Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Nr. 3. 19 januar 1912
- Dampkraft — leiet kraft, av Jens Rude
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19 januar 1912
TEKNISK UKEBLAD
37
Alternativ B. Kraft fra egen liten
Dampstation.
Driftsomkostnin ger.
Kul efter neden
staaende
beregning . kr. 7 100
Olje, pudsegarn etc. » 600
Vand...............» 500
–– kr. 8 200
Renter, avskrivning og
vedlikehold av maskineri.
Dampanlæg komplet, omfat
tende kjel med tilbehør,
dampmaskin, rørledninger,
kondensationsanlæg,
indmu-ring og skorsten kr. 36 000
Dynamo . » 6 000
kr. 42 000
15 °/0 derav....................» 6 300
Kjelhus, maskinrum og
kulrum repræsenterer en værdi
av kr. 8 600.
7 ü/0 derav.....................» 600
Betjening.
1 maskinist . . . kr. 1 800
1/2 fyrbøter ...» 500
» 2 300
. Sum kr. 17 400
eller pr. eff. HK-aar kr. 87.
Beregning av kulforbruket: Følgende
forhold forutsættes. 11 atm. damptryk,
290°—300° damptemperatur, 80° f
ødevandstemperatur, 72 °/0 kjelvirkningsgrad,
hjemmeharpede smaakul av 6900
varme-enheters brændværdi til kr. 14 pr. ton.
Med et dampforbruk av 6 kg. pr. eff.
HK-time svarer dette til 0,78 kg. kul pr. eff.
HK-time, eller med 3000 arbeidstimer og
200 eff. HK til 468 ton kul pr. aar.
Med kr. 14 pr. ton biir det kr. 6550 pr.
aar, og regnes den kulmængde, som
med-gaar til opfyringen om morgenen, til kr.
550 pr. aar, kommer dampanlæggets
kulkonto paa kr. 7100.
I beregningen er for alternativ B’s
vedkommende under »betjening« kun
opført fyrbøterens halve løn, idet man er
gaat ut fra, at fyrbøteren ogsaa paa
anden maate end ved at fyre vil kunne
gjøre nytte for sig i bedriften. Regnes
imidlertid den anden halvdel af
fyrbøterens løn (kr. 500) med, kommer i
alternativ B hestekraft-aaret paa kr. 89.50
imot kr. 98.75 i alternativ A.
Der er i alternativ B regnet med en
aarlig arbeidstid av 3000 timer, hvilket
for de fleste industrielle bedrifter turde
passe. Overskrides imidlertid denne
arbeidstid, saa betyr det en forskyvning til
fordel for alternativet med leiet kraft.
Men paa den anden side maa nævnes, at
i begge alternativer regnes med fuld
utnyttelse av de 200 HK for hele aaret.
Dette træffer selvfølgelig ikke til, da de
200 HK i det valgte eksempel
repræsenterer det maksimale kraftbehov. I
virke
ligheten blir altid den gjennemsnitlige
belastning adskillig mindre, under
gunstige forhold maaske 70 til 80 % av den
maksimale. Her har nu dampkraften en
stor fordel fremfor den leiede kraft. Ti
mens man for den leiede kraft (ifølge
den i nærværende tilfælde benyttede
gunstigste tarif) maa betale hver av de
installerte 200 HK, hvad enten disse
utnyttes eller ikke, betales ved
dampkraften stedse i henhold til det virkelige
kraftforbruk. Denne fordel for
dampanlægget er der i ovenstaaende beregninger
intet hensyn tat til. Av beregningerne
lar sig let avlede, at prisen paa leiet
kraft maatte reduceres til kr. 60 pr.
installert elektr. HK, for at driftsutgifterne
i begge tilfælder skulde bli ens. Men i
virkeligheten maatte paa grund av det
nævnte forhold reduktionen være
betydelig større.
*
De tal, som dampanlæggets utsigter i
konkurransen med leiet kraft i første
linje avhænger av, er dampmaskinens
dampog ølforbruk. Jeg skal nu i det følgende
søke at paavise det berettigede i at regne
med de forbrukstal, som kulforbruket i
alternativ B er basert paa.
