Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 5. 2 februar 1912 - Den Tekniske Høiskole. Professoratet i teknisk-organisk kemi - Om patenter, varemerker og mønstre, av Axel Lahn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 5 1912
op, at jeg tilstaar vi i det foreliggende
tilfælde vilde ha været endda mere
taknemmelig, om den sakkyndige komité
hadde fundet at kunne gjøre
professor-raadet delagtig i de motiver, hvorpaa den
hadde bygget sin indstilling.
For at videre den reiste kritik maa
kunne bli til veiledning saavel for
pro-fessorraadet som for fremtidige
bedømmelseskomitéer, og bidra til at fjerne
mis-forstaaelser mellem de indstillende
myndigheter, tillater jeg mig tilslut at
henstille til Høiskolens venner at ta følgende
spørsmaal under overveielse :
1. Skal professorraadet føle sig bundet
til uten videre at anbefale en
majoritetsindstilling uten hensyn til, om
der foreligger en tilfredsstillende
begrundelse eller ikke og uten hensyn
til de indvendinger som maatte være
fremsatt av en sakkyndig minoritet?
Hvis ikke, bør professorraadet da
officielt først be om nærmere
oplysninger, idet det selv eventuelt
fremlægger saadanne, — eller bør det
gjøre, dette privat og underhaanden,
— eller bør det kort og godt
forkaste indstillingen og be om ny
konkurranse, — eller endelig forsøke at
opgjøre sig en mening om
majoritetens og minoritetens standpunkter
ved selv at granske ansøkernes
papirer og saa godt som det lar sig gjøre
selv agere sakkyndig jury ved siden
av den egentlige?
2. Naar et medlem av professorraadet
i egenskap av sakkyndig anbefaler
som den bedst kvalificerte til et
embede en mand som ikke findes blandt
ansøkerne, bør professoraadet da tie
ihjæl nævnte mands kandidatur uten
videre, eller bør de søke at trække
denne nye mulighet med ind i den
endelige avgjørelse?
I tilfælde det sidste vælges, bør
raadet saa paa officiel vei søke en
ansvarlig bedømmelse av hans
kvalifikationer, — eller bør det først
forsøke at sondere »stemningen« og i
stilhet og underhaanden indhente
oplysninger i saken, — eller bør det
anmode vedkommende om at søke,
— eller forlange ny konkurranse, —
eller endelig selv træffe en
realitetsavgjørelse uten yderligere sakkyndig
og ansvarlig veiledning?
Trondhjem 1912.
Ærbødigst
Sem Sæland.
Om Patenter, Varemerker og
Mønstre.
Foredrag av ingeniør Axel Lahn ved 5te norske
Landsmøte for Teknik i Stavanger 1911.
(Fortsættelse fra nr. 4, side 51.)
Varemerker.
Efter den nye som efter den ældre
varemerkelov kan registreres saavel
figurer som ord eller benævnelser. De kan
registreres for sig eller i kombination.
Indeholdt et varemerke saavel en figur
som et ord eller et navn paa varen,
saaledes som jo tilfældet i almindelighet er
ved de mange varemerker for hermetik,
maatte man under den ældre lov
særskilt antyde, at ordet ønskedes registrert
som »en særskilt opfunden benævnelse«
paa varen. Dette er ikke tilfælde nu.
Der skal overhodet i anmeldelsen ikke
gives nogen egentlig beskrivelse av
merket eller anføres noget forbehold. Som
figur bedømmes merket efter det
totalindtryk det gir vedkommende gransker,
udelukkende ved synet. Indeholder
saaledes et varemerke der hovedsagelig
utgjøres av en figur, ogsaa inskription, saa
biir der tat mindre hensyn til denne
sidste, hvis den falder sammen med
figuren forøvrig og ikke træder frem som en
særskilt del, der bidrar til, at merket
skiller sig ut fra andre. Gjør den det
— utgjøres inskriptionen f. eks. av blot
et ord eller to der træder tydelig frem
foran den øvrige del av merket, f. eks.
saaledes som ordet Flora (fig. 2), saa vil
kanske bedømmelsen av merket
udelukkende ske efter dette ord eller denne
benævnelse.
Fig. 2.
Paragraf 2 siger: »Merket maa være
egnet til i den almindelige omsætning at
adskille den søkendes varer fra andres.
