Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 8. 23 februar 1912 - Bergvæsen - Magnetisk separation av titanholdig jernmalm ved Rødsand, Nordmøre, av J. H. V. Vogt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110
TEKNISK ÜKEBLA.D
Nr. 8 1912
BERGVÆSEN.
(Denne avdeling redigeres under medvirkning av Norsk Bergindustriforening.)
Magnetisk Separation av titanholdig Jernmalm ved Rødsand, Nordmøre.
Separationsverk og lastebrygge.
Om forekomsten av titanholdig
jernmalm ved Rødsand som ligger klos ved
Sundalsfjorden indenfor Kristianssund,
henvises til en kort beskrivelse i mit
arbeide »Norges jernmalmforekomster«, 1910,
s. 117—119; se ogsaa Zeitschr. für
prak-tische Geologie, 1910, s. 59—66.
Den rene skeidemalm eller stykmalm
herfra holder gjennemsnitlig 50 eller 51
pct. jern, omkring 8 eller kanske
henimot 9 pct. titansyre, og desuten 7 pct.
eller undertiden noget over 7 pct.
kiselsyre, 6—7 pct. lerjord1, 2 pct. kalk og
3 pct. magnesia. Fosforprocenten i
malmen er yderst lav, kun 0,01—0,017 pct.;
derimot indgaar der i malmen noget
svovlkis og magnetkis, saa svovlprocenten
utgjør 0,8—1,1 pct. — Hertil kommer en
hel del sekundamalm, med 45, 40 og ned
til 35 eller 30 pct. jern og tilsvarende
avtagende procent av titansyre.
For at nyttiggjøre denne malm er
nylig, like ved gruben og like ved
lastebrygge (se figur) bygget et magnetisk
separationsverk efter Grøndahls system.
Malmen grovknuses i en Hadfields
stenknuser, gaar saa til en magnetisk
grovseparator av system Vulcanus, og herfra
til lagring i silo. Malmen biir saa malet
i en Grøndahls kulekvern av den lille
type, hvorefter følger den egentlige
magnetiske separation paa 2 parallelt
virkende sæt, hvert med 2 separatorer. Man
har saaledes ialt 4 separatorer, alle efter
Grøndahls system, nr. 4.
Man arbeider følgelig her efter princip:
maling i kulekvern, derefter forseparation
og slutseparation, — altsaa uten speciel
mellemliggende finmaling av det
forsepa-rerte gods i rørmøller; derved forenkles
anlægget i ganske væsentlig grad.
Anlægget er beregnet paa aarlig at
behandle 24,000 ton raamalm, der vil gi
1 Av mineralogiske grunde kan det være av
interesse at paapeke, at malmen indeholder i—a
pct. korund, i ganske smaa korn, som er uten
betydning i teknisk henseende.
ca. 12,000 ton malmslig med et indhold
av ca. 8000 ton jern.
Opførelsen av anlægget begyndte i
midten av december 1910, og det var
færdig i de sidste dage av juli 1911.
Driften begyndte i august 1911, og der
blev i den resterende del av aaret
producert 4000 ton slig. Produktionen av
slig pr. 12 timer vekslet mellem 16 og
27 ton, eftersom det indgaaende gods var
mere eller mindre rikt paa jern.
Som kraft har man en dieselmotor paa
100 HK, hvorav de 70—80 medgaar til
separationsverket naar samtlige maskiner,
— ikke alene til kulemøllen og
separatorene, men ogsaa til grovknuseren og til
pumpning av vand — er i virksomhet.
Samtlige led i maskineriet har fungert
godt, og man har ved dette anlæg som
har været planlagt og ledet av ingeniør
Johan Normann, været fri tat for de
»barnesygdommer« der ofte ledsager
tekniske anlæg.
— Den producerte slig holder (efter
tørring til 100°) i gjennemsnit:
64 —65 pct. jern
1,6— 2,4 » titansyre
1,4— 3,4 » kiselsyre
0,2 » manganoksydul
0,6 » svovl
0,004—0,010 pct. fosfor.
Efter lagring holder sligenca. 5 pct. vand.
— Alt det utbrudte malmholdige gods
blev underkastet separation, — altsaa ikke
alene den relativt rike malm med ca. 50
pct. jern, men ogsaa en hel del fattigere
malm. — Det indgaaende gods vil
saaledes i gjennemsnit kun ha holdt 40 eller
kanske litt over 40 pct. jern og
antagelig 7 à 8 pct. titansyre.
Ved separationen fik man øket
jernprocenten fra ca. 40 pct. op til 64—65
pct., og man fik samtidig nedsat
titan-syreprocenten fra 7 à 8 pct. til 1,6 à
2,4 pct.
Ved at male godset noget finere i
kule-kvernen har man det i sin magt at faa
øket jernprocenten til 65—67 pct. og
samtidig faa nedsat titansyreprocenten litt
mere end hittil. — I kulekvernen har
man benyttet kokilstøpte rujernskuler av
størrelse fra 3 kg. til 12 kg. Man har
endnu ikke bestemt sig for den endelige
størrelse som kanske biir 6 kg.
Til 1 ton slig med 64—65 pct. jern
medgik ikke fuldt 2, nærmest 1,9 ton
indgaaende gods.
Mineralblandingen i ren skeidemalm
med 50 pct. jern utgjør ved Rødsand
tilnærmelsesvis:
ca. 56 pct. magnetit med ca. 40,5 pct. jern
» 15 » ilmenit (som til-
fører malmen ca.
8°/0 titansyre og ca. 6 » »
» 2 » kis...................1 » »
» 27 » jernholdig horn-
blende, granat osv. 2,5 » »
Sum 50,0 » jern
I den fattigere malm kommer hertil en
del feldspat (plagioklas).
Man kan saaledes regne, at med rundt
tal de fire femteparter av raamalmens
jernindhold sitter i magnetiten, mens en
femtepart sitter i de andre mineraler
(ilmenit, med næsten 40 pct. jern, og
jernholdig hornblende m. m.).
Herav følger at avfaldsgodset ved den
magnetiske separation av malm som den
her omhandlede, nødvendigvis maa komme
til at holde noksaa meget jern. I
virkeligheten har avfaldet ved Rødsand vist
helt op til 22,5 pct. jern, indgaaende i
ilmenit, hornblende, medrevet magnetit
osv. Jerntapet i magnetit i avfaldet
vekslet mellem 2 pct. og 11 pct.
Sligen fra Rødsand skal anvendes ved
Hardanger elektriske jernverk.
— Man har navnlig i Sverige en mængde
anlæg for magnetisk separation av
titanfri jernmalm. Men anlægget ved
Rødsand er, saavidt jeg vet, det første i
Europa for separation av titanholdig
jernmalm. Rødsand-anlægget viser den vei,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
