Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 4. 26 januar 1912 - A/S Sydvarangers anlæg, av V. B.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46-
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 4 1912
Fig. 4.
trakter for presserne. De pressede
briketter lægges paa vogner, som derpaa
føres ind i ovnene. Indsætning av
vogner sker hvert 25de minut og ovnene
rummer 22 vogner. Ved brændingen opnaar
briketterne den fornødne fasthet ved
sammenfiltring og oksydation. Imidlertid vil
det være mulig ved endel forandringer
at kunne reducere intervallet mellem
indsætningerne til 20 minutter, hvorved
ovnenes produktionsevne vil kunne økes ret
betydelig uten at produktets kvalitet
behøver at lide.
De færdig brændte briketter tømmes av
vognene over i selvtømmende kibber som
dels tømmes i det under briketverket
liggende magasin og dels kan føres
direkte ombord i skib.
Losse- og lastearrangements.
Fra separationsverket fører et spor
bort til eksportkaien. Det er utstyret
med 40 kg. skinner, da akseltrykket paa
de benyttede vogner ikke er mindre end
18 ton. Paa disse vogner placeres de
nævnte selvtømmende kibber som ved
hjælp av kranerne kan løftes og tømmes
direkte i skibsrummet. Som trækkraft
benyttes et mindre elektrisk lokomotiv
av vegt 11 ton fordelt paa to aksler.
Det er levert av Siemens-Schuckert.
Transportsporet føres frem til kaien i
en høide av 14 m. over dennes plan.
Kaien ligger i en avstand av 52.5 m.
parallelt med dette spor. De to
lastebroer er bevægelige paa skinner som er
anbragt ved kaimuren og oppe langs
transportsporet. Hver av kranerne har en
løfteevne av 12 ton. De er levert av
Bechem & Keetmann. Den store høide
paa broerne har været nødvendig, da der
er regnet med at der vil komme til
anvendelse skibe av optil 12 000 ton
dødvegt. Broerne er paa sin ytre del
forsynet med bevægelige utliggere, saaledes
at de ved sin bevægelse langs kaien kan
gaa klar av skibets master.
Kranerne er elektrisk drevne, og deres
lasteevne er mindst 150 ton pr. time.
Ved drift nat og dag, naar skibe lastes,
vil det være mulig ved hjælp av de 2
anskaffede kraner at laste et kvantum av
mellem 4 000—4 800 ton pr. døgn — en
lastning som dog ikke kan naaes i
separations- og briketverket ved den
nuværende utbygning.
Eksportkaien.
Forinden selve kaiarbeidet kunde
paabegyndes var det nødvendig at foreta en
betydelig sprængning, og ved siden derav
adskillig stopning. Selve sokkelen for
kaimuren er lagt paa 4 8, d. v. s. 8.5 m.
under eksceptionel lavvand. Da fjeldet
i begge ender av kaien ikke naadde op i
denne høide, støptes fundamentot — efter
at fjeldet var spylet rent — ved
anvendelse av sækkebeton op i den nævnte
høide. Det faldt selvfølgelig meget
kostbart, men skulde til gjengjæld gi et helt
ut tilfredsstillende og solid fundament.
Efter at denne stepning og
undervandssprængningen var fuldført, blev bunden
omhyggelig avvatret, idet der blev
paaloddet skinner i yderkanten av den
paatænkte kailinje. Efter dette blev der lagt
et puklag som avplanertes med heidning
1 : 20 indover mot fjeldvæggen, da selve
kaimuren skulde ha denne heidning.
Selve kaimuren indtil lavvandslinjen
blev opmuret med store betonblokker som
forinden var støpt færdige paa land. Deres
vegt varierte mellem 10 og 15 ton. Hver
blok var 1.5 m. bred og 1 m. høi og av
vekslende længde, mellem 3 m. og 4.25 m.
Over lavvandslinjen blev de 2 første
skift oplagt av blokker som likeledes var
støpt paa land, men som i koppen var
forsynet med et plasterskift av 60 cm.s
høide av hensyn til frostens
indvirkninger. Over lavvand fortsattes opmuringen
til kote 4~ 5 ved hjælp av kvadermur
med bakenforliggende betonstøpning.
Bak kaimuren er der fyldt med sten
som delvis er nedlagt lagvis ved hjælp
av dykker.
Kullosningsarrangement.
Foruten eksportkaien har det været
nødvendig at bygge en kai for import av kul.
Denne er imidlertid foreløbig bygget som
F»g. 5-
pælekai. Den har en længde av-50-m.
Langs denne løper der en kranbane for
en kullosningskran. Denne der er levert
av Bechem & Keetmann, er utstyret
med selvgripere. Der er ved hjælp av
denne ene kran losset indtil 750 ton pr.
døgn, hvor det har været et heldig skib
for losning, og lasten har bestaat av
smaa-kul. Kranen har magtet optil 450 ton
almindelige dampkul pr. døgn. Kranen
er bevægelig og dreibar.
Selvgriperne tømmer kullene over i en
lommekonstruktion, hvorfra der fører
taug-baner frem til oplagspladsene av gaskul
ved generatorhuset og av smaakul for
dampcentralen.
Hver av taugbanerne er bygget med
en transportevne av 40 ton pr. time,
saaledes at de motsvarer kulkranens
ydelsesevne.
Dampcentralen.
Da det ikke har lykkes A/S
Syd-varanger at skaffe sig vandkraft, har det
maattet bygge en større dampcentral ved
Kirkenes.
Denne er hvad bygning m. v. angaar
bygget saa stor at der kan være god
plads for 12 000 HK. Foreløbig er der
dog blot installert ca. 7 500 HK paa 2
dampturbiner à 3 500 HK og 2 mindre
dampturbiner, henholdsvis paa 360 og
180 HK.
Der er anskaffet 5 stk. Babcock <fc
Wilcox dampkjeler med økonomiserere,
overil etere og stokers. Hver kjel er paa
500 m2, og 2 kjeler er tilstrækkelig for
hver av de store dampturbiner. Den 5te
kjel er saaledes reservekjel.
Arbeidstrykket er 12 atm. Ristflaten er forholdsvis
stor, 11 m2 pr. kjel, da der benyttes
smaakul medvarmeværdi 5 000—5 500 kal.
Overheterne er 133 m2 store og kan
over-hete dampen til 300° C.
Kulmagasinet over de forskjellige
kjeler rummer ialt 700 ton, og fra dette
tømmes kullene direkte over paa
stoker-beholderne.
I maskinrummets hovedetage er de 2
store dampturbiner montert. Disse er av
system »De Laval multiple« og arbeider
med et omdreiningstal av 1 500 pr. minut.
Til dampturbinerne er direkte koblet
trefasegeneratorer av nominelt 2 100 Kw.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
