Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 5. 2 februar 1912 - Landsorganisationen, av V. B. - Johan Meyers store verk: „Fortids kunst i Norges bygder“, av Carl Berner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 5 1912
og fremkomme med en nærmere utredning, specielt
at fremlægge forslag til love for
Kristianiaavdelingen.
Formanden advarede mod den av
overingeniør Roshauw antydede utsættelse. Bestyrelsen har
endnu ikke kunnet utarbeide forslag til love for
Kristianiaavdelingen; ti her spiller mange forhold
ind. Men lovene vil med de forandringer som er
nødvendige av hensyn til den nye ordning forøvrig,
bli overensstemmende med de nuværende.
Angaa-ende kontingenten hadde man tænkt at en mindre
forhøielse vilde bli nødvendig — f. eks. kr. 13 for
utenbys medlemmer og kr. 24 for indenbys.
Direktør Aubert: Optagelsesbetingelserne er
forutsat i alt væsentlig at skulle bli de samme som
av organisationskomiteen forutsat. Og disse findes
trykt i komiteens indstilling.
Vor forening vil ikke tape sin selvstændighet.
Det er jo forutsætningen, at den utvidede forening
i juridisk forstand er den samme person som den
nuværende forening.
Taleren vilde i denne forbindelse gjøre
opmerk-som paa, at der ved redaktionen av lovforslaget
var overset et punkt, nemlig at der under
overskriften maa tilføies:
„Stiftet 9. december 1874, omorganisert ....
1912." Blandt andet vil ogsaa forholdet til P. F.
nødvendiggjøre dette; ti med en tilføielse som denne
kan P. F. intet indvende mot den foreslaatte
ordning. Enhver forening forandrer jo sine love.
Formanden meddelte, at det var bestyrelsens
hensigt at fremsætte forslag om at en saadan
tilføielse skulde være en betingelse for vedtagelsen.
Overingeniør Roshauw fremsatte forslag om
at sakens avgjørelse blev utsat — en ganske kort
utsættelse, og at man gik over til gjennemgaaelse
av de enkelte paragraffer i lovforslaget.
Der fulgte en længere diskussion om den
foreslaatte utsættelse.
Ingeniør Gjems vilde stemme for forslaget nu,
da det var sikkert at man beholdt foreningéns gamle
navn.
Overlærer Grundt anbefalte lovforslaget vedtat.
Ingeniør Furulund var mot utsættelse.
Generaldirektør Fleischer: Det vil være en
likefrem falliterklæring, om bestyrelsen negter den
av flere medlemmer ønskede utredning.
Overingeniør Roshauw protesterte mot at
benævnes opposition. Han vilde kun ha saken
utredet, og var ikke sikker paa at han vilde være
med i ansvaret for at forkaste forslaget.
Ingeniør Batt anbefalte forslaget som vistnok
det eneste grundlag, som nu var mulig for en
landsorganisation; men Kristianiaavdelingen burde søke
at beholde eiendomsretten til Teknisk Ukeblad.
Direktør Meinich: Ukebladet maa tilhøre den
store samlede forening; vi har jo hævdet ikke at
være nogen Kristianiaforening.
Ingeniør Randers: Ingeniørerne utenfor
Kristiania er hittil blit bebreidet for, at de
betragtet denne sak kun fra lokale synspunkter og for
lokale fordelers skyld. Nu synes jeg at
oppositionen her iaften kun tar hensyn til N. I. A. F.’s
særinteresser og glemmer standshensynene. Det
forslag som bestyrelsen fremsætter til vedtagelse,
gaar den rigtige middelvei, og jeg vil derfor støtte
dette.
Efter uttalelser fra ingeniør Ihlen, kemiker
Bjarne Nissen, avdelingsingeniør Baalsrud
m. fl. gjentok
formanden, at en utsættelse vilde være
hensigtsløs, men at man allikevel ikke vilde bli færdig
denne aften, saa en prolongation av
generalforsamlingen vilde bli nødvendig.
Under denne forutsætning fandt overingeniør
Roshauw og generaldirektør Fleischer det
overflødig at stemme over utsættelsesforslaget.
Ingeniør Lyng fremsatte forslag om, at
lovforslaget skulde vedtages i princippet og
detaljbehand-les senere.
Generaldirektør Fleischer. Vi kan ikke vedta
forslaget i realiteten og senere detalj behandle det.
Vi er da tænkende mennesker, ikke bare
stemmekvæg.
Direktør Aubert meddelte, at bestyrelsens
forslag maatte vedtages i sin helhet med alle paragraffer;
ti det var allerede vedtat av de utenbys foreninger.
Og blev det ikke vedtat her, da hadde disse
besluttet at danne ingeniørforbundet uten os.
Generaldirektør Fleischer: Da har vi intet
her at gjøre; det er foreningen uværdig at motta
en saadan knytnæve.
Overingeniør Roshauw og ingeniør Frimann
Dahl sluttet sig til generaldirektør Fleischer.
