Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 4. 26 januar 1912 - Gulvkonstruktioners ildsikkerhet - Om patenter, varemerker og mønstre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 4 1912
lastningen var under hele forsøkstiden (3
timer) 1367 kg/m2.
Bygværkets alder var 7 uker. Omtrent
efter 15 min. naadde temperaturen en høide
av 526,6° C., efter l1^ ”æ6 843,3° C. og
henimot forsøkets avslutning 1004,4° C.
Snart efter forsøktes paabegyndelse
begyndte betonen paa konstruktionens
underside at springe av, og denne avbrokning
varte under hele forsøket. Med
betonav-brokningen begyndte nedbøiningen som
naadde en maksimalstørrelse av 14,2 cm.
Den blivende nedbøining var 13,8 cm. Under
vandsprøitningen (2^2 min.) sprang betonen
av paa de steder hvor vandstraalen traf,
og ofte helt ind til jernindlæggene. Ellers
blev hele konstruktionen ubeskadiget, naar
man bortser fra endel sprækkedannelser paa
overflaten som bemerkedes da belastningen
blev fjernet. Under forsøket slog ikke ild
gjennem gulvet, heller ikke trængte vand
igjennem.
Klasse: „Delvis beskyttelse".
Gulvkonstruktion: „System Visintini“.
Fig. 2.
De i flg. 2 viste bjelker blev lagt tæt
ved siden av hverandre, de
svalehaleformede utsparinger blev utstøpt med
cement-grøt og hele gulvets overflate blev
overstrøket med et 6 mm. tykt betonmørtellag.
Gulvets spændvidde var 3,048 m.
Armeringsjernene laa 2 cm. fra underflaten. Gulvets
flate var 9,29 m2 og dets beslastning 1093
kg/m2. Konstruktionens alder var 8 uker
og forsøksvarigheten 2 timer. Efter et
kvarter steg temperaturen til 732,2° C.,
efter den halve forsøkstid 921 0 C. og naadde
ved 1060° C. sit maksimum.
I forsøkets første del gjorde
konstruktionen god motstand mot ilden, men efter
65 min. begyndte nedbøiningen at vokse
sterkt, indtil i det 106 minut U3 av gulvet
med sin belastning styrtet ned. Resten av
konstruktionen fik en nedbøining av 14 cm.,
men holdt sig oppe. Efter 2 min. varig
besprøitning blev betonen bortvasket under
vandstraalen.
Klasse: „Midlertidig beskyttelse".
Gulvkonstruktion: System: Strækmetal i
slagbeton.
Fig. 3-
Gulvet bestaar av I bjelker i en avstand
av 1,46 m., over og under disse er spændt
strækmetalnet. Det øvre net er indstøpt i
et 7,6 cm. tykt slagbetonlag, mens det undre
kun er dækket med et pudsskikt.
Konstruktionens alder var 13 uker. Flaten
var 9,3 m2, belastningen 63,5 kg/m2 og
alderen 13 uker. Forsøkets varighet
androg til P/4 time og efter 15 min. naaddes
ou temperatur av 315,5° C., i midten av
forsøket 871,1° C. og som maksimum
1143,3° C. Den blivende nedbøining var
3,5 cm.
Konstruktionen motstod brandprøven godt.
Undersidens pudsskikt blev ubeskadiget
indtil besprøitningen som varte 3 min.
Paa gulvets overflate fandtes endel
sprækker efter forsøkets avslutning.
Sammenlignes forsøkene med hverandre,
saa ser man at jernbetonkonstruktionerne
kun gjør varig motstand mot ilden, naar
jernindlæggene er beskyttet med et
tilstrækkelig tykt betonmørtellag. Bedst er
dette tilfældet ved „Coignet“-gulvet, hvor
ilden maa gjennemtrænge et 4 cm. tykt
mørtellag, før den naar armeringen. Ved
„Visintini“-gulvet er dette lag ikke saa
tykt, og det er kanske desforuten blit
svækket ved haarrids som kan være
fremkommet under transporten og nedlægningen.
Er betonen først sprunget av
armeringsjernene, da kan disse ikke længer paa
grund av sine smaa dimensioner opfylde
de krav som stilles til dem, da jernet
ved en temperatur av 500° C. taper to
tredjedeler av sin bærevne. Jernet
tvinges derved til en stor nedbøining som
ødelægger forbandtet, og konstruktionen styrter
sammen.
At systemet „strækmetal-slagbeton“ holdt
sig saa godt er, naar man ser bort fra den
korte forsøksvarighet og den ringe
belastning, hovedsakelig at tilskrive det tykke
pudsskikt som omgir det undre
strækmetalnet der ikke bærer noget av
gulvbelastningen, i forbindelse med
ventilationsrummet mellem I bjelkerne. Systemet er
alt-saa et dobbelt system, og kan derfor ikke
direkt sammenlignes med de undersøkte
jernbetonkonstruktioner som er enkle, hvor
alt material er anvendt til at bære
belastningerne.
