Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 4. 26 januar 1912 - A/S Sydvarangers anlæg, av V. B. - Gulvkonstruktioners ildsikkerhet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26 januar 1^12
TEKNISK UKEBLAD
47
ydelse og med nominelt 800 volt?
spænding. Periodetallet er 50 pr. sekund og
faseforskyvningen er 20 °/0.
Avløpsdampen fra de 2 dampturbiner
kondenseres i flatekoudensatorer som er
placert ret under turbinerne i
maskinrummets kjælderetage.
Kjølevandet tages i kanal og
pumpeledning fra sjøen, og for hver kondensator
er en elektrisk dreven cirkulationspumpe.
Pumperne er indbyrdes forbundne saa at
der paa den maate haves reserve.
Hver kondensator er forsynet med
luftpumpe, og den kondenserte damp føres
over i et varmtvandsbassin, fra hvilket
fødevandet ledes tilbake til en større
cisterne i kjelrummet.
1 maskinrummets kjælderetage er de 2
mindre dampturbiner opstillet — en 360
HK for 3-fase vekselstrøm à 800 volts
spænding, og en 180 HK likestrømsmotor
med 220 volts spænding.
Det til kondensation benyttede
kjøle-vand ledes fra kondensatorerne over til
4 stk. elektromotorpumper med 70 m.
løftehøide.
Hver av disse centrifugalpumper kan
levere 7 500 minutliter ved den nævnte
løftehøide og bruker hertil ca. 200 eff. HK.
Det er selvfølgelig en stor fordel særlig
for vinterdriften i separationsverket at
benytte dette kjølevand, som er opvarmet
til ca. 10° C. Hertil kommer at der
spares i løftehøide ved denne anvendelse
av kjølevandet.
I maskinrummet er der tillike opstillet
2 stk. omformere for likestrøm, hvorved
det ved normal hverdagsdrift ikke er
nødvendig at kjøre mere end de store
dampturbiner.
De to mindre dampturbiner er saaledes
mest benyttet for søndagsdrift. Likestrøm
trænges foruten til belysning tillike til
krandrift m. v.
Maskineriet er levert av A/S De Lavals
Angturbin som hovedleverandør:
kjel-anlægget av Thunes mek. verksted og
økonomiseranlægget av G. Hartmann.
Den fremstillede vekselstrøm med 800
volts spænding føres for en stor del i
kabler op til separationsverket, hvor hvert
enkelt maskinaggregat er drevet med
vekselstrøm. En anden del ca. 1 000 HK
omformes til 20 000 volts spænding og
overføres til transformatorverket ved
gruberne, hvorfra fordeling til de forskjellige
anlæg der foregaar.
Ved de i november 1909 foretagne
omfattende prøver viste maskineriet sig i
enhver henseende at opfylde de opstillede
betingelser. Kjelen gav en virkningsgrad
av ca. 75 °/0 og var kulforbruket 1.23 pr.
Kw.-time. Omsatt til kul av omtrent
7 750 kalorier svarer dette til 0.88 kg.
kul pr. Kw.-time.
Diskussionen blev aapnet av
professor Vogt, som forespurte hvor mange
ton raamalm der medgaar til fremstilling av i ton
slig av 67 ®/o> samt hvor meget briketteringen
koster. Resultatet er jo det samme, hvordan lønner
da briketteringen sig?
Direktør Wiu 11: Ved vore forekomster inde
holder raamalmen 34—36 ö/o- Naar vi da
fremstil
ler et produkt av 66 — 67 % skulde pr. ton
teoretisk medgaa 2.1 ton raamalm. Det virkelige
forhold er endnu ikke nøiagtig konstatert; men vi
mener at være paa den sikre side, naar vi regner
med 2.3 ton raamalm. Heri er dog ikke medtat
nødvendig utsprængt graaberg; det har hittil vist
sig at være forholdsvis litet.
Med hensyn til utgifterne ved briketteringen, saa
kan jeg ikke opgi det nøiagtig; men vore direkte
utgifter andrar til mellem 3 og 4 kr. pr. ton.
General O 1 s s 0 n : Med hensyn til merutgifterne
ved briketteringen maa bemerkes at sligen ikke kan
sættes direkte paa masovnen. Briketterne passer
derimot for masovnssmeltning. Desuten renses
materialet noget ved briketteringen; svovl f. eks, kan
saa godt som fjernes.
