Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Nr. 7. 16 februar 1912
- Offentlig skibskontrol, av Stener Dannevig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 7 1912
lagt vegt paa momenter der kan være av
betydning for skibets sjødygtighet. Disse
bøker kan derfor i flere retninger tjene som
vigtige kontrolmidler i denne henseende.
Underkaster man imidlertid de i
sjøfartsloven givne bestemmelser en nærmere
un-gersøkelse, vil man finde en viss
ubestemt-het i uttrykkene der tillater den
interesserte delvis at fortolke dem efter eget
godtykke, hvilket forhindrer det offentlige i at
føre en effektiv kontrol.
Uttryk som „sjødygtig stand “,
„betimelig tid“, „behørig utrustet“, „tilstrækkelig
bemandet“, „forsvarlig forsynU, „væsentlig
grad“ osv. er alle uttryk som levner rum
for skjøn. Det viste sig da ogsaa at
sjøfartslovens bestemmelser var utilstrækkelige.
Man savnet derhos et centralorgan utstyrt
med nødvendigt besigtelsespersonal etc. til
at paase bestemmelserne overholdt.
Tilskyndet ved Englands eksempel og
fordi norske skibe tildels blev tilbakeholdt
i engelske havne paa grund av
usjødygtig-het, samt den stigende forlisprocent,
medførte, at der i 1894 nedsattes en
parlamentarisk kommission, for at ta under
overveielse hvorvidt og i hvilken utstrækning
statskontrol med skibes sjødygtighet var
paakrævet, samt til i tilfælde at indgi
indstilling med nødvendige forslag.
Denne komités indstilling som forelaa i
2 fraktioner i 1899, resulterte i 1903 i
vedtagelse av lov om statskontrol med
skibes sjødygtighet der ogsaa forutsatte
oprettelsen av et centralkontor til at
administrere denne lov. (Sjøfartskontoret).
At komme ind paa kommissionens
arbeider og derav følgende uttalelser og
utred-ningerne etc. vilde kræve for megen plads.
Indstillingerne og de derav følgende utred
ninger, departementsforedrag,
stortingsdebatter etc. etc. fylder mange bind. En
væsentlig del av den forutgaaende utredning
er hentet fra denne kommissions arbeide.
I korthet kan kun sies at en forebyg
gende preventiv kontrol med regelmæssige
besigteiser efter bestemte detaljforrkrifter
og en efterfølgende repressiv kontrol med
undersøkelsr av sjøulykker, utarbeidelse av
statistik etc. blev etablert væsentlig av
humanitære hensyn, men delvis ogsaa til
sikring av eiendom og forebyggelse av
økonomisk skade.
*
En lignende utvikling som den foran for
Norges vedkommende forklarte, har fundet
sted i de øvrige europæiske lande med
visse avvikelser i detaljerne.
Det vigtigste spørsmaal, nemlig
ansvarsforholdet med hensyn til et fartøis
sjødygtighet stiller sig saaledes noget
forskjellig i de enkelte lande. I henhold til
engelske bestemmelser paaligger
ansvaret for at et fartøi er i sjøgygtig
forfatning i like grad rederen som skibsføreren.
Storbritannien har indtat en
særstilling ved at der i dette land allerede fra
1850 var oprettet et centralorgan, Board
of Trade’s marinedepartement, som kunde
lede utviklingen. Bindende forskrifter for
fartøjernes beskaffenhet hadde Board of
Trade som regel ikke i sin magt at
fastsætte, men paa grund av rederens like
ansvar med skibsføreren og paa grund av
behovet for enhet i kontrollen, fremkaldtes
i Storbritannien efterhaanden forutbestemte
regler som rederen og føreren fandt det
hensigtsmæssig at efterkomme. Det er dog
at merke, at like litet som den engelske
ret kjender den regelmæssige besigtelse av
fartøier i sin almindelighet til bedømmelse
av deres beskaffenhet, utrustning m. v.
likesaalidt har Board of Trade’s
kontrolbestemmelser, (passagerfartøier undtat) fra
begyndelsen av omfattet andet eller mere,
end at konstatere at fartøiet var i sjødygtig
forfatning, og herunder ansaaes det som et
uomstøtelig bevis for at lovens
bestemmelser var overholdt, at de af Board of Trade
bekjendtgjorte forskrifter var efterkommet.
Hvor det ikke gjennem lov uttrykkelig er
paalagt Board of Trade at gi særskilte
forskrifter har de engelske specialforskrifter
endnu den dag idag kun en veiledende
karakter, om end utviklingen gaar i retning
av at fordre alle forskrifter ubetinget
efterkommet, selv i detaljer hvor sikkerheten
kun opnaaes paa mange forskjellige maater.
I Tyskland gjaldt til en begyndelse blot
almindelige bestemmelser paa nærværende
omraade, og hovedvegten lagdes særlig paa
skibsførerens ansvar indtil der i forbindelse
med indførelse av ulykkesforsikring for
sjøfolk blev anordnet regler til forebyggelse
av ulykkestilfælder i fartøier ved
administrative foranstaltninger. I henhold hertil
kan ogsaa rederens forseelse straffes, men
kun som politiforseelser.
