12 januar 1912 - Det geodætiske grundlag for økonomiske opmaalinger i Norge, av J. Dahl - Bergvæsen - Om Kulemøller, av F. Nannestad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20
TEKNISK ukeblad
Nr. 2 1912
Men naar nulmeridianen maatte forlates,
forelaa der ingen grund til at holde strengt
paa projektionssystemet, Cassinis
cylinderprojektion. I 90-aarene var der ført en
ivrig diskussion i tyske fagskrifter mellem
tilgængerne av de to vanlige
cylinderprojektioner, Cassini-Soldners kongruente og Gaus’s
konforme system, og diskussionen endte
med seir for det sidstnævnte. Vi fandt det
derfor sandsynlig, at hvis
cylinderprojektionen blev bibeholdt, hvad der jo kunde
være utsigt til, da den hadde tradition hos
os, vilde man gaa over fra kongruente til
konforme koordinater.
Ved valg av nulmeridian hadde man et
holdepunkt i opmaalingens geografiske
koordinater. Disse beregnes i forhold til
Kristiania observatorium, og meridianen
gjen-nem Kristiania ligger ogsaa nogenlunde
heldig til som nulmeridian for et økonomisk
koordinatsystem.
Vi beregnet derfor for Fredrikshald og
omegn retvinklede konforme
cylinderkoordinater, henført til meridianen gjennem
Kristiania observatorium. (Se „TekniskUkeblad“
nr. 11, 1901). Om dette system blev ogsaa
andre interesserte ingeniører enige.
Kristiania, Aker, Fredriksstad, Tønsberg,
Sarpsborg er alle henført til dette system.
Paa vestlandet var forholdene
vanskeligere. I 1901 beregnet vi for en by paa
Vestlandet konforme koordinater i et
landssystem under den forutsætning, at der over
det sydlige Norge kun vilde bli lagt to
konforme koordinatsystemer. Nogen tid
efter maalte en anden ingeniør
nabokommunen. Han mente at der over det
sydlige Norge vilde komme tre systemer, og
beregnet derfor for sine triangelpunkter ganske
andre koordinater. Og da det endelige
valg av koordinatsystem for Vestlandet kan
avhænge av meget, som ikke paa forhaand
lar sig forutse, opgav vi her at regne i
samlet system, og har senere paa
Vestlandet, selv om vore maalinger har været
tilknyttet Den Geografiske Opmaalings første
ordens punkter, regnet i rene
lokalsystemer. Da det for maaleren kan være
nogenlunde likegyldig, i hvilket system han
regner sine punkter, naar maalingen er
tilknyttet landsnettet, er det jo beklagelig at
han ikke kan indrette sine maalinger, saa
•de biir av fuld nytte for et økonomisk
kartverk, alene av den grund, at han ikke
vet, i hvilket system han skal regne.
Da‘ ingeniørstandens beklagelser over de
uheldige landmaalerforhold i vort land
blev understøttet av utskiftningsvæsenet,
tok Den Geografiske Opmaaling sig i 1908
av saken, og daværende chef for den
geodætiske avdeling, kaptein Meinich,
fremkom med forslag til koordinatsystemer,
indtat i „Teknisk Ukeblad“ nr. 46 for
1908.
Vistnok blev de konforme
cylinderkoordinater foreslaat indført, men nulmeridianen
i Kristiania blev ikke bibeholdt, og
systemernes antal var stort, ialt 11.
Den nuværende chef for den geodætiske
sektion, kaptein Klingenberg, har da (se
forrige nummer av „Teknisk Ukeblad")
modificert dette forslag derhen, at
nulmeridianen gjennem Kristiania bibeholdes,
og systemernes antal formindskes til 8.
Det falder saaledes nogenlunde sammen
med, hvad man inden tekniske kredser
delvis hadde tænkt sig.
Dog synes systemernes antal endnu for
stort. De ulemper, som vil opstaa for
detaljemaaleren ved at systemernes antal
indskrænkes, er av mindre betydning
sammenlignet med de ulemper, som det
større antal systemer vil berede
trianguleringen.
Man tillater sig derför’ at foreslaa
følgende økonomiske koordinatsystemer for
Norge:
6 konforme systemer med nulmeridianer
i længdegrad —4, 0, -j-4, + 8, -|-13,
4~ 18.
Samtlige abscisser regnes fra breddegrad
58; de faar saaledes positive værdier.
For at faa positive ordinatværdier,
para-lelforskyves samtlige nulmeridianer 100 km.
mot vest.
Ved valg av nulmeridianer for de
nordlige landsdeler bør der dog, om mulig,
søkes samarbeide med Sverige.
BERGVÆSEN.
(Denne avdeling redigeres under medvirkning av Norsk Bergindustriforening.)
Om Kulemøller.
Av bergingeniør F. Nannestad.
Den almindelige anvendelse av
kulemøller i opberedningsverk er for
knus-ning av isprængt gods ned til en bestemt
kornstørrelse.
Indgaaende gods er enten grovere
mellemprodukter fra setzmaskiner (f. eks.
ved Grund i Harz) eller andet gods som
iforveien direkte er nedknust paa
sten-tyggere (f. eks. Grua og Løkken).
Det færdigmalte gods fjernes
automatisk fra møllen enten gjennem et sigt,
som saaledes angir kornstørrelsen av det
knuste gods eller møllen mangler sigt og
arbeider fyldt med vand til de hule
tap-aapninger. I dette tilfælde kan kun det
gods, som er tilstrækkelig fint knust til
at holdes opslemmet i vand under
møllens ratation forlate denne.
Denne sidste metode anvendes ved de
Grøndalske kulemøller, som praktisk talt
kun anvendes til jernmalm og vil derfor
senere bli behandlet under et avsnit om
magnetisk separation.
De kulemøller som anvendes i den
almindelige mekaniske opberedning, har
altid sigt.
En fordel ved anvendelsen av
kulemøller er, at man direkte fra en viss
maksimal kornstørrelse opnaar at faa
knust godset ned til den forønskede
kornstørrelse, som angives av sigtets
maskevidde.
Det ligger imidlertid i sakens natur,
at gods, som knuses mellem to kuler
under disses fald mot hverandre eller
Fig. i og 2. Kulemølle, system Humboldt.
mellem en kule og møllens vægger, ikke
kan undgaa for en del at gaa over til
slam.
Hvor det derfor gjælder at undgaa
slamdannnelse, som ved sink- og
kobbermalm, er kulemøller ikke paa sin plads.
En anden fordel er den store
enkelthet i arbeidsmetoden og den relativt
store kapacitet.
Humboldt har i de senere aar indført
paa markedet en kulemølle, hvis
utseende fremgaar av figurerne 1 og 2.
Møllen bestaar av en indre
trappetrinsformet malecylinder, som er utforet
med bølgeformede malebjelker av staal;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