Jeg vil da først faa forutskikke, at den
moderne dampmaskinbygning, som man
jo herhjemme i sin almindelighet staar
nok saa fjernt, netop i de senere aar og
specielt for mindre maskinenheters
vedkommende (80 til 100 HK og opover)
har gjennemgaat en sterk utvikling. Det
er nærmest forholdene i Tyskland jeg
har for øie. Denne utvikling skyldes
forskjellige aarsaker, men for en
væsentlig del opkomsten av
jevnstrømsdampmaski-nen. Denne maskin har git en ny impuls
til den hele dampmaskinbygning, og man
staar idag faktisk paa det trin i
utviklingen, at smaa maskiner leveres med
samme ringe damp- og kulforbruk, som
indtil for faa aar tilbake kun de største
og bedste maskiner kunde opvise. Jeg
refererer naturligvis her kun til maskiner
fra firmaer, som driver
dampmaskinbyg-ningen i et saadant omfang, at den kan
betegnes som en specialitet. Beviset for
at det i denne henseende forholder sig
som jeg sier, vil man finde i talrike
publikationer av nyere datum i fremmede
tidsskrifter. Det kan bl. a. henvises til
prof. Stumpf’s artikler om »Die
Gleich-stromdampfmaschine« i Zeitschr. des
Ver-eins deutscher Ingenieure for 1910.
Endvidere til Heilemann: »Die
Wärme-ausnützung der heutigen
Kolbendampf-maschine« i samme tidsskrift aargang
1911. En tredje publikation, som i denne
forbindelse har endnu større værdi end
de nævnte, er en beretning av Bayrischer
Revisionsverein, München om
»Dampf-verbrauchs und Leistungsversuche an
Dampfmaschinen im Jahre 1911« i samme
forenings tidsskrift, aargang 1911. I de
to førstnævnte publikationer paavises, at
dampforbruket for mindre
jevnstrømsma-skiner og tandem lokomobilmaskiner,
begge for overhetet damp, ligger mellem
4 og 5 kg. damp pr. eff. HK-time. Disse
resultater har dog været opnaadd ved
jevn belastning av maskinerne under
prøverne. Ikke fuldt saa gode er derfor de
resultater som Bayrischer Revisionsverein
beretter om, fordi disse skriver sig fra
maskiner i regulær drift. Men allikevel
maa ogsaa her resultaterne for de moderne
maskiners vedkommende siges at være
meget gode. Det bedste resultat — 4,35
kg. pr. i. HK-time — sees en ny
»Heissdampf Tandemlokomobile« at ha
opnaadd. For imidlertid at være ganske
sikker med hensyn til disse forbrukstal,
har jeg indhentet et par anbud.
Saa-danne foreligger paa en jevnstrømsmaskin
og en stationær lokomobilmaskin, begge
for drift med overhetet damp. For den
første garanteres mot mulkt for
overskridelse 4,6 kg. damp pr. i. HK-time,
hvilket omtrent svarer til 5,1 kg. pr. eff.
HK-time, for den anden under samme
betingelser 4,5 kg. pr. eff. HK-time\ Man
har efter de oplysninger jeg ovenfor har
git, ingen grund til at tvile paa at disse
tal virkelig naaes. Forutsætningen er dog,
at der holdes nogenlunde jevn belastning
under garantiprøverne. Under virkelige
driftsforhold vil resultaterne være mindre
gode, Men derfor har vi ogsaa i
alternativ B regnet med 6 kg. damp pr. eff.
HK-time, hvilket i det ene tilfælde gir rum
for 33 °/o, i det andet for 18 °/0 forøkelse
av garantitallene. Det vil indrømmes, at
vi dermed har tat rimelig hensyn til den
forøkelse i forbruket, som
belastningsvariationer etc. i den regulære drift pleier
at medføre. (Jfr. herom Eberle: »Kosten
der Krafterzeugung in
Elektricitätswer-ken»).
Med foranstaaende mener jeg at ha
godtgjort rigtigheten av de
forutsætnin-ger, hvorpaa disponent Throne Holst’s
betragtninger i artikelen om »Kristiania
elektricitetsverk og byens industri« hviler.
Til slutning vil jeg faa lov til at
bemerke følgende: Beregningerne i
alternativ B blev gjennemført under den
for-utsætning, at intet behov for maskinens
spilddamp forelaa. De fleste bedrifter har
imidlertid anvendelse for varmen i
spilddampen, f. eks. til opvarmning, til tørring,
varmtvand stilberedning, kokning o. lign.,
og i saa fald vil i regelen dampanlæggets
overlegenhet være endnu lettere at
paavise, hvad enten nu litet eller meget av
maskindampen kan utnyttes til disse
forskjellige øiemed.
Sammenligningen har her den hele tid
været gjennemført mellem
dampmaskin-anlæg og leiet elektrisk kraft. Men
ogsaa andre varmekraftmaskiner kan
tænkes at kunne opta konkurransen. En
avgjørelse av, hvilken driftskraft i de
enkelte tilfælder vil være den gunstigste,
lar sig derfor ikke træffe, uten først at
prøve og sammenligne de forskjellige
maater at skaffe kraften paa, og de
dermed forbundne anlægs og
driftsomkostninger under hensyntagen til stedlige og
driftstekniske forhold, og til bedriftens
eventuelle bebov for varme.
Jens Rude.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 22:59:19 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1912/0049.html