Merket maa ikke udelukkende gi uttryk
for varens fremstillingsmaate, tiden og
stedet for dens tilvirkning, dens art, dens
bruk, indhold eller sammensætning, dens
pris, mængde eller vegtforhold. Det maa
ikke «
a. stride mot lov eller være egnet til
at vække forargelse,
b. indeholde noget som aabenbart ikke
motsvarer de virkelige forhold og
derhos er egnet til at føre bak lyset,
c. indeholde offentlige vaaben eller
merker.«
Efter denne paragrafs ordlyd, er det
altsaa ikke — som under den ældre lov
— alene merkets inskription eller varens
benævnelse der ikke maa gi uttryk for
varens fremstillingsmaate o. s. v., men
ogsaa figuren. Efter den ældre lov kunde
man kanske faa registrert billedet av en
hat for hatter og herreartikler, en støvle
for skotøi, et glas for glasvarer, en
paraply for paraplyer, en hammer for hammer
og verktøi — en sardin for nedlagte
sardiner. Men dette lar sig ikke gjøre eftei
den nye lov, da ikke merket — hverken
billedet eller varens benævnelse — maa
gi uttryk for varens art, dens bruk o. s. v.,
som der staar i paragraf 2. At merket
blandt meget andet tilfældigvis
indeholder et saadant attribut er en anden sak,
og vil i mange tilfælder ikke være
hindrende for registrering.
Videre siger paragraf 2 b, at merket
maa ikke »indeholde noget som
aabenbart ikke motsvarer det virkelige forhold,
og derhos er egnet til at føre bak lyset«,
man maa saaledes vogte sig for i et
merke som ønskes registrert, at indta
medaljer eller andre utmerkelsestegn som
man ikke har faat eller som kanske ikke
eksisterer, likesaa maa man ikke i
inskription eller tekst putte ind ordet
»patent« f. eks. og derved gi det utseende
av at varen er beskyttet ved patent, hvis
den det ikke er, heller ikke maa man
antyde som egte vare, hvad der ikke er egte,
o. s. V.
Med hensyn til betydningen av de valgte
benævnelser for vedkommende vare, saa
gjælder omtrent det samme som under
den ældre lov. Geografiske ord vil i
almindelighet ikke kunne registreres, da de
vil kunne opfattes som søkende at angi
stedet for varens tilvirkning. Ord som
»Cognac«, »Madeira«, »Bordeaux« o. s. v.
bør naturligvis ikke registreres, men ogsaa
ord som »Pacific« er negtet, idet man
antok det kunde hentyde til »The Pacific
Ocean«, Det Stille Hav.
I det hele tat baade merket
inskription og dets figur, kombination av begge
deler og totalindtrykket i sin
almindelighet er avgjørende for hvorvidt et merke
kan registreres eller ei. Under den gamle
lov kunde man medta i sit merke
omtrent hvilketsomhelst ord der ikke
tidligere var registrert, naar man ikke gjorde
fordring paa særskilt beskyttelse for
ordet som en for varen særskilt opfunden
benævnelse.
Er et registrert merke ikke fornyet, kan
ikke andre registrere samme merke før 2
aar efter at det er bortfaldt.
Reises spørsmaal om et registrert
merkes gyldighet kan, hvis begge parter
derom er enig, spørsmaalet avgjøres av
styrets II. avdeling mot erlæggelse av
avgift kr. 30.
Et registrert merke kan ifølge paragraf
10 ved dom frakjendes dets indehaver,
naar det samme merke før anmeldelsen
blev indlevert »var kjendt inden
vedkommende omsætningskreds som en
anden forretnings særlige merke for varer
av samme eller lignende slags.«
Denne bestemmelse er jo av aller
største vigtighet. Under den ældre lov kunde
det simpelt hen ikke hindres at
registrering av et merke der faktisk var
annektert fra en anden, blev tilkjendt den
første anmelder. Det hændte saaledes
gjentagne ganger at naar den virkelige
vare-merkeindehaver kom for at registrere sit
merke, var dette allerede monopolisert for
en anden. Efter den citerte paragraf 10
kan altsaa saadanne annekterte og
registrerte merker senere frakjendes den
første anmelder og tilkjendes den virkelige
eier og opfinder av merket, hvilket jo
maa siges kun er simpel retfærdighet;
men for at undgaa saadanne
eventualiteter opfordrer jo paragraf 10 enhver
vare-merkeeier til hurtigst mulig at faa sit
merke registrert, hvis man ønsker eneret
for det og vil undgaa ubehageligheter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