Ildsikkerheten ved
jernbetonkonstruktionerne beror altsaa i første række paa
betonens slette varmeledningsevne, og at et
tilstrækkelig tykt lag beskytter’ jernet mot
en direkte berøring av flammen, men de
har endvidere den store fordel likeoverfor
de rene jernkonstruktioner med store
enkeltdimensioner, at vandsprøitningen ikke
fremkalder saa svære kontraktioner av det
sterkt ophetede resp. glødende jern.
Herved undgaaes at dragere og søiler rives
voldsomt ut av sit forband med murverket,
hvilket meget snart kan bevirke en total
sammenstyrtning av bygverket.
Om Patenter, Varemerker og
Mønstre.
Foredrag av ingeniør Axel Lahn ved 5te norske
Landsmøte for Teknik i Stavanger 1911.
Som bekjendt er der her i Norge den
2den juli ifjor git 4 nye love om den
Industrielle Retsbeskyttelse nemlig: l)Lov
om patenter, 2) lov om varemerker og om
utilbørlige varekjendetegn og
forretningsnavn, 3) lov om mønstre og 4) lov om
styret for det Industrielle Retsvern. Disse
nye love indebærer i sig ganske
væsentlige forandringer likeoverfor de
tilsvarende ældre, samtidig som mønstervern
er en helt ny beskyttelsesform hos os.
Av de nævnte 4 love vil det være hen
sigtsmæssig først at se litt paa den om
Styret for det Industrielle Retsvern.
Mens patentbevilgningen og
varemerke-registreringen tidligere var underlagt hver
sin myndighet »Patentkommissionen« og
»Registrator av Varemerker«, er alle
anmeldelser og saker vedrørende de nye
love for patenter, varemerker og mønstre
nu underlagt en fælles retsinstitution, av
navn som ovenfor nævnt. Den av
regjeringen nedsatte kommission der har
utarbeidet de nye love hadde fra først
av anset det heldigst, om der under det
nye styre foruten de nu bestemte 2
avdelinger kunde været oprettet en 3dje
avdeling som kom til at fungere som en
teknisk fagdomstol i det ords virkelige forstand.
Dette ønske maatte imidlertid
lovkommissionen la falde, men den institution der
tilslut blev besluttet oprettet, og som nu
har virket i et halvt aar, maa siges at
være en indretning tildannet under den
mest mulige hensyntagen til det gode ved
andre landes tilsvarende love og praksis,
en institution som vi alle haaber vil vise
sig at være tidsmæssig og fordelbringende
for det industrielt interesserte publikum,
opfindere, industridrivende og
handels-mænd i baade ind- og utland.
Patentstyret som vi herefter for
korthets skyld vil kalde det, er sammensatt
av tekniskkyndige, handels-kyndige og
rets-kyndige medlemmer med en ansvarlig chef
der utnævnes av kongen.
Styret har 2 avdelinger; i I. avdeling
avgjøres alle indkomne ansøkninger om
beskyttelser for opfindelser, for
varemerker og for mønstre. Hver sak behandles
først av et enkelt medlem; for
patent-ansøkninger avet tekniskkyndig medlem,
for varemerke- og mønsteransøkninger av
et retskyndig medlem. Efter granskning
av den indkomne sak, f. eks. en
patent-ansøkning, erholder man først en eller
flere uttalelser fra vedkommende medlem
eller gransker, hvilke da i almindelighet
biir at imøtegaa eller paa anden maate
besvare, hvorved der allerede straks
op-staar en mindre procedyre. Omsider
fatter dog I. avdeling, som saadan,
avgjørelse om, hvorvidt patent skal gives
eller negtes, eller et varemerke eller
mønster registreres eller negtes og denne
endelige avgjørelse i I. avdeling træffes da av
et utvalg av 3 av avdelingens medlemmer.
Gaar nu imidlertid avgjørelsen
vedkommende ansøker imot — et patent biir f.
eks. negtet — kan denne I. avdelings
avgjørelse indankes for styrets II.
avdeling. Her biir da vedkommende sak
optat til fornyet behandling, og avgjørelse
træffes her av et utvalg paa 5
medlemmer, av hvilke de 3 skal være
tekniskeller handelskyndige og 2 retskyndige, og
skal naturligvis ingen av disse 5
medlemmer tidligere ha hat nogensomhelst
befatning med den sak det gjælder.
Hvis kjendsgjerninger som ikke har
været gjenstand for granskning i I.
avdeling inddrages i saken, saa kan II.
avdeling henvise saken til ny avgjørelse i
1. avdeling.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
