Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 5. 2 februar 1912 - Johan Meyers store verk: „Fortids kunst i Norges bygder“, av Carl Berner - Den Tekniske Høiskole. Professoratet i teknisk-organisk kemi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 februar 1912
brandsdalens kolorit forøvrig. Her er
ingen overlæsselse, rosen samler døren
uten at dække den, dørens arkitektur
biir ikke utvisket, men fremhævet; en
stor dekorativ kunstner har her ført
penslen.
Et verk som dette maa jo ha en
begrænsning, tiltrods for stoffet som er
ubegrænset.
Planen med Johan Meyers verk har
været at gi et billede av bondestuens og
kirkens inventar og utstyr; at ta med
gaardsanlæggene og bygningsskikken har
ikke indgaat i planen, uten forsaavidt
som man har været nødt til at berøre
bygningsskikken som bakgrund.
Med det utvalg som er gjort, med den
tekst som ledsager tegningerne, og som
er et vegtig bidrag til dalens og
bygde-kunstnernes historie, og endelig med den
glødende interesse, nationalfølelse og
dygtighet, hvormed arbeidet er utført, har
Johan Meyer satt et varig monument
over denne staute dals kunst.
Professor Meyer fortjener herfor
almindelig paaskjønnelse fra alle hold, ikke
bare i ord, men ogsaa i gjerning.
%
Men man lønnes ikke altid efter
fortjeneste.
I 2 aar bevilget Stortinget som sit
bidrag til dette nationalverk 1600 kr., ifjor
blev bidraget redusert til 600 kr. Og
nu ser det ut til at det samme skal gjenta
sig iaar.
Kunstindustrimuseet har i aarrækker
ydet sit bidrag til dette arbeide, som jo
kommer det hele land tilgode, privat har
der ogsaa været samlet ind et ganske
betydelig beløp, alt dette for at faa
arbeidet igang og sikret.
Og saa, naar det første og gode resultat
foreligger og planen for fortsættelsen er
indgaaende utredet av professor Meyer,
saa viser regjeringen sig uforstaaende —
for at spare 1000 kr. veltes læsset.
Der er gjort opmerksom paa, at dette
arbeide kan slutte sig til de studiereiser
Meyer som professor ved Den Tekniske
Høiskole maa foreta hvert aar med
eleverne, studiereiser som er likesaa
nødvendige for de vordende arkitekter som
noget andet fag. Alt forgjæves.
Maatte nu budgetkomitéen vise, at
studiet av vor gode, nationale kunst ikke er
luksus, men et nødvendig og rentabelt
foretagende.
Carl Berner.
TEKNISK UKEBLAD
Den Tekniske Høiskole.
Professoratet i teknisk-organisk
Kemi.
I »T. U.« nr. 2 for iaar findes en
redaktionel artikel med ovenstaaende
overskrift, hvori professorraadets holdning
kritiseres paa en maate som har vakt
adskillig forbauselse blandt dets
medlemmer.
Da årti kelen by gger paa feilagtige
forutsætninger om professorraadets
standpunkt i denne sak, og »T. U.«s kritik
som følge derav vel maa erkjendes at
være ubeføiet, samtidig som den angaar
vigtige og principielle spørsmaal, tør jeg
be om plads for en præciseren av saken
fra raadets synspunkt.
For at den eventuelle kritik over
professorraadets holdning i dette tilfælde
ial-fald kan bygges paa det rigtige grundlag,
tillater jeg mig ordret at referere raadets
uttalelse i anledning den forelagte
indstilling:
»Under henvisning til professor Riibers
dissens og komitémajoritetens knappe
begrundelse av sit standpunkt, er
professor-raadet i tvil om en ansættelse av den
som nr. 1 indstillede hr. dr. S.
Schmidt-Nielsen vil byde den for Høiskolen bedste
ordning.