Formanden meddelte, at det var bestyrelsens
opfatning at lovforslaget i alt væsentlig maatte
vedtages.
Direktør Aubert fremsatte forslag om at saken
skulde realitetsbehandles straks.
Ved votering blev dette forslag vedtat mot 4
stemmer.
Man gik dernæst over til realitetsbehandling av
de enkelte paragraffer, idet förutsattes at der tilslut
maatte foretages en avgjørende votering over det hele
lovforslag.
Enstemmig vedtokes, at der under lovenes
overskrift skulde tilføies:
Stiftet den yde december 1874, omorganisert . . .
1912.
Til §§ i og 2 fremkom ingen bemerkninger.
ad § 3 fastsattes, at foreningens repræsentanter
blev bemyndiget til at foreslaa følgende
omredaktion av paragraffens begyndelse: „Foreningen
be-staar av ingeniører og arkitekter, som er
medlemmer av norske, eksklusive ingeniør- og
arkitektforeninger" o. s. v. (istedetfor: Foreningen bestaar av
norske ingeniører, som er medlemmer av eksklusive
ingeniør- og arkitektforeninger o. s. v.).
Sektionsingeniør Broch foreslog følgende
ordlyd for paragraffens sidste passus:
„Medlemmer kan tilsluttes gjennem
hvilkensomhelst avdeling de maatte ønske."
(istedetfor: Ingeniører og arkitekter som bor
utenfor steder, hvor der findes faste avdelinger,
kan tilsluttes en hvilkensomhelst avdeling).
Der utspandt sig herom diskussion; men da der
ikke længer var tilstede et beslutningsdygtig antal
medlemmer, besluttedes generalforsamlingen
prolongert, forinden dette punkt blev avgjort.
V. B.
Johan Meyers store verk:
„Fortids kunst i Norges bygder“
utgit av Kristiania kunstindustrimuseum.
Med en næsten religiøs energi har Johan
Meyer i en række aar gjennemstreifet
Gudbrandsdalens og Telemarkens mange
og vidstrakte bygdelag, gaat fra gaard til
gaard med blyant og pensel og opmaalt
og tegnet hvad der findes igjen av norsk
»prydkunst«.
Først det faste inventar, som i
slegts-led har staat paa samme plads og derved
er blit et uløselig led i interiøret, saa
den lettere del av bohavet som stoler,
redskap, tekstilarbeider, kister, klokker
o. s. v. Resultatet av dette aarelange og
slitsomme arbeide foreligger nu i et stort
pragtbind, der danner 1ste led av
nationalverket »Fortids kunst i Norges bygder«,
— et verk som vel tilslut vil omfatte
det hele land.
Det bind som nu foreligger komplet,
er publicert i 5 hefter omfattende
Gudbrandsdalens nordre bygdelag: Hedalen,
Lom, Skiaak, Vaage, Seil, Lesje og Dovre.
Første hefte utkom i 1908, 4de og 5te
hefte utkom nu like før jul.
T. U. har eftersom de enkelt hefter
blev offentliggjort, indeholdt anmeldelse
av professor Meyers arbeider. Og der
har kun været godt at si.
Forsaavidt vil en anmeldelse nu bli
en gjentagelse.
Men der er momenter tilstede som
gjør at undertegnede føler det som en pligt
at si nogen ord om dette arbeide — særlig
nu, da det foreligger som helhet, som et
samlet billede. Først og fremst vil jeg peke
paa den stigning der er i Johan Meyers
arbeider — fra det 1ste hefte, som er godt,
til de samtidig utkomne hefter 4—5,
som er briljante. Jeg staar personlig litt
fremmed overfor Meyers tegnemaner i
strek; trods den livlige ornamentik er
det likesom linjen holder sig stiv. Hvor
vilde ikke den samme strek i blyant git
et langt finere billede.
Men hver fugl maa faa synge med
sit næb, og til gjengjæld maa jeg
beundre den intensitet, hvormed professor
Meyer gaar i detalj; med en glødende
interesse ser han paa ornamentet, hvad
enten det sitter paa et skap eller paa
en skruestik. Og det er netop denne evne
til at se alt, som gjør dette overblik
over Gudbrandsdalens prydkunst saa
avvekslende og eiendomm elig.
Det som særlig gjør de sidste hefter
saa briljante, er de farvetrykte plancher.
Professor Meyers akvareller i de første
hefter var noget uklare, og reproduktionen
var liketil slet.
Ser jeg derimot nu paa plancherne V,
VII, VIII, IX og X i 4de hefte, saa er
det med udelt beundring; det har været
mig en glæde dag efter dag at se paa
denne farvepragt; noget saa stolt i
tegning og farvefølelse som J. B.
Klük-stads gravstøtte fra Lesjehaugens
kirke-gaard har jeg ikke set, i alle fald ikke
noget bedre.
Og det samme kan siges om
dørfyldingerne fra stuen paa Lønningen i Lesje.
Denne farveskurd fra Lesje er
forbausende, forskjellig som den er fra
Gud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
