Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Nr. 3. 19 januar 1912
- Utstillingen i 1914
- Legat til fremme av tekniske og industrielle formaal
- Dampkraft — leiet kraft, av Jens Rude
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36
teknisk UKEBLAD
Nr. 3 1912
stillingen værdifulde arbeide, sorti er nedlagt deri, at
henstille til administrationskomitéen at bevilge
forfatteren et tillæg til indkjøpsprisen av kr. 400.
Endvidere besluttedes indkjøpt utkastet „Det
flager" for kr. 400. Beslutningen fattedes mot 1
stemme, stadsarkitekt Lange, som stemte for
ind-kjøp av arrangementsplanen for kr. 150.
Endelig besluttedes at henstille til
administrationskomiteen at indkjøpe utkastet „Eidsvold“, som
kun er en arrangementsplan, for en pris av kr. 150.
B. Den ma ri time avdeling ved
Skarpsno.
iste præmie kr. 700 tildeltes „Seculum"
enstemmig.
2den præmie kr. 500 „Ulabrand" mot 1 stemme,
stadsarkitekt Lange, som stemte for „Laboremus".
Utkastet „Laboremus" besluttedes indkjøpt for
kr. 250.
*
Juryen er enig om, at intet av de indleverte
utkast for Frogneranlægget i den foreliggende form
kan anbefales lagt til grund for utførelsen, men
foreslaar, at forfatterne av utkastene A 1, 5, 6 og 7
knyttes til utstillingen som utførende arkitekter, og
gives hver sit saavidt mulig avgrænsede omraade
at arbeide paa efter forslag av arkitektraadet.
Der vedlægges en situationsplan, som i
hovedtrækkene viser, hvorledes juryen antar, at det
samlede utstillingsterræng bør behandles.
Hvad Skarpsnoanlcegget angaar foreslaar man,
at forfatteren av iste præmie anmodes om at overta
utførelsen av arbeidet sammesteds under
hensyntagen til de bemerkninger, som juryen ovenfor har
fremført.
*
Den derpaa foretagne aapning av navnesedlerne
for de præmierte og indkjøpte utkast viste følgende
resultat:
Utkast A 6 „Dixi" arkitekt Adolf Jensen.
— Ai „Triumf" arkitekterne R. E.
Jacobsen og August Nielsen.
— A 7 og C 6 „Seculum" arkitekt Henrik
Buil.
— A 5 „Østenfor sol og vestenfor maane"
arkitekterne Berner og Berner.
A 17 „Det flager" arkitekterne Arnstein
Arnebergog Magnus P o u 1 s s o n,
— C 3 „Ulabrand" arkitekt Crawfurd
Jensen.
— C 2 „Laboremus" arkitekt Torolf Hals
F r 0 1 i c h.
Kristiania den 9de januar 1912.
Torolf Pryts. A. Schirmer. B. Lange. Kr. Biong.
Jens Z. M. Kielland. G. Tandberg.
Jacob Schravn.
N. A. B r i n c h m a n n.
*
Administrationskomiteen har overensstemmende
med juryens forslag tildelt arkitekterne Berner og
Berner 400 kroner som tillæg til indkjøpsprisen for
deres projekt „Østenfor sol og vestenfor maane"
samt indkjøpt arrangementsplanen „Eidsvold" for
150 kroner. Ved navneseddelens aapning viste
forfatteren av dette sidste utkast sig at være arkitekt
J. Sparre.
Legat til Fremme av tekniske
og industrielle Formaal.
Under den Polytekniske Forenings
nyt-aarsmøte den 16de ds. oplyste formanden,
kemiker Simonsen, at fabrikeier L.
A. Enger, Kristiania, hadde stiftet et
legat med en kapital av 50 000 kroner
til fremme av tekniske og industrielle
formaal. Renteavkastningen skal
anvendes til at fremme lovende praktiske eller
videnskabelige undersøkelsee,
eksperimenter eller opfindelser paa det tekniske eller
industrielle omraade, fortrinsvis saadanne,
som antages at kunne bli av økonomisk
betydning for Norges næringsliv.
20 °/0 av renteavkastningen skal
tillægges fondet, indtil det har naadd en
kapitalstørrelse av 100 000 kroner.