Den tekniske statskontrol med fartøier som
i Tyskland utøves, har kun til hensigt at
overvaake at nævnte administrative
forskrifter efterkommes, men utgjør ikke et
direkte led i det undersøkelsesvæsen som
har til særskilt formaal at finde den som
har ansvaret for en indtruffen sjøulykke.
Frankrike og Italien med flere lande som
har tat Frankrikes sjøulykkeslovgivning til
forbillede følger et andet princip.
Ved regelmæssige besigteiser bestemmes
der paa forhaand efter visse i de
ubetydeligste detaljer indgripende specialforskrifter,
beskaffenheten av fartøiet, dets utrustning,
lastning m. m. og den yderligere av
myn-digheterne utøvede kontrol ved
leilighetsvise inspektioner har til hovedsagelig
hensigt at paase, at de certifikater som
utstedes i henhold til forannævnte
besigteiser er i behørig orden. Inspektionen har
forøvrig ogsaa at undersøke, hvorvidt der
efter certifikatets utfærdigelse har indtruffet
saadanne hændelser, der har sat disse ut
av kraft.
Jeg skal gaa nærmere ind paa den
franske kontrol for at klargjøre hvorledes
ansvarsforholdet stiller sig der.
Den nugjældende franske lov av 17de
april 1907 om sjøfartssikkerheten er
resultatet av en mere end 200-aarig utvikling,
som altid har hat til hensigt at fylde et
av almeninterepser fremholdt behov selv om
synspunkterne har vekslet i tidernes løp.
De almene humanitære hensyn saaledes som
disse blev fremholdt under den engelske
Plimsol-bevægelse, og det praktiske behov
for at sikre den voksende passagerfart
har saaledes begge bidraget til at
befordre den franske lovgivning paa dette felt.
De senere tiders
arbeiderbeskyttelsesbe-vægelser har likeledes bidraget sit og
spe
cielt har den i Frankrike i 1905 indførte
ulykkesforsikring for sjøfolk medført som
en konsekvens, at der maatte utfærdiges
bestemmelse til sikring mot ulykker.
Den franske lovgivning har ogsaa faat
en særstilling i forhold til andre landes
bestemmelser, paa grund av at staten har
en umiddelbar interesse i skibene paa grund
av de utrustningsbidrag og sj øf artspræmier
som den understøtter skibsfarten med i
henhold til love av 30/1 1893 og 7/4 1902.
Den officielle franske besigtelse er
saaledes grundlæggende for redernes tillatelse
til at sætte sit fartøi i fart.
Allerede ved reglement av 1708 blev
denne ordning fastslaat i det franske
retssystem. Skibsføreren paalægges heri at
han inden last tages ombord maa la sit
fartøi besigte. Protokol maatte holdes
angaaende besigtelsen, og denne maatte i
original indsendes til handelsdomstolens
kan-celi, mens føreren beholdt en avskrift av
samme.
Foruten at ha sin rot i en lang
utvikling har vel ogsaa en meget radikal social
politik i Frankrike virket sterkt til at gjøre
bestemmelserne omfattende. De griper
sterkere ind i det private erhvervsliv paa
dette omraade end i noget andet land.
Muligens er dette en av aarsakerne til at den
franske skibsfart i de senere aar ikke har
villet trives, bortset fra alle
arbeidstvistig-heterne.
Den førnævnte franske sjødygtighetslov
av 17de april 1907 der er supplert med
administrative detalj forskrifter av 1908,
omfatter alt som angaar et fartøis sikkerhet,
og hvad dermed staar i forbindelse. I
henhold til bestemmelserne skal:
1) Alle fartøier underkastes indgaaende
bygningstilsyn av specielle
myndigheter inden det sættes i fart, og senere
med periodiske mellemrum. Efter
be-sigtelsens avslutning utstedes
certifikat.
2) Alle fartøier underkastes effektiv
inspektion, hvorigjennem fartøiets
beskaffenhet naarsomhelst kan bringes
paa det rene.
3) Samtlige besigteiser utføres av
sakkyndige officielle besigtelsesmænd
organisert under en og samme
myndighet.
4) Bemandingen underkastes
undersøkelse ved besigtelsen, og nærmere
meget indgaaende bestemmelser om
arbeidstiden etc. som er fastsat i loven
og dertil knyttede reglement skal
strengt overholdes.
5) Besigteiser iverksættes efter bestemte
forskrifter om fartøiet, dets utrustning
og lastning enten fastsat i selve loven
eller ved administrative forskrifter.
Saadanne forskrifter er fastsat ogsaa
angaaende lastelinje.
I detaljerne har franskmændene vistnok
prøvet at lægge sine bestemmelser om
bygning og utrustning saa nær op til de
tilsvarende tyske som mulig, med undtagelse
av lastelinjebestemmelserne der nærmest
svarer til de engelske, men under det før
omtalte pres fra politisk hold er
bestemmelserne blit meget mere vidtgaaende.
Tiden er for knap til at gaa ind paa nogen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 22:59:19 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1912/0114.html