Da imidlertid professor Riiber i
profes-sorraadet har fremhævet hr. direktør
Wleugel som den for stillingen bedst
skikkede mand, vil man anse det ønskelig,
at departementet ogsaa vil indhente
sakkyndig bedømmelse av hr. direktør
Wleu-gels kvalifikationer for det foreliggende
embede, skjønt hans navn ikke findes
blandt ansøkerne, idet man forutsætter,
at han vil være villig til at overta samme
saafremt det kgl. departement opfordrer
ham til at overta embedet.«
Grunden til at raadet fandt at maatte
uttale sine tvil om flertallets indstilling,
ligger som nævnt i den sakkyndige
komités eget standpunkt. Der forelaa paa den
ene side en numerisk sterk
flertalsindstilling nten egentlig begrundelse, og ved
siden derav et utførlig motivert
dissensvotum fra professorraadets paa den
organiske kemis omraade præsumptivt mest
sakkyndige mand. Det vilde herunder
efter min mening ha været ikke alene
en fuldstændig intetsigende og altfor
letvindt sandpaastrøen, men i virkeligheten
ogsaa en temmelig brutal krænkelse av en
sakkyndiguttalelse,omprofessorraadetuten
videre blot i tillid til majoritetens
numeriske overvegt hadde anbefalt indstillingen
uten at kjende de motiver, som
majoriteten bygger paa eller de motgrunde, som
den møter minoritetens indvendinger med.
Professorraadets holdning kan
selvfølgelig ikke tydes derhen at der uttales tvil,
om komitémajoriteten selv har hat fuldt
gyldige og overbevisende grunde for sin
indstilling, men ogsaa raadet pligter at
vite og være klar over hvad der bygges
paa, og hvorfor den valgte kandidat
indstilles, naar det selv skal være med og
for sin part overta ansvaret for og
konsekvenserne av en professoransættelse.
Grunden til at professorraadet har
uttalt ønskeligheten av, at der ogsaa
ind
61
hentes sakkyndig bedømmelse av direktør
Wleugels kvalifikationer, har det selv
an-git i sin uttalelse.
Et av raadets sakkyndige medlemmer
— in casu repræsentanten for den
organiske kemi — der samtidig er medlem
av bedømmelseskomitéen, har under fuldt
moralsk og offentlig ansvar i raadets møte
erklæret, at han anser direktør Wleugel
som den for embedet bedst kvalificerte
mand (normand), og da maa jeg ogsaa
her hævde, at det vilde ha været en
nok-saa brutal krænkelse av en sakkyndig
mening, om den i rent kemiske
spørsmaal usakkyndige del av professorraadet
likeoverfor denne uttalelse selv paa
for-haand vilde ha avsagt sin dom uten at
henskyte denne først til sakkyndig
bedømmelse.
Det er selvfølgelig fra en side set
rigtig hertil at indvende, at professorraadet
ikke har nogenslags forpligtelser
likeoverfor en mand som ikke har meldt sig som
ansøker, men raadet har paa den anden
side likeoverfor Høiskolen ganske avgjort
forpligtelser til at søke alle muligheter
tat med i betragtning, naar det gjælder
en saa vigtig avgjørelse som en
professoransættelse. Jeg maa da ogsaa be
kritikken lægge merke til, at professorraadet
hverken har faat eller gjort noget for at
faa den mulige nye kandidat til at søke
embedet, og at det av den grund var sig
bevisst at kunne staa fuldstændig frit,
naar den ønskede sakkyndige bedømmelse
forelaa.
Jeg indser vel, at om professorraadet
hadde foranlediget vedkommende til at
søke embedet, kunde en kritik ha været
berettiget.
Det er vel ogsaa en selvfølge at
raadet til orientation for departement og
sakkyndigheten gjør opmerksom paa, under
hvilke forutsætninger det antar at den
nye kandidat vil overta embedet, om den
sakkyndige dom skulde falde ut til hans
fordel.
Naar det i »T. U.«s artikel uttrykkelig
hævdes, at professorraadet ikke bør
ind-late sig paa at trække frem nye
kandidater, fordi dette kun vil skape uklarhet
etc. maa det være tillatt at spørre: naar
vilde uklarheten og usikkerheten i den
foreliggende sak ha været størst, enten i
det tilfælde at professorraadet trods
professor Riibers anbefaling av en navngit
og anset mand hadde avstaat fra at ønske
hans kandidatur frem i ans varlighetens
og offentlighetens lys og truffet en
avgjørelse der bevisst eller ubevisst maatte
ha støttet sig til »stemningen« — til
mundtlige og uansvarlige indtryk og
domme — eller i det tilfælde, at man
ved siden av den sakkyndige utredning
om den tidligere indstillede ansøkers
kvalifikationer ogsaa hadde tilsvarende
dokumenter for den anden?
Jeg tør ikke lægge mere beslag paa
pladsen, men maa faa lov at tilføie, at
Høiskolens professorraad har al grund til
at være de mænd taknemmelig som i
denne grundlæggende og vanskelige tid
har hjulpet med at utpeke de bedste mænd
til de forskjellige stillinger, og samtidig
haaber jeg at ingen vil ta mig dette ilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
