Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 4. 26 januar 1912 - A/S Sydvarangers anlæg, av V. B.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 4 1912
A/S Sydvarangers Anlæg.
Referat av direktør Wiulls foredrag i N. I. A. F. den lode november 1911.
Fig. i.
Malmforekomsterne.
De malmforekomster som A/S
Syd-varanger disponerer over ligger paa og
strækker sig over et areal av ca. 72 km2
— den saakaldte Pasvikhalvø. Efter
kontrakt av mårs 1905 med
Landbruksdepartementet, har selskabet dispositionsretten
over dette areal saalænge uavbrutt
bergverksdrift paagaar.
Efter nøiagtige kartlægninger av
forekomsterne er malmarealet i dagen ca.
I 000 000 m2 av mere eller mindre
jernholdig malm. Hovedmassen er saa
fattig at den maa forædles ved separering,
forinden den gir nogen salgsvare.
Den forekomst som selskapet foreløbig
er blit staaende ved at utnytte, ligger
ved Bjørnevand i ca. 8 km.s avstand fra
Kirkenes. Denne forekomst, som
repræsenterer et malmareal av 283 000 m2,
indeholder ca. 50 000 000 ton som kan
uttages ved dagbruddsdrift, d. v. s. over
Bjørnevandets nivaa; naar dette sænkes
17 m., hvortil der er let adgang.
Selskapets anlæg bestaar av:
1. Fornødne sporarrangements med
grubeinstallationer for malmens
brytning og transport.
2. Grovknuseverk med malmlommer.
3. Jernbane mellem gruberne og
Kirkenes.
4. Separations- og briketverket.
5. Losse- og lastearrangements.
6. Dampcentralanlægget med
kraftledninger.
7. Fornøden husbygning m. v.
Forekomsterne angripes i sin fulde
bredde i poller — hver paa 20 m.s høide.
For den høieste del av feltet vil der ialt
bli 5 etager.
Al boring foregaar selvfølgelig med
trykluft under benyttelse av Ingersolls
bore
maskiner av type 24. Ved hjælp av disse
er det mulig at bore lodrette huller
indtil 20 m.s dybde og liggende hul til 6—7 m.
For at øke effekten anvendes
»utbræn-dring« av alle minehul. Der er benyttet
dynamitladninger op til 3 600 kg. fordelt
paa flere huller, og hvorved der er uttat
indtil 65 000 ton berg. Det biir da
selvfølgelig i stor utstrækning nødvendig at
foreta stykkesprængning. Den fornødne
boring hertil foregaar ved hjælp av
borhammere.
Trykluften for boringen fremstilles i en
Ingersolls dobbeltvirkende kompressor i
kompressorhuset.
Den væsentligste del av oplastning av
malm foregaar ved hjælp av dampskuffer;
— efter nøiere overveielse er man blit
staaende ved Marrion Steam Shovel Co.s
største type av vegt 105 ton. Den byr
den fordel at den kan føres frem paa et
almindelig bredsporet jernbanespor og kan
bevæges i noksaa skarpe kurver, idet
skuffens lavet er forsynet med boggier.
Dampskufferne er meget sterke og lette at
manøvrere og de holder sig godt paa
skinnegangen. I disse dampskuffer kan
gjen-nemsnitlig oplastes 500 ton pr. 8 timers
skift. De betjenes av 3 mand; rundt
tjenstgjør 5—7 mand for at være
behjælpelig med at fremlægge spor m. v.
For transport av malmen benyttes smaa
vogner av ca. 10 tons lasteevne. Som
trækkraft er hittil kun anvendt ildfrie
lokomotiver, der lades fra et centralt beliggende
kjelhus. Det er saare enkle maskiner uten
almindelig lokomotivkjel og uten fyrsted.
Dampen optages i en saakaldt recipient
av 13 m3s rumindhold, hvorav de 10 ton
er vand — resten for dampen. De lades
op til et tryk av 15 atmosfærer, og
vandet absorberer i sig damp som litt efter
litt avgives. Lokomotiverne kan bevæge
sig med et damptryk ned til 3
atmosfærer. Hvert lokomotiv betjenes av I
mand. En yderligere fordel er
selvfølgelig at al fyring foregaar paa et enkelt
sted, hvorved kullenes brændværdi kan
utnyttes paa en rationel maate. Som
brændsel anvendes utelukkende smaakul.
Som regel anvendes togsæt à 10 vogner.
Grovknuseverket
bestaar av selve grovknuseren, kraner,
remtransportør og malmlommer.
Lokomotivet kjører hver enkelt vogn paa
plads under kranen, som løfter
vognkassen og tømmer indholdet direkte i
grovknuserens krater.
Den anvendte grovknuser er bygget
efter Getz’s system med en hovedaksel
som bevæger sig som en pendel og
samtidig roterer. Selve krateret er utført
med manganstaals plater som indstøpes
ved hjælp av sink, likesom der paa selve
hovedakselen er fæstet en manganstaals
mantel som kan utskiftes. Med den
haarde malm, hvormed her arbeides, har
det vist sig at denne grovknuser har en
formalingskapacitet av henimot 3 0Ö0 ton
i løpet av 16—18 timer.
I krateret kan tømmes stykker av vegt
indtil 2 ton og det material som leveres
til fødeapparatet for transportbaandet er
ca. 8" i tversnit. Ved hjælp av dette
1 m. brede transportbaand føres
produktet over i malmlommerne. Det mest
holdbare er kamelhaarsremmer som i
enhver henseende har vist sig
tilfredsstillende.
Malmlommerne
er bygget av armerte betonkonstruktioner.
Deres længde 50 m. er tilstrækkelig til at
man samtidig kan laste 6
boggiemalm-vogner. For lastning av malm vogn ene
som hver rummer 45 ton malm, er der i
lommernes yttervægger anbragt luker med
spjeld efter konstruktioner som er fore-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