Redaktør Rasmussen: Transporten av
produktet fra Sydvaranger og ut i verden har jo
tilkaldt sig almindelig opmerksomhet. Det kunde
derfor være av interesse at høre, hvilke erfaringer man
er kommen til som muligens kunde forklare de
bedrøvelige hændelser som indtraadte i begyndelsen.
Disse erfaringer er vel tat i betragtning ved de nye
kontrakter for de skibe som nu er under bygning,
saaledes at der er truffet specielle tekniske
foranstaltninger likeoverfor denne last for at sikre skib
og menneskeliv?
Direktør W i u 11: Det er merkelig, hvor
ulykken syntes at forfølge os, da vi begyndte vore
skibninger av prøvelast.
Vort første skib var 45 aar gammelt, og den
ulykke som indtraadte med det skyldes muligens
ikke lasten. Det næste skib vat uheldig idet det
rendte paa land; men det angaar jo ikke lasten.
Det 3dje skib havarerte med kul paa vei opover,
og det 4de skib rendte ogsaa paa land paa vei
opover.
Det 5te skib derimot blev utsatt for ulykke paa
grund av lasten. Men det koncentrat som sendtes
med dette, var en farlig last. Det har aldrig været
forutsætningen at utskibe denne last; det var kun
en prøve. Det koncentrat som nu utskibes har kun
4 °/o fugtighetsgrad, og det kan ikke presses en
draape vand ut av det. Senere har ogsaa alt gaat
udmerket, og vi har i det hele hat 32 baater.
Briketterne erklæres av skibskyndige for en udmerket
last, likesaa 4 % koncentrat.
Skibsreder K 1 a v e n e s s: Skibning av 4 %
koncentrat er i sig selv ikke resikabelt. Det var
nyt for Sydvaranger, og det først utskibede kon,
centrat var som av direktør Wiull oplyst vaatere
end forutsatt. Efter de erfaringer man har gjort,
biir saadan last ikke mere sendt.
Ved 4 % koncentrat benyttes almindelig
skibskonstruktion, almindelige slingreskibe.
Man maa jo ogsaa i denne forbindelse erindre
at vi har sjøkontrollen.
Man maa selvfølgelig være opmerksom paa at
dette er reiser langs en kyst som i sig selv er
meget veirhaard. Vanskeligheterne vil imidlertid
overvindes efter hvert som man faar erfaring og
leden forbedres ved fyrer.
Briketter er en ideel last.
V. B.
Gulvkonstruktioners lldsikkerhet.
I „Beton u. Eisena 1911, XX har
ingeniør A. Fitzinger git en oversigt over
forsøk som er gjort av „Britisk Fire
Preven-tion Committee".
Denne komité sammenfatter sine
minimalkrav til ildsikkerhet i følgende klasser:
1. Midlertidig beskyttelse o:
Motstandsevne mot ild i mindst 3/4 time.
2. Delvis beskyttelse o: Motstandsevne
mot sterk ild i mindst IV2 time.
3. Fuldstændig beskyttelse o:
Motstandsevne mot sterk ild i mindst 21/2 time.
Tabel I.
Klassifikation Underklasser Mindste
forsøks-varighet min. Laveste
temperatur °C. Belastning pro m2 av flaten kg- Mindste forsøksflate m2 Mindste tid for
vand-prøitning min.
Midlertidig beskyttelse . / ’ l Klasse A — B 45 60 815.5 815,5 Vilkaarlig do. 9,290 18,580 2 2
Delvis — „ — 1 l — A - B 90 120 982,2 982,2 546,852 820,278 9,290 18,580 2 2
Fuldstændig —„ — I l - A - B ISO 24O 982,2 982,2 i 093,706 i 367,130 9,290 18,580 5
Fra protokollen 1911 kan nævnes
følgende forsøk:
Klasse: „Fuldstændig beskyttelse".
Gulvkonstruktion: „System Coignet“.
(Platebjelke).
Av fig. 1 fremgaar, at armeringsjernenes
avstand fra ribbenes underflate er 5 cm. og
fra sideflaterne 6,5 cm. Ved forsøket hadde
man 31 m2 nytteflate til forføining, og be-
Paa grundlag av disse krav klassificeres
prøveobjekterne. Komitéens protokoller
indeholder derfor nøiagtige beskrivelser av de
forhold under hvilke ildsikkerheten skal
være tilstede, saaledes minimaltemperatur,
materialets art og konstruktion, belastning,
varighet for besprøtning med koldt vand
o. s. v. Endvidere findes fotografier av
forsøksobjektets tilstand før og efter
brandprøven.
I nedenstaaende tabel I er en kort
sammenstilling av krav.
Fig. i.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