Legatet skal bestyres av 3 i Kristiania
eller omegn bosatte mænd, — den ene
biir at opnævne av bestyrelsen for
Polyteknisk Forening, den anden av
styret for Den Tekniske Høiskole, og det 3dje
medlem vælges av disse to saaledes
op-nævnte, fortrinsvis blandt
forretningskyndige mænd av legatstifterens slægt.
Vi hilser denne smukke og offervillige
legatstiftelse med oprigtig glæde.
*
Fabrikeier L. A. Enger er født paa
gaarden Enger i Nordre Land i 1851. I
ung alder kom han ut, først i forretning
i Kristiania, senere i en aarrække i
utlandet. De sidste 30 aar har han været
fast bosittende i Kristiania, hvor han
nu er eier eller medeier i en række
industrielle foretagender, saaledes Norma
projektilfabrik, Hunton træmassefabrik paa
Gjøvik, disponent for A/S Valdres
skiferbrudd m. v.
Dampkraft — Leiet Kraft.
I forbindelse med de paagaaende
utvidelser ved A/S Freia Chokoladefabrik
fremkom spørsmaalet om gunstigste
driftskraft for fabrikken.
Hr. disponent Throne Holst har vist
stor interesse for dette kraftspørsmaal,
og da det resultat undertegnede under
samarbeide med fabrikkens to ingeniører,
d’herrer Sønsthagen og Haavardsholm
kom til, var noget anderledes, end
disponenten hadde ventet, blev paa
foranledning av hr. Throne Holst beregningen
gjennemført ogsaa for det tilfælde, at en
bedrift ingen anvendelse hadde for
maskinens spilddamp. Vi kom til det
resultat, at det for en middelsstor bedrift,
d. v. s. en bedrift med et kraftbehov paa
100 til 200 HK i Kristiania vil lønne
sig bedre at producere kraften selv end
at leie den. Dette resultat gav hr.
disponent Throne Holst foranledning til at
skrive den i forrige nummer av »T. U.«
avtrykte artikel »Kristiania
elektricitetsverk og byens industri«1. Denne artikel
har vakt adskillig opmerksomhet i
interesserte kredser, og da den allerede har
været gjenstand for kritik specielt med
hensyn til de tal i artikelen, som referer
til dampanlæggets forhold, saa skal jeg
paa foranledning av hr. Throne Holst i
det følgende redegjøre litt nærmere for
de beregninger, som gik forut for hr.
Throne Holst’s artikel, og som førte til
det nævnte resultat.
*
Man har ved beregningen gaat ut fra
et kraftforbruk av 200 eff. HK maksimalt
og 3000 arbeidstimer i aaret. For
alternativ A’s vedkommende (leiet kraft) er
beregningen basert paa den gunstigste av
elektricitetsverket tariffer, nemlig kr. 70
pr. installert elektrisk HK-aar.
For forrentning, avskrivning og
vedlikehold er i begge alternativer regnet
med 15 °/0 av anlægskapitalen for
maskineriet. Med hensyn til dette punkt
avviker vistnok meningerne endel, men
efter min erfaring maa 15 °/0 til
avskrivning etc. ansees som rikelig baade for
alternativ A’s som B’s vedkommende2.
Til de 15 °/0 kommer for alternativ
B’s vedkommende 7 °/0 for forrentning
og avskrivning av den kapital, som
maskinrum, kjelhus og kulrum repræsenterer.
De i beregningerne opførte anlægsutgifter
støtter sig til indhentede anbud. I begge
alternativer forudsættes arbeidsmaskinerne
drevet elektrisk. Forskjellen mellem
nyanskaffelserne i de to tilfælder
indskrænker sig altsaa til en omformer i det ene
og det komplette dampanlæg i det andet
alternativ.
De to alternativer følger her:
Alternativ A. Leiet Kraft fra
Kommunen.
Driftsomkostninger.
200 eff. HK = 230
elektr. HK à kr.
70 pr. aar . . kr. 16 100
Olje, smeltestykker
etc..................» 200
kr. 16 300
Renter, avskrivning og
vedlikehold av maskineri.
Omformer kr. 11 000.
15 % derav........................» 1 650
Betjening.
1 elektriker......................» 1 800
Sum kr. 19 750
eller pr. eff. HK-aar kr. 98.75.
1 Artikelen stod oprindelig i „Morgenbladet"s
morgenutgave for den 5te ds.
2 I Barth: „Die Zweckmässigste Betriebskraft"
er dette tal for dampanlægs vedkommende satt
til 10—12 o/q.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 22:59:19 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1912/0048.html
